Vanløse Idræts Forening

Vanløse_Idræts_Forening.png

Stiftet
1. juli 1921 - om Vanløse BK, som straks ændres til Vanløse IF

Bedste herrehold
se underside

Spillesteder
Vanløse Idrætspark, Klitmøllervej - i hvert fald fra 1946 - incl. Damhusengen. Ny tribune indviet 1971.
Skolemarken ved Lønstrupvej - fra forår 1945
Engdraget, Roskildevej - fra 1932 med visse 1. holdskampe på Sønderjyllands Allé. Har eget klubhus, som man flyttede med fra Lønstrupvej, men planlagde allerede i 1934 et nyt og større med indlagt (dog koldt) vand.
Skolebane ved Lønstrupvej. Fik ikke hjemmekampe i starten (kampe afvikles på Fælleden)

Rækkevindere
se underside

Inde-KM og Futsal
se underside

Med hos DBU København
1929 til nu

Bedste kvindehold
se underside

Spilledragt
Hvid trøje og sorte shorts med hvide striber langs siden og kanten forneden (buksestriberne droppet første gang 1975 - optræder igen undervejs i nogle år).

Pokalvindere
se underside

Ungdom Fællesrækker
se underside

Vanløse er med i fælles overbygning på kvindesiden mellem FB og Vanløse som FV København med start i 2002.

2019 stiller Vanløse og FC Damsø fælles hold i U13 piger.

Det var 14 drenge - deriblandt Gunnar Grammer og Axel Petersen - fra Villabyerne på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse, der en juli-aften i 1921 på grøftekanten i Grøndalsparken besluttede at stifte "Vanløse Boldklub". Ved fælles hjælp fik de samlet penge sammen til en fodbold. Axel bliver valgt til første formand.

Den første kamp spillede de mod nogle andre gutter fra Husum på banen for enden af Ålekistevej. Vanløse Boldklub vandt kampen 2-1, og begejstringen var stor! Efter kampen valgte man anfører og klubdragt - nemlig den, der spilles i den dag i dag: Hvid bluse og sorte benklæder.

Den første egentlige fodboldbane med målstænger blev på netop det sted, hvor Vanløse Idrætsparks entré-bane ligger i dag. Omklædning foregik hjemme mens man ved kampe og stævner kunne benytte Møllehaven, der lå på hjørnet af Ålekistevej og Bogholder Allé, senere tjente Jernbanecaféen på Jernbane Allé dette formål. Kridtning af bane og målnet måtte de tænke sig til. Meddelelser om kampe og holdopstillinger blev slået op ved iskagehuset på Ålekistevej og ved Jernbanecaféen. På trods af disse forhold kom der dog snart mange nye spillere til, og allerede næste forår kunne der mønstres to hold.

l efteråret 1921 blev den stiftende generalforsamling afholdt, og der blev vedtaget love og valgt bestyrelse. Første formand blev Axel Petersen. Her blev det vedtaget, at idrætsforeningen skulle inkludere løb og boksning foruden fodbold - altsammen under navnet Vanløse Idræts Forening. VIF blev således medlem af Dansk Amatør Bokse Union. Der afholdtes klubmesterskaber på Vanløse Skole i 7 vægtklasser. Løberne trænede rundt om Damhussøen. Men det var først og fremmest fodboldspillerne, der slog sportsligt igennem og vandt en pokal. Det var i Veksø, hvorfra spillerne vendte hjem i triumftog med det første synlige bevis på, at deres anstrengelser og løfter til hinanden på grøftekanten i Grøndalsparken havde stået sin første prøve.

Da arealet ved Vanløse Byvej blev udlagt til kolonihaver blev målstængerne flyttet til banen syd for Vanløse Skole. Marken, der tilhørte Københavns kommune, blev lejet af gartner Rasmussen, der ellers havde et par heste græssende der. VIF fremlejede marken af handelsgartneren for 20 kr. pr. sommer. Men marken var nærmest umulig at spille på: forbipasserende kvinder med barnevogne - og om foråret dannedes små søer med svømmende ænder, måger og flydende fodbolde! I baglokalet i chokolade- og rulleforretningen lige overfor på Ålekistevej hyggede man sig. Her var et tilholdssted, hvor man kunne købe sodavand, is og kaffe, og deponere sit omklædningstøj. Vanløse Skole var dengang utilnærmelig for omklædning! Skolebetjent Thorvaldsen ville ikke have sin fritid ødelagt af "noget renderi på skolen". l 1924 udgik løb og boksning, da det var for dyrt. Efter en række henvendelser om forbedring og placering af banen blev den lidt bedre, men dog aldrig god.

