Skovshoved Idræts Forening
Stiftet
9. juni 1909
Bedste herrehold
se underside
Spillesteder
Krøyersvej
Gentofte Stadion Opvisningsbane kun 1. holdet i perioder
Gentofte Stadion, omkringliggende baner fra 2009
Rækkevindere
se underside
Inde-KM og Futsal
2018/19 : Herre C-niveau pulje 2
2016/17 : Herre Serie 2
2004/05 : Old Boys
1997/98 : Herre Senior
1995/96 : Herre Senior
Med hos DBU København
1929/30 til nu
Bedste kvindehold
se underside
Spilledragt
Blå trøje og blå shorts - senest fra 1955
Blå trøje (evt. hvid krave og opslag) og sorte shorts
Pokalvinder
1985
Pige
Ungdom Fællesrækker
2022 efterår :
U17 drenge Øst 2, nr. 11
2022 forår :
U16 drenge Øst 1, nr. 1
2021 efterår :
U16 drenge Øst 2, nr. 1
2019 efterår
U13 drenge 8M Liga 2 pulje 2, nr. 3
2019 forår
U13 drenge Øst 2 pulje 2, nr. 6
2018 efterår
U13 drenge 8M Øst 2 pulje 1, nr. 8
2005
Junior 3. division, nr. 3
2002-03
= FS Øresund (fælleshold m/HIK)
1993
Ynglinge DM-2. division, nr. 6
Skovshoved er sammen med HIK i FS Øresund i tiden omkring 2000 - et ungdomssamarbejde.
Skovshoved stiller sammen med HIK fælleshold i Grand Old Masters-rækkerne fra 2005 og efterfølgende i M+60, M+65, M+70 og M+75. Udvides i 2018 til også at omfatte M+55
I det lille fiskerleje ved Øresund, nord for København, grundlagdes i 1909 en fodboldklub under navnet Skovshoved Idræts Forening (SIF). Før SIF stiftes har der været et par forløbere – ”Thor” på Nordbakkerne og ”Fremad” på Sønderbakkerne, - der mødtes til drabelige dyster på stejlepladsen. Men begge er bukket under skønt kontingentet var så lavt som 2 øre/uge. En flok ældre elever udgået fra Skovshoved Kommuneskole ville nu spille fodbold. Det gjorde de enten på Damgårdens eller Teglgårdens jorde (hvor Skovshoved Kirke kom til at ligge). De havde anskaffet sig en godt brugt fodbold, som ofte måtte repareres med græs, som man stoppede bolden ud med. Så sker uheldet – bolden ryger ind på marken og proprietær Brasen bemægtiger sig den slidte bold. Bolden udleveres mod at love ikke at spille dér oftere.
Viceskoleinspektør Magne Kjems på Skovshoved skole hører om misæren og opfordrer de unge til at skrive en ansøgning til Gentofte Kommune om at få lov til at spille på Skovshoveds skoles bane efter først at have indhentet accept fra skolens leder, overlærer Rasmussen. Så indkalder man på initiativ af Volmer Rude, Kaj Winsløw (hvis far var pedel ved skolen) og Leon Larsen til stiftende generalforsamling. Generalforsamlingen er holdt i den gamle skoles fællessal. Det kommer Pressen for øre – under overskriften ”vandalisering af skolens kirkesal” kunne man læse, at en præst ved navn Boech havde fået tilladelse til at låne samme sal som kirkesal – Skovshoved Kirke var endnu ikke opført. De unge havde fået tilladelsen til at låne salen hos Kommunen. Det syntes præsten var en skandale og han beskyldte SIF for at have ødelagt en del. Præsten brugte ord som ”ødelæggelsens vederstyggelighed” og ”utugtige tegninger”. SIF beslutter sig for at sagsøge præsten og Menighedsrådet for ærekrænkende udtalelser og ved hjælp af gode borgere samles midler ind til den udgift. Dommen blev, at udtrykkene mortificeres og Præsten idømmes en mindre bøde. Mens SIF frikendes.
På Generalforsamlingen har de fremmødte indskudt hver 25 øre, og klubben er stiftet. Først ville man kalde sig Skovshoved Fodboldklub, men på forslag af Magne Kjems vælger man i stedet Skovshoved Idrætsforening – for så var man jo ikke begrænset til kun at kunne spille fodbold. Volmer Rude vælges som formand. Den spæde begyndelse ofte kaotisk. Mange spillede i franske træsko - og ikke ualmindeligt, at man efter kampene kom i slagsmål med modstanderne. Efterhånden kom der dog mere skik på tingene, og stille og roligt udviklede SIF sig til at blive en klub. Desuden beslutter man at sætte en nedre aldersgrænse for medlemskab til fyldt 14 år.
