Fodbold og samfundsøkonomi
To klubber har været så omsorgsfulde at berige os med indblik i deres kontingentpolitik gennem årene : Husum og Dalgas. Her kan man i en og samme klub følge kontingentets udvikling – og ja, der er tale om en stigning – over årene.
Husum Boldklub er stiftet 17. juni 1922. De første 10 år spiller man med i Dansk Arbejder Idræt – DAI – for så omkring sin 10 årsdag at søge ind i KBU med virkning fra sæsonen 1931/32. En stor klub – i 1934 runder man 300 medlemmer. I 2013 er man noteret for over det dobbelte. I Husums 75 års jubilæumsskrift kan man læse følgende om kontingentets vækst for en seniorspiller i klubben :
1928 – mens man endnu spiller i DAI – betaler man 12 kroner årligt. Et ret typisk kontingent for den tid. 25 år efter – 1953 – er det steget til 40 kr. per år, mere end en 3-dobling. 5 år efter lyder regningen på 60 kr. årligt og efter endnu 25 år - 1978 – er det vokset til 260 kr. per år. De første 25 år betød mere end en 3-dobling (fra 12 kr. til 40 kr.), de næste 25 år mere end en 6-dobling (fra 40 kr. til 260 kr.). Det kan man da kalde inflation. 18 år efter er så det sidste tal – i 1996 koster det 1.050 kr. årligt at være seniorspiller i Husum – over de 18 år fra 1978 til 1996 er der tale om mellem en 3- og 4-dobling. På 68 år er kontingentet tæt på at være 100-doblet !
Også Dalgas lader os få et indblik i sin kontingentudvikling. Dalgas er ligesom Husum stiftet i 1922. I klubbens 50 års-skrift kan man læse følgende :
I 1947 er kontingentet 6 kroner per kvartal – svarende til 24 kr. per år. I 1953 er det steget til 36 kroner årligt. Svarer meget godt til, at det i samme år koster 40 kr. årligt at spille i Husum. Den kontingentstørrelse når Dalgas i 1956 – ynglinge kunne slippe med 16 kr. årligt og øvrige ungdom med blot 8 kr. årligt. Over de næste 15 år – fra 1956 til 1971 – stiger det for senior fra 40 kr. årligt til 160 kr. årligt – en 4-dobling. I samme periode stiger ungdom fra 8 kr. årligt for de yngste til nu 60 kr. årligt – mere end en 7-dobling.
Der har altid været plads til at tage hensyn – at være solidarisk. Ikke mindst de arbejdsløse har man haft fokus på. Det måtte ikke hedde sig, at man skulle holde op med at spille fodbold i klub fordi man i en kortere eller længere periode var arbejdsløs. Mange klubber har – og gør det sikkert i mange tilfælde stadig – også taget hensyn til de studerende. Givet dem et lavere kontingent. Blågård gjorde i 1933 – under den store økonomiske krise i 30erne og på et tidspunkt, hvor seniorkontingentet var 1 kr. per måned – det helt gratis at spille i klubben, hvis man var arbejdsløs. Og det var en del i det kvarter – så det har været hårde tider for klubben samlet set, men det er jo som bekendt ikke mindst i nøden at man skal stå sammen og kende sine venner. Det samme gjaldt for Boldklubben FIX – her er man dog ikke helt så large. Man gav de arbejdsløse frikontingent, men kun i op til 3 måneder.