VIF var først medlem af "Forstædernes Boldspil-Union" - senere i 1927 af Småklubbernes Sammenslutning (blev senere til Arbejdernes Boldspil-Union og senere igen til DAI stadig mens Vanløse var medlem), hvor VIF om ikke ligefrem dominerede så i hvert fald hævdede sig pænt.

l 1928 forærede en rar murermester VIF et klubhus - et tidligere hønsehus. Medlemmerne malede huset, og ved Børnehjælpsdagens kamp mod Hellas blev det indviet. Indtægter til klubben blev også dengang skaffet ved kontingent, lotteri og fester. Festerne var dog et helt kapitel for sig selv. Når de unge spillere ville more sig, tog de ind til byen. Bestyrelsen gik så hændervridende rundt i Jernbanecaféens lokaler og ventede på, at der kom så mange, at et lille overskud kunne ventes. Dengang måtte der ikke sælges billetter ved indgangen - det kontrollerede den eneste betjent i Vanløse - en ældre korpulent og ret tørstig herre! Når Vanløses politi dukkede op ved et foreningsbal, gjaldt det om hurtigt at få sat en sjus hen foran ham, straks blev han i bedre humør og et mildere anstrøg kom over ham, - så vidste alle, at han ikke blandede sig i noget. Med året 1928 var VIF blevet så konsolideret, at der blev stillet forslag om optagelse i KBU, hvilket blev vedtaget. Samtidig måtte man skifte navn til Boldklubben Vanløse Idrætsforening.

Vanløse Idræts Forening – med fornavn Boldklubben, for der skulle ”boldklub” med i alle klubnavne hos KBU i de år – kommer med i KBUs turneringer fra sæsonen 1929/30. Fra start stiller man et seniorhold og 2 ungdomshold og har kontaktadresse hos Hr. Arthur Pedersen, Herlufholmsvej 3, Vanløse. Debutkampen er en junior II-kamp mod B 93 på udebane 8. september 1929. De første sæsoner får Vanløse ikke lov til at spille hjemmekampe - banen på Lønstrupvej blev ikke godkendt. Først 10. april 1932 spilles den første – mod Dalgas på banen ved Roskildevej. Hjemmekampe blev i starten i stedet for henvist til Fælleden. På de dage, hvor de to seniorhold begge var i ilden, fik VIF som regel klø - da det kneb med at stille fuldtallige. Først 3. september 1933 ansøger man KBU om at blive fuldt = ordinært medlem. Om vinteren deltager man i K.A.F.s Håndboldturnering – i 1934 var man 60 seniormedlemmer+50 ungdom+90 passive og kontingentet 1,25 kr./måned for senior og 50 øre for ungdom. Det første rigtige klubhus blev til på ”andelsbasis” – andelsbeviserne lød på fra 1 kr. til 5. kr. og blev solgt i nærområdet.


Kilde : Hjemmesiden + Idrætsbladet, juli 1934.

Beskrivelsen fortsætter i Vanløse IFs 75 års skrift :

3. oktober 1931 kunne Vanløse tage en tildelt bane i Engdraget i brug – første kamp der mod ØB endte 4-1 til Vanløse. Efter 10 år havde Vanløse IF forladt Vanløse for først at vende tilbage i 1946. I 1933 ansøger man om at blive ordinært medlem af KBU - listen over de på det tidspunkt aktive seniorspillere (over 16 år) findes hos KBU og omfatter 76 navne alle anført med bopæl og stilling. I 1945 indfører man boldtræning på Vanløse Skole. Søndag 14. april 1946 indvies Vanløse Idrætspark. Nu får klubben her 2 træningsbaner samt en særskilt kampbane – men omklædningshuset mangler. Det kommer først i juni 1948 – men så tilmed med et materialeskur koblet på. Det hele var en tidligere tysk barak med varmt og koldt brusevand.

Klubbens sportslige succes – spiller sig op i 3. division – lægger et tungt pres på de kommunale myndigheder. Der må skaffes en tidssvarende kampbane med tribune – ellers ønsker man at rykke til Frederiksberg Stadion. Københavns Idrætspark – KI – bøjer sig og vil opstille en midlertidig ståtribune. Samtidig stiller man i udsigt, at når Østerbro Stadion skal have ny tribune vil man forsøge at flytte den gamle til Vanløse Idrætspark – det sker reelt også vinteren 1953. Desuden får man moderniseret hist og pist samt får et mødelokale. 16. juni 1956 kan man indvie "nyt klubhus".