Skolebanen betegnes som ret lille – nærmest helt uden græs, men i stedet godt med grus og småsten. Det lykkes SIF at tiltrække gode spillere fra Charlottenlund Boldklub som Alf Olsen (Den Hvide Flip), Svend Knudsen (Svend Spejder) og Christian Grøthan samt fra Hellerup og få Svend til at tage sig af træningen. Første kamp spilles hjemme på skolebanen mod Tårbæk og vindes med hele 18-0. I starten klædte udehold om under halvtagene i skolegården. Det lykkes SIF at få kommunen til at opføre en lille pavillon mellem kommuneskolens legeplads og sportspladsen – budgetteret til 2.000 kr. og tegnet af arkitekt Norup - mod at SIF betaler en leje på 125 kr. årlig. Den rummer 2 omklædningsrum – 1 til herrer og 1 til damer – begge med bad og wc. Således beskriver Aftenposten 28. april 1911 herligheden. Det endte sine dage med at blive solgt for 500 kr.
Man ansøger dernæst Gentofte Kommune om at få anlagt en større fodboldbane end den lille skolebane. Kommunen siger ja og anlægger den på den anden side af Korsgårdsvej. Den får man i 1912 og medlemstallet runder 150 incl. passive. Man søger hurtigt optagelse i KBU – men det afslås. Så da Københavns Amts Boldspil-Union for Landklubber (KABU) stiftes i 1912 melder man sig til og via dem kommer man med i Nordsjællands Boldspil Union for Landklubber – men smides hurtigt ud igen sammen med Hellerup fordi man var for gode, og KABU vedtog en regel om, at der ikke må deltage klubber fra områder med over 1.500 indbyggere. I stedet stiftes Nordre Birks Boldspil-Union 2/3 1914 – ikke mindst på SIFs initiativ. Det er da også Stenhuggermester Stefan Rasmussen fra SIF, der bliver første formand for NBBU. SIF var et problembarn for NBBU – der protesteres ofte mod dem og deres opførsel.
Der opstod undervejs en særlig episode omkring SIFs 1. hold – der gik under navnet ”Hellerup’erne”, som var utilfredse med spilleudvalgsformand Robert Thomsen. De valgte før en kamp mod Helsinge at stille det ultimatum at enten trådte Robert Thomsen fra eller også meldte de sig ud – enden blev at de meldte sig ud på stedet og trådte uden for hegnet for at se ydmygelsen, når det ekspres indkaldte 2. hold skulle tæskes af Helsinge. Men det lykkes Robert med hjælp fra 2 ”overløbere” Christian Grøthan og Kay Winsløw fra 1. holdet at vinde kampen 10-0. De udvandrede spillere dannede derefter klubben Thalia, der dog hurtigt går i sig selv igen, og de fleste vender tilbage til SIF.
Alt går fremad – men så kommer 1. verdenskrig og banen inddrages af militæret, der opfører soldaterbarakker, der senere bruges til indkvartering af husvilde. Tilbage til den elendige skolebane – det tog meget af gløden og tillige havde man et internt opgør mod de mange, der ikke ville betale kontingent. Man rydder op, men er så kun 31 medlemmer i efteråret 1915. Klubben lukkes reelt ned, mange skifter til BK Veto i Hellerup. Man starter igen i 1917 – og vender tilbage til NBBU – og får lov til at benytte en lejet bane ved Hyldegårdsvej. I de første år spillede man i grøn-hvid dragt, senere i blå trøje/sorte bukser før man blev helt blå. Efterhånden breder utilfredsheden sig med NBBUs turnering – klubber udebliver, dommerne ligeså. Desuden havde man medlemsafgang – men så kommer tilladelsen til at tage Krøyersvej i brug i 1920. Først skal banen dog laves til og man må klæde om i en barak uden vand, så først i 1922 kan man rykke rigtigt ind – indvielsen sker med en 3-1 sejr over HIK 10. september 1922. Kommunen har anlagt banen – men god er den nu ikke. Samme dag indvies en ny klubfane og der rejses et klubhus ved banen. SIF kommer med i SBU, hvor man vinder sjællandsmesterskabet første gang i 1921/1922. Man vinder siden både 1925/26, 1926/27 og 1927/28 - da det er 4. gang, vinder man tilmed pokalen til ejendom - samt 1928/29. SIF vinder provinsmesterskabet i 1927 – men taber kampen om DM til B 93 1-5. Undervejs får man tilmed valgt Stefan Rasmussen ind i SBUs bestyrelse for sæsonen 1925/26 - han sidder her 3 år og dermed reelt til SIF melder sig ud af SBU for at søge ind i KBU. SIF mødes med jalousi, når de gæster modstanderne ude på Sjælland. Det fortælles bl.a. at tilskuerne pifter dækkene på de biler, der bragte SIF frem. Så SIF søger ind i KBU, hvor man kommer med fra 1929 i A-rækken.
