To gange afstraffelse
En af de mest veldrejede øretæver, jeg har indkasseret, fik jeg midt på Østerbrogade. Af min mor. Årsag : jeg ændrede mine naturlige kalveknæ til Sophus’ berømte hjulben. Hvordan er det dog, du går på dine ben, dreng” spurgte mor, og så faldt øretæven med et brag. ”Jeg vil jo bare ligne Sophus Krølben” skreg jeg tilbage. ”Jeg kender ikke nogen Sophus – og du skal ikke gå og ødelægge dine træsko på den måde”. Så var den samtale forbi. Denne minderige samtale fandt sted i 1914. 44 år senere kom Bernhard Nielsen til at interviewe selvsamme Sophus Nielsen op til hans 70 årsdag. Sophus ikke mindst kendt – ud over for sine hjulede ben – for at have scoret 10 mål i en og samme landskamp. Mod Frankrig i 1908.
”Jeg kom fra et godt arbejderhjem på Østerbro. Vi var 5 børn – flid, ærlighed og sparsommelighed var vores motto. Fodbold var der kun tid til på gaden eller i skolegården. Et af mine første spark var til en træsko, som en dreng havde tabt i skolegården. Uheldigvis ramte jeg træskoen med et rent spark – så den fløj ind af et vindue. Det kostede 4 slag med spanskrøret. Det tabte jeg nu ikke fodboldlysten af. Heller ikke i skoletiden – jeg kom på Østre Gasværks Skoles bedste hold – og vi slog alle de andre skoler.
En dag hørte jeg, at der ville være en stor kamp på Øster Fælled. Jeg var 10 år, og det var den første virkelige fodboldkamp, jeg skulle overvære. Kampen skulle være mellem DBU og Queens Park. Selve kampen gjorde ikke det store indtryk. Men der var en anden ting, jeg hæftede mig ved. I pausen så jeg spillerne stå og gurgle hals i sodavand – og derefter spytte det ud igen. Det kunne jeg ikke glemme. Jeg tænkte på det, da jeg var med skolen i Zoologisk Have. Jeg fik en sodavand med hjemmefra. Den sparede jeg på, - havde lidt med hjem.
Ikke langt fra kamppladsen spillede to drengehold. Jeg gik hen og så på. Pludselig råber en af drengene ”Kan du ikke stå på mål for os ?” Det havde jeg nu ikke prøvet før. Jeg smed huen i græsset – men der var ikke gået lang tid før bolden røg i kassen, og så var min målmandskarriere slut. Jeg blev sat ud som venstre wing – det var den plads, man gav til den dårligste fandt jeg senere ud af. Men – de andre drenge fandt hurtigt ud af, at jeg var farlig hver gang jeg havde bolden. I halvlegen besluttede de at jeg skulle ind på midten – udnævnte mig oven i købet til anfører. Det var en lille, lykkelig Sofus, der tog hjem den dag.
Fodbold blev en stor del af hverdagen – ofte snavset tøj og en skosål, der var gået løs. Ofte skæld ud hjemme. På min konfirmationsdag fik jeg lov at trække lidt frisk luft i mit nye skrud. Det regnede. Først kl. 17 ville gæsterne komme, så jeg tog over for at se Frem mod ØB. På vej hjem kom jeg forbi en drengekamp – og blev inviteret til at spille med. Jeg kunne ikke sige nej – banen var våd og fedtet. Jeg fik hurtigt en ordentlig tur. Jeg blev klar over fadæsen, da jeg lå i pløret. Mit nye konfirmationsur viste, at klokken var over 17. Sko og tøj så forfærdeligt ud. Der var nærmest oprør, da jeg kom hjem. Både far og mor skældte ud. En af gæsterne sagde så pludselig ”Sikken en rask dreng, du har Claus Nielsen (det hed min far). Først konfirmeret og så ud at spille fodbold” og til mig ”Og sikke et flot sæt tøj, du har på Sophus”. Alle grinede himmelhøjt – jeg og dagen var reddet.
Da jeg ville i klub gik jeg først til ØB og spurgte en dreng dér om, jeg kunne komme på. Det mente han ikke. Så gik jeg over og meldte mig i Frem. Jeg var faktisk en ret kendt dreng dengang på Fælleden – spillede ofte 3-4 kampe hver søndag. Jeg debuterede på Junior mod AB – tabte 3-5. Mit Frem-hold gik nærmest i opløsning – vi tabte 0-17 til KB og 0-22 til AB. Så gik jeg på jagt på Fælleden efter gode fodbolddrenge til mit hold – og fandt bl.a. Sophus Hansen, der var og blev en fremragende målmand. Også på landsholdet. Vi mødte KB igen – Sophus holdt buret rent, og jeg scorede sejrsmålet !
Kilde : Frems klubblad 1958, nr. 1
Kilde Frems klubblad 1958