Med sin status som divisionsklub – nu tilmed i 2. division – vil Vanløse gerne have en vintertræningsbane helst med græs på. Men det afviser KI – det ender med en grusbane, hvis Vanløse selv vil bekoste anlæggelsen på et areal, der ellers var udlagt til tennisbaner. Klubben siger top – lægger mange arbejdstimer i det og udgifterne kan holdes nede på 12.000 kr. Banen er klar 1953. Det er i samme periode at klubben får sin første landsholdsspiller, Ejner Jensen.

Klubbens storhedstid nr. 1 falder i starten af 1970erne – man spiller sig i 1. division. Opnår bl.a. at spille 42 divisionskampe i træk uden at tabe – en tangering af en KB-rekord mange år tilbage. Man vinder DBUs landspokalturnering i 1974 – 5-2 over OB. Svære tider skulle dog følge – man viger ikke fra at kalde perioden 1976-80 for ”forbandede år”. Ud af 1. division, prof-fodboldens indtog betød truende spillerafgang – så man måtte selv om man ikke havde den store lyst selv hoppe på vognen, oprette prof-selskab og tegne kontrakter. Men den gik ikke – man må lukke det professionelle selskab igen 28. november 1979 – nu forsvandt virkelig mange spillere. Efter lidt vaklen ryger man ned i Danmarksserien i 1983, men kun for en meget kort bemærkning. Ungdommen mærkede også de sportslige svingninger og Vanløse adskilte sig ikke meget fra, hvordan det udviklede sig i mange andre klubber – mindre indre sammenhæng, holdene begyndte at træne for sig selv. Oveni kom Folkeoplysningsloven i 1991. Det gav faktisk endnu dårligere økonomiske betingelser for at drive en ungdomsafdeling.

Pige- og damefodbold kom til i 1980erne – startede 22. november 1982 for 42 tilmeldte piger. Ikke helt stille gik det af – klubben var faktisk delt i 2. Den ene halvdel hilste piger/damer velkommen, den anden så dem nødigt. Kompromiset hed ”en forsøgsperiode”. Men pigerne og damerne holdt ud – 14 år efter kom den første aktive damespiller ind i Vanløses Bestyrelse tilmed.

Anden storhedstid falder i starten af 1990erne – klubben rykker helt frem i toppen af 1. division, 2. holdet rykker i Danmarksserien. Heller ikke denne gang holdt det dog – nedgangstider fulgte. Økonomien blev det store samtaleemne og problem – det gik ud over det sportslige fokus. Man indgår en opsigtsvækkende aftale med Kanal 2 om lokalTV-transmisison af alle Vanløses hjemmekampe fra Kvalifikationsligaen 1991 – men den går ikke. Divisionsforeningen aflivede aftalen med henvisning til ”TV2-aftalen”. Vanløse havde ellers allerede rettet henvendelse til flere hundrede firmaer omkring bandereklamer – ”millionen” røg op i den blå luft.

Krisen kradsede – det kom så vidt, at Vanløse Folkeblad på sin forside 8. november 1994 skrev, at VIF risikerer at lukke til nytår. Længere nede kunne man læse, at der var sat en redningsaktion i gang sammen med Kommunen og Jyske Bank. Banken afskrev ¼ million, Kommunen ydede andre ¼ million i ekstraordinært tilskud. Vanløse IF skulle selv rejse 200.000 kr. Det skulle tilmed ske inden for 1 måned. Fantasien enorm, aktiviteterne lige så – alle kendte metoder med lotteri, bankospil, støtteforening, sponsorer, koncert – men det rakte ikke til alle de 200.000 kr. Som sidste skud i bøssen udtænkte man Pengeynglerprojektet og Redningsplankeprojektet. Det gav mere end de sidste kroner i kassen.

Vanløse vinder DBUs pokalturnering for herrer i 1974.

Se også korte historier nr. 43 og nr. 88

Med i Alliancen

Jubilæumsbøger
(findes hos DBU København)
- se underside for resume

Vanløse IF 75 år

Informationsmappe 1981

DBU Københavns Fodboldmagasin

2005/6 : Talenterne er efterstræbt
2006/6 : Raketten står klar på rampen
2006/6 : Vanløse vil gerne slås sammen
2007/5 : Jacob Rosander
2009/1 : Hovedstadens hurtigste holdleder
2012/2 : Bygger op fra grunden
2013/1 : Bløde værdier skaber resultater
2013/1 : Tilbage i familieklubben
2014/2 : Naboer med nye formænd
2018/2 : Frivillige forældre
2019/2 : Kig op - her kommer Vanløse IF

Scrapbøger hos DBU København

Idrætsbladet – udklip med klubportrætter
Omfatter en række udklip med artikler om københavnske fodboldklubber, fodboldklubber i Provinsen og enkelte andre danske sportsklubber – fra perioden 1934-1943

Vanløse – hvorledes Vanløse kom op i A-rækken (artikel juli 1934)