1912
De 4 baneejende klubber – KB, B 93, AB og Frem – samt Boldklubben Dania af 1907 deltog ikke i KBU turneringer efteråret 1911. De vendte tilbage til folden med foråret 1912 – som så ikke kunne undgå at være en slags overgangssæson til de mere ordnede forhold igen. Der skulle afvikles flere kampe – så man måtte udvide sæsonen. Og det var jo ikke så godt, for så kom man til at genere sin Cricket-turneringen – den stod KBU jo også for.
Publikum strømmede i stigende mængde til de københavnske turneringskampe og internationale kampe. Der var også stigende interesse for at følge med, når medierne – aviserne – berettede om de danske fodboldspilleres bedrifter i landskampene og ved OL i Stockholm. Bestyrelsen kunne kun udtrykke sin glæde over det sammenholdt med at spilledygtigheden og medlemstallet fortsatte sin tilfredsstilende fremgang.
Ingen nye deltagere i sæson 1912/13 – efter at de 5 udbrydere er tilbage igen - mens Lydia sagde farvel og tak, og Thor ikke formår at gennemføre sæsonen.
Den nytiltrådte formand – Johannes Forchhammer - har fået så travlt i sit civile liv, at han kun kan ”levere løsrevne bemærkninger” om sin formandstid i jubilæumsskriftet. Og overordnet summerer han tiden som ”ingen større begivenheder”. Han havde en fortid som medlem af ABs bestyrelse – og var valgt som de 4 baneejende klubbers ordfører i oppositionstiden mod KBU op til, at man igen forbrødres. Ikke mindst forholdet over for forgængeren i formandsstolen, Jørgen Jensen, aner man har været noget anstrengt, selv om han reelt giver Jørgen Jensen ret i hans hovedsynspunkter – blot kom de lidt for hurtigt frem i en tid, hvor i hvert fald de 4 store klubber ikke var helt modne til at gå med på dem. Han skriver selv, at ”der overgik ham den ulykke at blive valgt til KBU-formand” – klagesager m.v. kræver masser af tid til møder og konferencer. Et par linjer længere nede er tonen dog langt mere behagelig – nu omtaler han det som ”en ære og fornøjelse at have været formand”.
En af de glædelige begivenheder er, at den mangeårige ”æressekretær”, H. Katberg endelig kan antages som lønnet sekretær – naturligvis kan sekretæren så ikke længere formelt være en del af bestyrelsen. Det var nemlig en af de positive ting, man havde fået ind ved lovrevisionen.
Allerede ved førstkommende Generalforsamling trækker Johannes Forchhammer sig fra formandsposten – ny i stolen bliver Thorsten Larsen (som sin forgænger også fra AB). Han er desværre afgået ved døden inden jubilæet i 1928, så hans indlæg i 25 årsskriftet er underskrevet af den ved jubilæumsåret siddende sekretær, Emil Jørgensen. I hans tid oplevede man flere ekstraordinære generalforsamlinger samt hyppige møder med klubrepræsentanter. Økonomien hænger ved hans tiltrædelse meget i laser – reelt skylder man de tidligere bestyrelsesmedlemmer og den afgåede bestyrelsesformand penge. Der nedsættes straks et Finansudvalg – der får indført turneringsindskud for deltagelse i Juniorturneringen, men ikke opnår godkendelse til at hente annonceindtægter til sit Turneringsprogram. Man må i stedet optage lån hos DBU, senere ansøge om et direkte tilskud hos DBU, inden der i DBUs love fastlægges en fast tildeling af midler fra DBU til KBU.
Kilde : DBUs årsberetning 1912, KBUs Jubilæumsskrift 25 år og Johs. Gandil ”Dansk Fodbold”, s. 314-15.
