Husum 50 år

Husum Boldklub – 50 år – 1922-1972

Resume : Husum Boldklub af 1922 blev stiftet af nogle unge mennesker, der morede sig med at spille fodbold på Klistermarken (hvor Kobbelvænget begynder ved Frederikssundvej). Stiftelsesdagen 17. juni 1922. Der havde tidligere været en Husum Boldklub, men den var forsvundet i 1918, da de fleste var indkaldt til militærtjeneste under 1. verdenskrig. Den nye klub valgte en bestyrelse bestående af følgende 7 : Louis Hansen (formand), Otto Larsen (næstformand), Ejnar Hansen (kasserer), Erik Edvardsen (sekretær), Emil Holm, Ewald Rasmussen og Hergard Braune (blev senere formand). Den første bold skænkes af Herman Hansen fra Ny Kro – men ellers holdt man i august en fest på Husum Møllekro for at skaffe penge (det gav 314 kr. i overskud).

Man får lov til at spille på en boldbane på hjørnet af Slotsherrensvej og Husumvej – også de første kampe blev spillet her (6-5 over Bella, 7-0 over Sirius, 0-8 mod Brønshøj). Ved udgangen af 1922 var man 58 medlemmer. Udover fodbold dyrkede man brydning (blev dog hurtigt opgivet igen). I begyndelsen af 1930erne tilføjede man håndbold og indmeldte sig hurtigt i Københavns Håndbold Forbund – her trænede man på Husum Skole på Karlslundevej. Senere rykkede man til Nordsjællands Håndbold Union – hvorefter en del spillere i 1938 stiftede sin egen Håndboldklub, Husum Håndboldklub af 1938. Enkelte blev dog og Husum bevarede håndbold på sit idrætsprogram – trænede i Hallen i Klerkegade og senere i Studenterhallen i Nørre Alle. Man stoppede med håndbold i 1951 – det var blevet for dyrt i lokaleleje og afgifter til Håndboldunionen.

De første år spillede man ikke i nogen organiseret fodboldturnering. Fra 1926 tilmeldte man sig så Småklubbernes Sammenslutning (SS) – allerede første år når man frem til slutkampen om Kreds 2-mesterskabet (taber dog til Øbro). Husum glider videre med over i Arbejdernes Boldspil Union (ABU), da SS skifter navn til det – nu i Mesterrækken og når i ABU-startåret 1929 også i pokalfinalen (taber til Dan).

I 1930 kommer man i alvorlig krise – man kan ikke længere spille på banen ved Husumvej/Slotsherrensvej – så mange spillere forlader klubben. Både 2. senior og 1. junior må trækkes helt, og 1. senior slutter næstsidst og må ned i A-rækken. Allerede året efter (1931) er man 100, men har ingen steder at træne. Samme år beslutter man sig til at forlade DAI og søge ind i KBU (2 seniorhold+1 ynglingehold+3 juniorhold). Man havde fået lov at træne og spille på banen ved Husum Skole – også klæde om her. Der refereres fra udvalgte kampe og år – også rækkevindere omtales – i slutningen af 1930erne samt i 1940erne incl. flere holdbilleder. Husum er også med på den første tipskupon – Husum-Hellas, der afvikles på Brønshøj Kirkevej for ca. 3.000 tilskuere (Husum vinder 2-0).

I 1951/52 sæsonen fylder KB 75 år. I den anledning uddelte man bolde til 21 småklubber – blandt dem Husum. En helikopter fløj ned over Husumparken og Gunnar ”NU” Hansen kastede en bold ned til spillerne.

I 1954/55 indvies Gadelandet – Husum slår ØB 3-2 i sin første Mellemrække-kamp her (2.000 tilskuere).

HUSUMs baner :
Husums første bane var et areal på Frederikssundsvej 274 – Klistermarken. Banen havde ikke de rigtige mål – var for lille – så den kunne kun bruges til træning. Turneringskampene måtte man spille på en bane, der lå for enden af Husumvej ved Slotsherrensvej. 1930 stod man helt uden kampbane. Arealet ved Slotsherrensvej var efterhånden blevet så uegnet til fodbold, at selv Husum Boldklub som den sidste af brugerne også måtte give op.

