Bag om navnet

Tinderhøj er navnet på et Batteri – tilmed et dobbeltbatteri i Voldlinie XV-XVI af Københavns Befæstning.

Vestvolden, eller Vestenceinten, er bygget i perioden 1888-1892 som en sammenhængende fæstningslinie bestående af  Vestenceinten og Husum-enceinten. Voldens overvejende princip, det modificerede bastionære grundrids, er opfundet af den danske oberstløjtnant Sommerfeldt fra Ingeniørtropperne i samarbejde med den belgiske general Brialmont og den hollandske general Kromhout. Opgaven var at opretholde en spærrelinie mod fjendtlig fremtrængen fra vest og syd mod hovedstaden samt at holde fjendtligt artilleri på så stor afstand, at København ikke kunne beskydes. Samtidig skulle Vestvolden flankere de sydligste dele af Nordfronten.

Forsvarsværket bestod af en 14,3 km. lang enceinte (en sammenhængende åben voldlinie) der strakte sig i et langt vestligt buet forløb fra Køge Bugt ved Avedøre til Utterslev Mose. Nordligst er der en skarp kort østlig bøjning for at hindre flankerende beskydning. Foran volden fandtes en våd grav, og foran denne en 8 meter bred dækket vej bag det foranliggende glacis. Glaciset kunne indrettes til infanteriforsvar. Selve volden var delt i afsnit (fronter) på 1000 alen (600 meter). Hvert punkt (knæk) var nummereret startende med nummer 0 ved Køge Bugt. Mellem punkterne lå en voldlinie der var en geometrisk ret linje nummeret efter endepunkterne (f.eks. voldlinie XV-XVI for Tinderhøj Batteriet). Den nordligste Husum-enceinten havde 4 fronter med polygonalt grundrids.

Vandstanden i graven blev holdt i niveau af to dæmninger ved Roskilde Landevej og Vestbanen samt et antal små betondæmninger kaldet batardeauer. Kanalen var ved anlæggelsen 17 meter bred ved vandspejlet og 6 meter bred ved bunden. Dybden var 2½ - 3½ meter. Vandet var dels grundvand og dels vand fra Utterslev Mose.

For at give lidt dybde i forsvaret og forhindre fjendtligt artilleri i at komme for tæt på volden, var der med mellemrum anlagt både permanente batterier samt en del armeringsbatterier. Et batteri består af 2-12 kanoner, på Vestvolden typisk 4. I midten af batteriet lå magasinet med magasinrum underst og forhåndsmagasiner i overetagen. Amunitionen blev bragt op med en hånddreven ammunitionselevator.

De permanente batterier – det ene af dem Tinderhøj - havde oprindelige fået numre, men det afløstes hurtigt at navne der typisk relaterede sig til de gårde på hvis jorde, de var bygget. Nogle af armeringsbatterierne fik også navne. I forbindelse med de faste batterier var anlagt et underjordisk magasin og med en enkelt undtagelse et artillerimagasin. Kanonerne i de faste batterier opbevaredes i fredstid i disse artillerimagasiner i nærheden af batteriet. Skytset kunne så rulles op på plads ad ramperne fra voldgaden til standpladserne i påkommende tilfælde.