Hellerup Idræts Klub

HIK.png

Stiftet
10. december 1900

Bedste herrehold
se underside

Spillesteder
HIK, Phistersvej/ Bregnegårdsvej 25, Hellerup incl. Maglegårdshallen
Gentofte Stadion - i starten kun 1. senior på Opvisningsbanen, men fra 1960erne også spillested for øvrige hold.
Idrætsparken - 1. senior spiller her 1936-ca. 1950
Phistersvej, Hellerup - men frem til 1919 placeres alle hjemmekampe af KBU i Fælledparken. Omfatter også den lille skolebane kaldet "Maglegårdsbanen". Fra 2002 indgår banerne i Bregnegårdsvej 25-anlægget med klubhus i den nybyggede Maglegårdshal.

Rækkevindere
se underside

Inde-KM og Futsalvindere
se underside

Med hos DBU København
1915/16 til nu

Bedste kvindehold
se underside

Spilledragt
hvid trøje og himmelblå shorts, strømper blå/hvid tværstribede, senere blå

Pokalvindere
se underside

Ungdom Fællesrækker
se underside

Har deltaget i FS Øresund sammen med Skovshoved - et samarbejde for ynglinge og junior - i starten af 2000-tallet.

Stiller fælleshold med Skovshoved i Grand Old Masters, Super Grand Old Masters og Grand Veteran Masters fra disse rækkers oprettelse. I 2018 udvidet til også at omfatte M+55.

Har deltaget i kvinde/pige-samarbejde med B 93 i B 93/HIK Elite i 2011.

Har deltaget i et udvidet samarbejde på pigesiden sammen med B 93 og Skjold som B 93/HIK/Skjold fra 2012 forår. Fra efteråret 2012 udvides samarbejdet til også at omfatte et fælles overbygningshold i kvinde. Med virkning fra sæsonen 2014/15 overtager en nystiftet BK Ryparken Skjolds plads på kvindesiden i dette samarbejde og for en del af pigeholdene. Med virkning fra slutningen af 2014 forår udgår B 93, men ikke formelt - og holdene går gradvis over til at betegne sig FA København også for disse fælleshold (gælder bl.a. i Futsal 2014/15). HIK er reelt ikke med længere end i 2014.

Fra Fodboldakademiet Fultons start i 2013 til og med 2019 forår deltager Fulton i DBU Københavns turneringer via HIK.

HIK er stiftet 10. december 1900 af Ernst Schultz (første formand), Georg Christensen og Holger Møller som en fodbold-, tennis-, svømme- og atletikklub. Blandt de allerførste medlemmer er Ferdinand Petersen, der forud har sat dansk rekord i 100 meter løb med 11,0 sekunder - en dansk rekord, der holdt til 1919 og som i 4 år tilmed var verdensrekord. Den første formand, Ernst Schultz, - har i 1900 mindre end 1 år før han er med til at stifte HIK - vundet bronze ved OL i Paris i 400 meter løb. Allerede i 1906 omkommer han i en tragisk ulykke på Roskilde Fjord i et forsøg på at redde Thorvald Petersen (et B 93-medlem).

HIK lejer af Hellerup Strandpark A/S et landområde ned mod Øresund (her ligger stadig 4 tennisbaner tilhørende HIK) til sit første baneanlæg, der rummede 1 selvanlagt fodboldbane, nogle tennisbaner, løbebane og springgrav, baner til kroket samt et par skure til omklædning og rekvisitter. Om vinteren anvendes den enlige fodboldbane som skøjtebane.

I starten deltager man i Danske Atletikklubbers (Fodsport) Fodboldturnering (1902). Første kamp er dog en junior-kamp i 1901 mod Københavns Fodsports Forenings Ungdomsskole. Første seniorkamp er mod ØB. HIK indmelder sig 1/5 1901 i Dansk Idræts Forbund og beslutter, at klubdragten skal være hvid trøje + himmelblå shorts og klubmærket i starten et himmelblåt H på brystet. Fodboldjunior tilmeldes samtidig Dr. Clod-Hansens pokalturnering. Penge til drift skabes ved at etablere HIKs Teater. Første egentlige træner er Oversergent Danielsen (kendt senere fra Hermes). Klubbens anlæg og skure forliser ved den store julestorm 1902 – de få fodbolde dukker ikke op igen. Lejemålet opsiges af ejerne (der skulle udstykkes til villagrunde) efter få år, og fra 1904 er HIK uden egen fodboldbane i 11 år. En kort overgang pusler Gentofte Kommune med en ide om at indvinde en bid af Øresund for at lægge en bane her som landvinding – men det opgives. HIK er medstifter - en af 3 klubber - af Danmarks Svømme- og Livredningsforbund og har også gjort sig stærkt inden for bordtennis. Det angives bl.a. i Idrætsbladet, at HIK og KB har dystet om at være bedst inden for bordtennis på Constantia, Strandvejen 231 (entra 50 øre) med HIK som vinder 6-5.

