1907

Allerede ved KBUs start i 1903 er dommersituationen oppe at vende – skal man skride til at aflønne dem ? Først i 1907 vedtages det, for det krævede mange forhandlinger med klubberne. Der nedsættes også et Spilleudvalg – 12 mand stort - til at kontrollere turneringskampenes rettidige begyndelse og sømmelige afvikling. Det var meningen at samme udvalg skulle afholde oplysende foredrag og etablere egentlige dommerkurser.

Omkring Fælledparken skal man have lavet en ordning med B 93 om hvordan arealerne i Fælledparken skal administreres til fodbold. Man når heldigvis frem til en aftale, som man kan overrække Kommunen.

Man enedes i 1906 om at optage FBU-klubberne og i 1907 får FBUs formand (Kursusbestyrer Wedel) sæde i KBUs bestyrelse. Der føres lange forhandlinger med klubberne før man enes om at honorere dommerne med 10 kr. ved 1. holdskampene i A-rækken.

I 1907 træder Tjalfe igen ind i turneringen – var med i sæsonen op til KBUs start. Til gengæld forsvinder Dana, Urania og Lucas. Lydia må trække sit hold undervejs, men kommer på banen igen året efter.

Samarbejdet mellem KBU og dets medlemsklubber går stille og roligt frem til 1910. Men økonomien var et stigende problem. I 1907 får KBU sine indtægter fra andele i turneringskampene – 10 % af entreen til KBU - samt i bykampene mod Berlin (klubberne skal arrangere dem, men 10 % af bruttoindtægten skal havne i KBUs kasse) kombineret med et mindre tilskud fra de 4 baneejende klubber – reelt et turneringsindskud, der tilsammen skal udgøre 540 kr. årligt. Af sine samlede indtægter skulle KBU til gengæld svare 10 % til DBU – det anslår man til 100 kr. årligt, så det samlede budget ligger i størrelsesorden 1.000 kr. kan man regne ud. Men netop disse 4 baneejende klubber begynder at se KBU mere som en konkurrent end en samarbejdspartner og vil have nærmest enerådighed over magten i KBU – de præsenterer et forslag, hvorefter klubberne på den årlige KBU Generalforsamling kan møde med 1,2 eller 3 repræsentanter alt efter klubstørrelse. Det vil formand Jensen i spidsen for sin bestyrelse ikke give dem – og bestyrelsen ender med at træde tilbage nogle år senere.

Kilde : KBUs jubilæumsskrift 25 år og Johs. Gandil ”Dansk Fodbold”, s. 301 og 303.