I 1932 fik man en primitiv bane stillet til rådighed af Hæren - et kun 30 meter bredt græsareal på fæstningsarealet i Husum. Så ingen hjemmekampe. Senere på 1932 fik man lov at benytte Brønshøjs Skoles bane til træning – og man spillede faktisk også 2 kampe her i forbindelse med sit 10 års jubilæum.

I 1933 kunne man så rykke ind på banen ved Husum Skole – egen hjemmebane centralt i bydelen. Området var offentlig park, - Husumparken - så det var ikke lovligt at tage entre til 1. holds-kampene.

Husum blev i 1948 sammen med bl.a. Brønshøj stillet i udsigt, at man kunne forvente at få baner ved Rotunden (det senere Tingbjerg). I 1949 var Husumparken efterhånden blevet så ringe, at Husum ikke kunne afvikle sine 1. holdskampe her (banen var blevet underkendt af KBU). Stadsgartneren stillede derfor i stedet en bane på Brønshøj Kirkevej til rådighed – indhegnet med højt ståltrådshegn (det var dog stadig muligt at se kampen uden for hegnet som gratist). Men ingen omklædningsrum – så Husum opgav banen igen.

Fra efterår 1949 blev Vanløse Idrætspark hjemmebane for Husum – her spillede man indtil 1954 og var egentlig godt tilfreds.

I 1953 påbegyndte man arbejdet med at anlægge en opvisningsbane – ikke mindst til Husum Boldklub – på et areal ved Åkandevej og Gadelandet. I 1954 stod den indhegnede opvisningsbane ”Gadelandet” klar og blev indviet af borgmester S. Munck. Man fik lov til at benytte et lokale på Voldparkens Skole til omklædning – først i 1958 kom omklædningslokalerne ved selve banen til.

Husums klubhus :
De gamle beretninger siger, at Husum startede med at klæde om i de kloakrør, der fandtes på banen ved Husum/Slotsherrensvej. Senere stillede kommunen et skur op – selvfølgelig uden badeforhold, der ikke var moderne på den tid.

Først da Husum rykker ind ved Husum Skole i 1933 kunne man tænke på eget egentligt klubhus. Pengene skaffede man ved at holde en stor fest på Husum Skole (2.000 kr. i overskud) samt ved at samle ind i bydelen. Klubhuset stod færdigt i 1934, hvor bl.a. borgmester Kaper deltog ved indvielsen. 8 personer, der havde trukket det helt store læs ved opførelsen blev udnævnt til livsvarige medlemmer samtidig med indvielsen : Martin Eriksen, Carlo Larsen, Ejgil Hansen, Erik Christensen, Helge N. Hansen, Poul E. Sørensen, Willy Kaltoft og Georg Sieben. Huset blev udbygget i 1944 – men 2 dage efter Befrielsen, 7. maj 1945, nedbrænder huset til grunden på grund af to små drenges uforsigtige omgang med ild. En overgang blev man huset i Ungdomsgården i Husum. Forsikringssummen og meget frivilligt arbejde suppleret med et kommunetilskud udbedrede skaderne i første omgang. Først i 1966 fik man tilsagn fra Københavns Kommunes Idrætsfond på 20.000 kr. som gave og 10.000 kr. som 10årigt rentefrit lån til at gennemføre en større ombygning. Hele 1967 gik med at indsamle penge – de indhentede tilbud viste at det hele ville koste 115.000 kr. og det endda kun med meget betydelig frivillig arbejdskraft. De sidste penge håbede man at få ved at afholde to beatkoncerter i Husum Bio (The Savage Rose gav overskud, Burning Red Ivanhoe gav underskud). Man startede byggeriet i november 1948 – huset stod færdigt maj 1969. Men så havde man også et klubhus med centralvarme, brusebad, toiletforhold, opholds- og omklædningslokaler. Indvielsesreceptionen fandt sted i august – det hele kostede 138.000 kr.

Lister :
Klubbens formænd portrætteret
Flest 1. holds kampe og flest kampe i alt

Markante fotos :
Klubhuset af 1934
Klubhuset efter det er nedbrændt 7. maj 1945
Indvielsen af Gadelandet 21. august 1954
Klubhuset 1969
Klubhus-grundplan 1969