HIK bejler gennem flere år til Hellerup Boldklub for at slå sig sammen - men det mislykkes, og i 1908 kollapser Hellerup Boldklub efter interne stridigheder. Senere stiftes en ny Hellerup Boldklub, der 30/4 1913 går sammen med HIK. Hellerup Boldklub havde en mindre bane ved Tranegårdsvej (den bliver også i de første HIK-år brugt til ungdomstræning), den nye HIK får en bane ved Tuborgvej (omtrent hvor Mindelunden i dag ligger). Hellerup Boldklub deltog i Nordre Birks Boldspil Unions (NBBU) turneringer – og det fortsætter HIK med at gøre efter fusionen. På et spørgeskema, som NBBU udsender, svarer HIK, at man formentlig vil spille helt i sort, men at det ikke er helt afklaret endnu, og at man 1/7 1914 er i alt 27 aktive fodboldspillere. I 1915 får man et nyt idrætsanlæg af Gentofte Kommune på Phistersvej med klubhus, mere end 10 tennisbaner samt først 1 og senere 2 fodboldbaner. Medlemstallet stiger hurtigt : 1. april 1913 var man 51 (aktive+passive) – 9. juni 1916 steget til 516.

Optagelsen i KBU er et længere kapitel – med flere besøg af KBUs bestyrelse, ”smøre”frokoster m.v. før man får lov at komme ind – først må HIK dog skifte navn til Boldklubben HIK før man optages som ekstraordinært medlem marts 1916. Først lød kravet, at man skulle skifte klubdragt væk fra det hvide – der var i forvejen for mange med den klubdragt i KBU. HIK meddeler 31/3 1916 KBU at man agter at spille i jersey-trøje dyb blå af farve med hvid nedfaldende krave og hvide manchetter og hvide shorts. Er for stor farvelighed så i blå bukser. Det tilfredsstiller dog ikke KBU - der er stadig for stor lighed med allerede spillende klubbers spilledragt. Så foreslår HIK, at man supplerer den blå trøje med en hvid stribe på langs både for og bag. Det er dog ikke muligt under 1. verdenskrig at skaffe denne spilledragt udover at det ville være meget bekosteligt  – så KBU går med til at HIK spiller i sin hidtidige hvide trøje og blå bukser, men altid skifter når man skal dyste mod andre klubber i hvidt. Og i starten skulle det kun være på frivillig basis at de andre klubber tog ud til Hellerup (ellers måtte HIK spille på udebane inde i København). Første KBU-kamp er mod Union – 5/10 1915 på Fælleden (altså før man bliver optaget officielt). HIK stillede følgende hold : Sven Mejlbo - Knud Hoeck, Torben Frederiksen, - Robert Hansen, J.V. Andersen, Kaj Larsen, - C.J. Dideriksen, Aage Hundahl, Henri Vieux, Erik Steenstrup, Eigil Rekling. HIK kan som den eneste klub bryste sig af, at der har været ofret en særlig regel i turneringsreglementet på klubben. Fra HIK indtræder i KBU og helt til 1926 hedder § 11 (eller § 12 i nogle år) : "Hjemmehold (på Fælleden førstnævnte hold) skifter ved ens spilledragt - dog påhviler denne forpligtigelse altid HIK i enhver kamp, hvor denne klub deltager".

Hurtigt efter starten på Phistersvej starter man en skoleturnering for at få medlemmer ( se også korte historier nr. 52). Over for kommunen søger man at sælge sig som ”Centralinstitutionen for Sport i Gentofte Kommune”. En pionergerning er oprettelsen af Danmarks første klublægeværelse ved Eigil Rekling – efter en beskeden opstart etableres et fuldt udstyret lægeværelse i efteråret 1926. I mange år forsøgte HIK at få Boldklubben Veto til at gå ind i HIK – de havde bane lige bag HIK. Det kikser, og i 1928 går Veto i stedet ind i Skovshoved IF.  HIK får af kommunen lov til at benytte banen = senere kendt som ”Maglegårdsbanen”.

