Bag om navnet

Rødovre er en bydel i Storkøbenhavn beliggende ca. 10 kilometer vest for Rådhuspladsen grænsende op til Glostrup mod vest, Brøndbyøster mod sydvest, Hvidovre mod syd, Valby mod sydøst, Vanløse mod øst, og Herlev mod nord.

Mens sidste led i navnet, -ovre, kommer af det olddanske awartha, der betyder "åbrink" eller "bevogtet sted ved åen", hentydes der med første led "Rød" sandsynligvis til den lokale kirkes farve, som modsætning til den hvide kirke i Hvidovre.

Rødovre hed i middelalderen "Aworthæ ofræ", senere Ovre (Offre) øvre og Ovre nørre eller Ovre ved Dammen og hørte oprindelig lige som Hvidovre til Smørum Herred og var i sin tid et eget pastorat. Efter at kirken var ødelagt under Karl Gustav-krigene, beordredes beboerne den 10. april 1660 at søge Brønshøj Kirke, og 1671 blev det endelig lagt som anneks til dette sogn.

I 1682 talte landsbyen 13 gårde og fem huse uden jord. Det dyrkede areal var 785,4 tønder land. Dyrkningsformen var 2-vangsbrug, hvilket var en udbredt dyrkningsform på "Heden" mellem København, Roskilde og Køge.

I slutningen af 1800-tallet byggedes det store forsvarsværk omkring København, Vestenceinten, der gennemskar sognets nordvestlige hjørne. Desuden anlagdes i tilknytning til forsvarsværket et krudtmagasin.

Rødovre opretholdt sit landlige præg frem til begyndelsen af 1900-tallet. Bebyggelsen bestod ved århundredeskiftet endnu kun af landsbyen Rødovre ved vestsiden af Damhussøen med kirke og skole samt Islemark, der karakteriseredes som "med meget spredt liggende Huse" med fattiggård for Brønshøj-Rødovre sogne med plads til 90-100 lemmer. Ved landevejen mellem København og Roskilde lå Damhuskroen og gården Hendriksholm. Af andre større gårde fandtes kun Islegaard og Islehus.

Endnu i 1910 var landbrug den dominerende arealudnyttelse dog suppleret med gartneri med henblik på det nærliggende københavnske marked. Da jernbanen mellem København og Roskilde gik sønden om sognet og lå forholdsvis langt fra den historiske bebyggelse, tog det tid inden, at Rødovre blev inddraget i den fremadskridende forstadsudvikling vest for hovedstaden. Først omkring 1930 var der skabt et sammenhængende forstadsområde mellem jernbanen og den historiske bebyggelse omfattende sognets sydøstlige del samt mere spredt bydannelse andre steder i sognet.