Den gamle dame
”Den gamle dame” er kælenavnet for en af Italiens – og dermed fodboldens - største klubber, Juventus. Enkelte danskere har formået at bane sig vej til at spille på den gamle dames bedste hold. En af dem Carl Aage Præst – og for ham var vejen mere end kringlet.
Carl Aage Præst blev født i København – en kold vinterdag i starten af 1922. Meget naturligt skulle man så synes, at det så også blev i København, han markerede sig som fodboldspiller. Men, det var nu ikke så naturligt alligevel. Carl Aage var, hvad man kaldte et ”uægte” barn – født uden for et ægteskab. Faren ville ikke kendes ved ham, moren – der jo så var enlig – havde ikke mulighed for at have Carl Aage. Heldigvis tog onkel og tante i Jylland over – nu var København meget fjernt for Carl Aage. Onkel var ved Statsbanerne og måtte flytte meget rundt – så Carl Age ender hos en plejefamilie i Grenå, da han når den skolepligtige alder. Kom enkelte gange til København for at besøge sin mor – som han dog som barn selv var blevet fortalt og troede var hans tante. Han må være blevet godt opdraget, for mor ville gerne have ham nu, hvor han var blevet 11 år. Ikke i hjemmet – men tæt på sig i København. Så hun skaffede en plads på Det kongelige Opfostringshus i Randersgade på Østerbro.
Opfostringshuset var en drengekostskole – for drenge, der helt eller delvist manglede forældre. Streng disciplin – eleverne gik under øgenavnet ”skorper” efter de ret så kolossale rugbrødshumbler, der var en pæn del af den daglige kost. Skorperne var som andre drenge fascineret af at spille bold – i den nærliggende Fælledpark naturligvis. Her lå flere fodboldklubber, bl.a. AB og B 93, men også ØB. AB og B 93 var de store – og de bedste ungdomsspillere søgte hen til dem. Så var der kun resterne fra de riges bord tilbage til ØB og de andre. Blandt resterne var skorperne – dem, var der ikke nogen, der ville have. Men, ØB var i alvorlig knibe – havde næsten ingen ungdom. Så hvorfor ikke satse på skorperne – og gøre det for alvor. ØB tog kontakt til Opfostringshuset og fik en aftale i stand – ØB ville gerne træne drengene i fodbold og derved aflaste det faste lærer- og passepersonale på Opfostringshuset mod at drengene så spillede for ØB.
Det blev, hvad vi i dag vil kalde en win-win. ØB fik yderst stærke ungdomshold og drengene fik både lært noget fodbold og fik oplevelser. Ikke mindst for Carl Aage Præst blev det en win-situation. Kom på ØBs 1. hold som 17 årig – var nu i buntmagerlære og boede hjemme hos mor og stedfar under Besættelsen. 6 år senere kom landsholdsdebuten og som 26-årig stod der lige pludselig Olympiske Lege i London 1948 på spisesedlen. Stor dansk succes – det blev nu ”kun” til bronce, - men vi slog bl.a. Italien ud med Carl Aage Præst som venstre kant (wing hed det dengang). Det gik ikke italienernes næse forbi – de ville gerne have både John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Age Præst til Juventus. To sagde ja – men Carl Aage sagde nej. Han var nu blevet gift – og desværre var hans kone blevet alvorligt syg. Så han blev i ØB.
Konen kom sig heldigvis – også for Juventus. For året efter dampede familien Præst af til mange uforglemmelige år i Italien. 2 mesterskaber – 232 kampe, hvilket var rekord for en udlænding hos Juventus. Hjem i 1957 – ikke som buntmager, men som bestyrer af Tuborgs Vanløse-depot i næsten 30 år. Ikke mere fodbold på topplan – men ryet blev hængende. I 2008 når Carl Aage at blive optaget i dansk fodbolds Hall of Fame i en alder af 86 år.
Kilde : Artikel af Steen Christensen i Københavnsk Fodbold 2011 nr. 6
Carl Aage Præsts moderklub
overtog Carl Aage Præst