HIK er med i Fælledklubbernes Sammenslutning - hvorfor HIKere optræder på Fælledklubbernes udvalgte hold. HIK danner i 1923 sammen med KFUM og ØB sammenslutningen "Trianglen", der i sin første kamp 6. maj 1923 møder B 1901 (man vinder 4-0 med 3 HIKere på holdet) og 2 dage senere Civil Services fra London. HIK er blandt stifterne af FodboldAlliancen i 1940 – og har været uafbrudt medlem af denne siden. Undervejs har man spillet sine 1. holdskampe i Idrætsparken – og da Gentofte Stadion opføres også her fra midten af 1940erne som supplement til Phistersvej. Senere får man også adgang til dels en træningsbane ved Torkel Badensvej (i dag ligger Rygårdscentret her) og til træningsbaner på Gentofte Stadion, hvor et stigende antal af klubbens breddekampe spilles fra midten af 1960erne.

HIK er den første til uden for kredsen af Stævneklubberne at vinde den københavnske pokalturnering. Det sker da man i 1935 vinder 2-1 over B 93. HIK måtte skifte trøjer - begge klubber spillede til daglig i hvidt - og møder frem i højrøde trøjer. Det får en barmhjertig sjæl til i et læserbrev i Idrætsbladet at foreslå, at i en finale bør begge hold skifte trøjer, hvis de til daglig har samme farve. Ellers stilles det ene hold bedre end det andet, for man kan jo ikke udelukke, at man ad vanvare kommer til at spille bolden til en af sin "egen normale" farve undervejs.

HIK klager 9. april 1945 til KBU over AB. Årsagen er, at AB i efteråret 1944 har sendt et brev ud til samtlige gymnastiklærere på gymnasierne og opfordret dem til at fremsende adresser på særligt fodboldkyndige, der påtænker efter studentereksamen at lade sig immatrikulere på Københavns Universitet. Efterfølgende har AB sendt de unge et brev med opfordring til at melde sig i AB og lovet dem frikontingent den første tid. HIK anser det for at fiske - men klagen afvises af KBU. AB reagerer ved at meddele HIK, at al sportsligt samkvem er afbrudt på nær KBU-turneringskampe. Det gav i parentes AB 90 nye medlemmer.

I 1947 er HIK involveret i en bemærkelsesværdig kamp - faktisk en ikke-kamp. HIK skulle på udebane møde Ålborg Chang påskedag 6. april 1947. Man når ikke frem - officielt på grund af trafikvanskeligheder; men i virkeligheden havde spillerne ikke råd til at bruge et par arbejdsdage på rejsen - og da HIK efter reglerne ikke måtte udbetale tabt arbejdsfortjeneste meldte man afbud til kampen. DBUs bestyrelse tilkendte Ålborg Chang sejren og idømte HIK en bøde på 1.000 kr.

I 1958 opføres to omklædningsbygninger – en til tennis og en til fodbold - på Phistersvej. Fra midten af 1960erne og små tyve år frem etableres en lille grusbane med sparsomt lys på Maglegårdsbanen, før den igen omdannes til græsbane. I 2000 besluttes det som led i Gentofte Kommunes store skoleudbygningsprogram SKUB at opføre en sportshal ved banen på Phistersvej til skolen og HIK. Samtidig skal tennisbanerne nedlægges og Phistersvej blændes i HIKs ende. Maglegårdshallen står klar til indflytning i sommerferien 2002 – HIK får klubrum og omklædningsrum her – hvorefter klubhuset nedrives for at give plads til en fodboldbane nr. 3. Adressen ændres til Bregnegårdsvej 25, Hellerup – men det er samme areal, det drejer sig om. 5 år efter omdannes den ene bane til kunstgræs og får lysanlæg. I slutningen af 2013 omdannes endnu en af banerne til kunstgræs – men uden lys.

HIK er med fra start – faktisk den allerførste – i proffodbold. Spiller første pengekamp i Danmark mod Herning 26/2 1978 = dagen efter DBUs vedtagelse af proffodbold - en kamp Herning vinder 2-0. Siden spilles landets første profdivisionskamp (Flemming Mortensen og Klaus Nørregaard de store profiler) 1. april 1978 mod Kolding på Gentofte Stadion, hvor HIK vinder 2-0.