Der er i Dagbladet omtale af, at Skovshoved 21. oktober 1923 i Nordre Birk Boldspil unions slutkamp besejrer Hellerup (tidligere Veto) 4-1 på HIKs bane med Nordre Birks formand L. Hartoft som dommer.
28. maj 1928 mødtes Hillerød og Skovshoved i Helsingør om Sjællands-mesterskabet. SIFs tog var forsinket, så de kom ½ time for sent. Hillerød protesterede, men dommeren ville have kampen spillet. SIF vandt 2-1. Alligevel – inden protesten var endeligt afviklet – dystede de to klubber nu på HIKs bane og her vandt SIF 2-0 ugen efter, 3. juni
1924 kan man supplere med banen ved Exnersvej. Man gør et kup synes man ved at købe Statens Gymnastikinstituts bygning, da de skulle flytte fra ABs baner på Tagensvej til Nørre Alle – pris 7.000 kr. Det hele måtte rives ned, transporteres og så genopføres på Krøyersvej – det havde man ikke økonomi til, så man solgte obligationer på 500 kr. Huset rummede stor gymnastiksal, kontor/opholds/festrum, 2 omklædningsrum samt en makketut – der blev også plads til billard. At SIF er en stærk klub for og på Sjælland i de år ses af, at SIF i 1921 allerede i sit første år som SBU-klub - de optages sammen med de andre tilbageværende NBBU-klubber på SBUs Generalforsamling 29. maj 1921 - får Alb. Hansen udtaget til Sjællands udvalgte hold. Siden kom en pæn portion SIF-spillere på, så SIF et par gange stiller både 5 og 6 spillere i samme sæson. Glæden er stor, da man kan komme ind i KBU i 1929 – skulle være startet i B-rækken, og det var SIF også indstillet på trods sin status som Sjællandsmester, men de øvrige KBU-klubber bakker op om at SIF skal starte i A-rækken. Til gengæld fik man ikke lov til at spille så mange hjemmekampe.
Skovshoved Idræts Forening – med fornavn Boldklubben, for der skulle ”boldklub” med i alle klubnavne hos KBU i de år – kommer med i KBUs turneringer fra sæsonen 1929/30, men det pointeres, at klubben (ligesom Bella) deltager i henhold til Unionens Love § 4 uden at være medlem af KBU. Året inden (1. september 1928) er Hellerup Boldklub (den tidligere Veto), der deltog i Nordre Birk Boldspil Unions turnering og dermed i SBU - efter at denne ikke kunne blive enig med HIK om en sammenslutning - gået ind i Skovshoved IF. Fra start i KBU stiller man et seniorhold og 2 ungdomshold og har kontaktadresse hos Hr. M. Kjems, Teglgaardsvej 35, Charlottenlund. Debutkampen er en senior II-kamp mod Sylvia på hjemmebane 25. august 1929 – atypisk spiller man opgøret med 2. senior før de to klubbers opgør med 1. hold, der starter 2 timer efter den førstnævnte kamp. SIF taber 1. holds-kampen 0-2 til Sylvia, men rykker allerede året efter op i Mesterrækken. Dommer var Poul Jørgensen og kampen overværedes af 400 tilskuere. 27. august 1929 har Socialdemokraten et længere indlæg fra Helmuth Knudsen, der på Skovshoveds vegne kommenterer striden mellem SIF og SBUs formand L. Hartoft. ”SIF har længe søgt optagelse i KBU og nu er overgangen en kendsgerning. I anledning af denne sag har L. Hartoft søgt at stille skovserne i det dårligst mulige lys. Således på SBUs Generalforsamling sagt, at skovserne havde handlet illoyalt og usportsmæssigt og at man ikke mere måtte regne med dem under SBU. Hartoft søgte med alle til rådighed stående midler at modsætte sig, at SIF allerede fra efteråret kom til at spille under KBU. Det ville kollidere med SBUs turneringsprogram, - som sikkert slet ikke var lagt på det tidspunkt. Skulle SIF træde ind i KBU måtte Københavns Kommune først flytte sine grænsepæle. Jeg gør Hartoft opmærksom på, at en sådan grænseflytning er ganske overflødig i denne forbindelse eftersom HIK, der har deltaget i KBU i mere end 10 år, ligger stedfæstet i samme kommune som SIF. Hartoft har også ytret, at han personligt er overbevist om, at SIF hurtigt vil blive kørt død på Fælleden - fordi deres spil slet ikke passer her. Uden Hartofts faderlige velvilje skal SIF nu vide at hævde vores ry".
