Kontingentet
Det at stå i klub er ikke gratis. Det billigste kontingent vi har kunnet læse os frem til i klubbernes jubilæumsskrifter og klubblade er fra Union. Boldklubben Union er stiftet 2. juli 1900 af nogle medlemmer af Nordvestkvarterets Kristelige UngdomsForening som NKUB. Her lagde man ud med et månedligt kontingent på 10 øre per sommermåned og 5 øre per vintermåned. Samlet under 1 kr. årligt.
At man virkelig har betalt sit kontingent i små portioner er Dragør Boldklub stiftet 21. maj 1907 et klart eksempel på. Her fastsættes det årlige kontingent til 1,20 kr. over 12 rater. En del klubber angiver deres kontingent helt ned på ugebasis. Så var der til gengæld også plads til, at man kunne tage hensyn til medlemmets betalingsevne – vi oplever de første differentierede kontingenter. Det gælder Fremad Valby, der ved sin stiftelse i 1904 satte kontingentet til 2 øre/uge – de bedrestillede skulle dog slippe 5 øre/uge. Samme model finder vi hos Skjold ved deres stiftelse i 1915. Også her er kontingentet 2 øre per uge – dog skulle man efter sin konfirmation lægge 5 øre per uge. Der har sikkert været en del, der sprang det med at blive konfirmeret over også af den grund.
Mange klubber har i mange år haft næsten uændret kontingent – priserne, ej heller lønningerne steg så meget i rigtig gamle dage. 6 kr. for et års fodbold – 50 øre per måned var ikke ualmindeligt. At møde et kontingent på 50 øre per måned allerede i 1889 må dog siges at være noget af et særsyn – tæt på at tale om ågerpris. Det var, hvad man måtte lægge for at spille i AB – og tilmed havde Bestyrelsen mulighed for at opkræve 1 kr. årligt yderligere. Ellers møder vi de 6 kr. årligt for ungdom i 1919 hos Brønshøj, i Skovshoved IF i 1931, i Vanløse IF i 1934, i Skjold i 1950. Det kunne være smalhans. Det var man klar over i Hellas, så her beslutter man i 1927 at halvere kontingentet for ungdom til nu kun at være 25 øre per måned.
Da B 1960 blev stiftet 10. juni 1960 – af to 11-12 årige drenge – satte de kontingentet til 35 øre per måned. Allerede året efter, da man var blevet en ”rigtig” klub måtte man hæve til det noget mere tidssvarende niveau 2 kr./måned (drenge) og 1 kr./måned (lilleput) – 5 kr./år (passive), som jo nok har været et skjult forældresponsorat.
Mange klubber har søgt at holde kontingentet nede på 1 kr. per måned. Man forfaldt ikke dengang til at sætte det til 99 øre – som smarte reklamemænd sikkert ville have anbefalet. FIX sætter således sit kontingent op i 1935 fra 90 øre til 1 kr. per måned. Hellas er den sidste klub, vi har læst os frem til, der skilter med et årskontingent for senior så lavt som 12 kr. – det var taksten i 1943.
Kontingentets størrelse er og har været et anliggende for klubbernes Generalforsamlinger. I 1917 drøftede man på en ekstraordinær Generalforsamling i HIK kontingentets størrelse. Forslaget gik på at forhøje kontingentet for tennisspillere fra 16 kr. til 24 kr. årligt. En fodboldspiller mente, at så måtte fodboldspillernes kontingent også forhøjes - det var dengang 12 kr. årligt. Men her oplyste formanden, at ”Gentofte Sogneråd afslog enhver henstilling fra klubbens side om forhøjelse af fodboldkontingentet, idet Sognerådet bestemt ønskede, at Fodboldspillet her i Kommunen skulle være den populære sport, og alle kommunens unge mennesker skulle have let adgang hertil.” Det var på kommunens jord man spillede – derfor skulle de også høres om kontingentets størrelse.
Indskud kendes også. I KB starten skulle man balloteres – anbefales af et medlem og herefter godkendes af ¾ på et optagelsesmøde – og derefter indbetale indskud på 1 kr.