HIK får damefodbold ved at GKI med hele sit hold incl. træner Jan Carlsen melder sig under fanerne i HIK - efter at HIK forinden på sit årlige Fodboldmøde har vedtaget at kunne rumme også fodbold for Damer. HIK tager over på damesiden fra GKI i KBU med virkning fra 1974. Kontaktpersonen er Birte Rømer - der også er GKIs sidste på denne post. Første HIK-damekamp er 7. april 1974 hjemme på Gentofte Stadion mod Pioneren.

HIK går sammen med Skovshoved IF i FS Øresund i slut 1990erne – et ungdomssamarbejde med fælles ynglinge- og juniorafdeling i 3 år, før klubberne enes om igen at have spillere nok til at stå på egne ben. Senere er HIK og Skovshoved gået sammen om at stille fælleshold hos Grand Old Masters og endnu ældre  fra 2018 udvidet til også at gælde M+55.

I 2011 forår gik man sammen med B 93 i B 93/HIK Elite på kvinde/pigesiden (dog kun U18 og U15, ikke de yngre piger) – første halvsæson kun 1. holdene, siden alle i de 3 aldersklasser. Fra efteråret 2012 udvides til at gælde alle pigehold samt et fælles overbygningshold i Kvinde og med deltagelse af Skjold som B 93/HIK/Skjold, der undervejs får selskab af en nystiftet BK Ryparken og fællesholdene optræder også under navnet FA København. Men holdet i Kvinde-Elitedivisionen går nedenom og hjem ved indgangen til sæsonen 2014/15 - kun ungdom drives videre. Med HIK som part i efteråret 2014, men reelt ikke i foråret 2015.

I 2012 får HIK DBUs T-licens, der fra 2016 efterår opgraderes til B-licens.

Se også korte historier nr. 91

Jubilæumsbøger
(Findes hos DBU København)
- se underside for resume

HIK 50 år

HIK 100 år

DBU Københavns Fodboldmagasin

2005/5 : De gamle ben kan endnu
2005/5 : HIK burde smide 600 børn på gaden
2005/6 : Gentofte Kommune svarer HIK
2006/2 : Ole Madsen
2008/4 : Mor går til fodbold hos Uffe
2010/2 : Fladt cykeldæk førte til venskabsklub
2010/3 : Sport hele livet (Per Frimann)
2010/6 : HIK, Holdninger og Handlinger
2012/3 : Jørn Kønig
2013/november : Kvalitetstræning til alle niveauer
2015/1 : HIK - årets klub i DBU K
2015/2 : Fastholdelse sker fra start af
2016/5 : Unge flygtningen indlemmes i foreningslivet

Scrapbøger hos DBU København

Jørgen Christian Jensens scrapbog
Jørgen Christian Jensen starter sin fodboldkarriere i Kalundborg Boldklub (KB). Scrapbogen rummer avisudklip fra det lokale blad (de første artikler trykt med gotiske bogstaver !) om kampe, som Jørgen Christian Jensen har deltaget i fra junior og videre i senior frem til 1944.
Næste afsnit er fra et medlemskab i Union forår 1946-efterår 1947 med billede af Unions 1. hold 1947 og reportage fra en påsketur til Sverige året før.
Sidste del er fra medlemskab af HIK 1948-50 med udklip fra avisomtale af HIK-kampe, hvor Jørgen Christian Jensen er omtalt samt diverse tilsigelseskort og –telegrammer til kamp for HIKs divisionshold eller 2. hold.

Idrætsbladet – udklip med klubportrætter
Omfatter en række udklip med artikler om københavnske fodboldklubber, fodboldklubber i Provinsen og enkelte andre danske sportsklubber – fra perioden 1934-1943
HIK – fylder 40 år (artikel 1939)

Foto HIK 1901 tegning.jpg

Tegning af HIKs første bane ved Strandparksvej/Strandvejen -1901

Foto HIK Første hold 1901.JPG

HIK første fodboldhold fotograferet på banen ved Strandparksvej 1901

Foto Tranegårdsvej banen.jpg

Banen ved Tranegårdsvej, som HIK rådede over i starten af KBU-tiden, men som ikke blev anvendt til turneringskampe - her fra 1915

Foto HIK Torkil Badensvej 3.jpg

HIK rådede over træningstid i årene omkring 1960 på en bane tilhørende Hellerup Skole placeret på Torkel Badensvej, hvor det senere Rygårds Plejecenter opførtes.
På dette luftfoto fra 1954 ligger banen til venstre - banen ved siden af kunne spejdere og Gammel Hellerup Gymnasium råde over de samme år. Der var et meget primitivt træskur til omklædning - uden indlagt vand eller el-lys og uden toilet.