Klubben ansøger 11. marts 1936 KBU med følgende citat fra ansøgningen:
Da vi nu har to fodboldbaner og S-togene har gjort Befordringen til vor Bane langt lettere end tidligere, ansøger vi herved om, at vore Junior og Ynglingehold fra Efteråret 1936 maa komme til at spille efter Turnussystem som andre Københavnske Hold, mod at vi betaler Rejsen for udeholdene med 13 x 0,70 = Kr. 9,10.
KBUs Bestyrelse vedtager 30. april 1936 at henlægge Skovshoveds hjemmekampe til klubbens egen bane efter "almindelig baneturnus" imod, at klubben godtgør besøgende Ynglinge- og Juniorholds transportudgifter med netop de af SIF foreslåede 9 kr. 10 øre per hold. I 1937 ansøger man så officielt KBU om at blive fritaget fra kravet om at skulle betale udeholds kørsel til hjemmekampene hos Skovshoved. I 1937 får man opsat et lysanlæg på 1.800 watt til vintertræning. Nu var SIF kommet i DBUs divisioner. Der er hvert år store problemer med økonomien. Under Besættelsen får man ombygget Idrætshuset med kommunal støtte – får eftergivet sin kommunale gæld mod selv at passe anlæg og baner. Krigen var hård at komme igennem – enten måtte man fyre med tørv med løbesod som ”straf” eller slet ikke opvarme. Man opretter samtidig en Old Boys afdeling – optager mænd over 30 år og med aktiv karriere i enten SIF eller Veto. Sportsligt går det noget op og ned – alt efter hvilken tilgang man fik af spillere udefra, ikke mindst fra handskefirmaet Salamander. Også ungdomsafdelingen svinger meget – er nede på 36 i 1946, da Vagn Illum bliver ny træner og får øget antallet af medlemmer i løbet af året til 153 !
Salamander kommer til at spille en betydelig rolle i SIF – direktøren Johannes Lund (sad i SIFs bestyrelse) bestikker de 2 landsholdspillere Kaj Hansen og Arne Sørensen for at skifte til SIF. Det opdages – de erklæres begge "prof" og tager som konsekvens heraf til Stade Francais, mens Johannes Lund får livsvarig lederkarantæne. SIF lægger dog ikke skjul på, at de allerede dengang var fremme i skoene ved at tilbyde arbejde, lejlighed eller kontanter for at lokke gode spillere til. Efter Johannes Lunds fald overtog Tømmerkongen Johannes Jensen rollen som donor af bonus for vundne kampe.
Første landsholdsspiller bliver John Pettersson 11/9 1949 – havde job som chauffør hos Salamander. Året efter engageres Arne Sørensen som træner efter sin retur fra Frankrig. Samtidig kommer Poul Rassi Rasmussen til som spiller hentet til af ”Fiskeriminister” Kurt ”Nikkelai” Nielsen. Hjemmekampene flyttes en overgang til Gentofte Stadion (4.500 tilskuere til 1. kamp). Og vups – man avancerer til 1. division efter 1951-sæsonen. Trods en bonus på 4.000 kr. fortsætter Arne Sørensen ikke som træner – han var for dyr og røg til Ålborg. I stedet får man en østrigsk træner, der prioriterer fysisk træning meget højt. Uheldigt for SIF mister man point på brug af en ulovlig spiller – havde spillet firmafodbold under SBU, hvor det var tilladt modsat i KBU. En sæson får målmanden Theil Drengsgaard tilmed 3 måneders karantæne for angiveligt at have nikket en modspiller en skalle. Trods en perlerække af fremragende spillere vinder SIF aldrig DM. SIF er med til at stifte Alliancen i 1940, men søger i 1956 over i det mere lukrative Stævnet. Samtidig ansætter man Carl Skoma’r Hansen som cheftræner for senior og junior – og man anlægger en grusbane; selvom den ikke havde fuld størrelse var der tale om et pionerarbejde i dansk fodbold. Efter guldalderperioden satser man igen på egen avl – og det holder ikke. Man ryger ned – en af de nye lokale spillere er Flemming Østergaard, der senere kendes som direktør for FCK. Økonomisk er man tæt på fallit – man må optage et lån på 50.000 kr. i midten af 60erne. Nedturen fortsætter – ryger ned i Københavnsserien, hvorfra man dog rykker op igen takket være især brødrene Åbech. Endnu en bestikkelsessag kommer til at klæbe til SIF. I 1972 gribes den tidligere 1. holdsspiller Heinz Kestler i (under falsk navn) at bestikke Hellas med 5.000 kr. til at tabe.
1978 ser SIF det første pigefodbold-hold – men det kan ikke forhindre SIF i undervejs at måtte en tur ned i Mellemrækken. Nedturen stoppes og man vender tilbage til Danmarksserien et par sæsoner senere. 2 kuriøse Bornholmer-kampe undervejs – først møder Åkirkeby ikke op til sin egen hjemmekamp (har taget fejl af tidspunktet), senere når SIF ikke rettidigt frem til afgang fra Kastrup Lufthavn – får dog amnesti af DBU.
Et sportsligt lyspunkt for SIF er, at man vinder DM for Oldboys i 1997 og 1998 – det falder sammen med, at det går hæderligt for 1. holdet, der er tæt på at rykke op i 1. division efter 1998. På ungdomssiden går man i 1999-2002 sammen med HIK i FS Øresund for ynglinge og junior.
18/11 1980 indtræffer en dramatisk begivenhed – det gamle klubhus af træ nedbrænder – forsikringssum suppleret af støtte fra kommunen gør, at der kan opføres nyt, der står klart i 1982. På anlægssiden gør man fælles kurs med tennis og etablerer kunstgræsbanen, der senere opgraderes til en "fodbold-kunstgræsbane" af mindre størrelse.
SIF tog tennis med fra 1924, da man overtager Krøyersvej. Året efter startes badminton og skydning. 1935 suppleres med hockey (stopper i 1951) og i 1938 med roning (går selvstændig i 1943).
Det gamle fiskerleje ved Øresund Skovshoved er i dag en bydel i Gentofte Kommune.
Skovshoved har deltaget ved slutspil om DM Herrer som SBU-klub
Skovshoved har deltaget ved DM for Danmarksserien for Herrer og i kvalifikationskampe til Danmarksserien for Herrer
Skovshoved har deltaget i slutspil i U21/Talentturneringen og ved Old Boys DM
Skovshoved har deltaget ved DM i inde-fodbold Herrer
Se også plakater
Se også korte historier nr. 86
Jubilæumsbøger
(findes hos DBU København)
- se undersider for resume
SIF 100 år
SIF 50 år (findes ikke hos DBU København)
SIF 25 år (findes ikke hos DBU København)
DBU Københavns Fodboldmagasin
2006/5 : Mod alle odds
2009/2 : Skovserne var magtfaktor, da de også fiskede på land
2009/3 : Målmand på 89 år
2010/6 : De unge kan bare komme an
Scrapbøger hos DBU København
Idrætsbladet – udklip med klubportrætter
Omfatter en række udklip med artikler om københavnske fodboldklubber, fodboldklubber i Provinsen og enkelte andre danske sportsklubber – fra perioden 1934-1943
Skovshoved – fylder 25 år (artikel 1934)
KBUs Avisudklip – 8 bind
Indeholder KBUs Unionskampe, KBUs Pokalturnering, KBUs Ungdomspokalfinaler samt udklip om større emner, der har optaget Pressen. Samt relevante KBU-jubilæumsaktiviteter i de relevante år.
A. 1953
B. 1954-55
C. 1955-57
D. 1957-59
E. 1959-1962
F. 1962-65
G. 1970-71
H. 1970-78
Særlige begivenheder :
Skovshoveds Kessler-bestikkelsessag (H)
