Nok spillere til holdet

Mange klubfolk kender det også i dag, når der skal tilmeldes hold til den kommende turnering. Er der spillere nok til, at vi kan gennemføre. Holdgebyret er ikke det dyreste – men det skal jo efter de nuværende regler betales 1 gang oveni, hvis man ikke kan gennemføre og må trækkes ud. Og så er der bøderne for ikke at kunne stille op – ”tabe uden kamp” – på i dag 1.000 kr. per gang.

At det ikke kun er en nymodens overvejelse viser følgende rykket ind i Hellas’ klubblad juli 1940 under overskriften ”Betragtninger” : ”Hvor mange spillere er det nødvendigt for at kunne stille 3 seniorhold til turneringen ? Vi tager ved lære af det nys overståede turneringsår og finder her, at der har været anvendt 20 spillere på 1. holdet i dets 15 kampe. 2. senior har benyttet hele 35 forskellige spillere – alligevel var det ”lykkedes” Hellas at tabe en enkelt uden kamp. Efter beregningerne skulle der så kunne regnes med at skulle benyttes hele 50 spillere til et 3. hold – det så jo ud til at stige med 35-20 = 15 for hvert hold, vi bevæger os nedad på rangstien. Det giver jo så samlet 20 + 35 + 50 = 105 spillere for at kunne stille 3 hold. Egentlig burde 105 spillere jo være nok spillere til 8 hold med 2 udskiftere.

Hellas så på den daværende medlemsskare – den sagde 60 seniorspillere. Det var jo for meget til 2 hold, men for lidt til 3 efter deres regnestykke. Sådan havde det været længe – men klubben havde troligt tilmeldt 3 hold – og det var ikke gået. Der kom hvert år kampe, som man tabte uden kamp. Man traf to beslutninger – den første kun at ville tilmelde 2 hold. Det var ganske enkelt for kostbart i bøder at gå op på 3 hold. For det andet, at man ville benytte de spillere, man kunne stole på ville møde fra kamp til kamp – frem for de måske lidt bedre spillere, der kun ville møde af og til.”

Det stemmer jo ganske pænt med, at KBUs formand ved mange Repræsentantskabsmøder er citeret for i sin mundtlige beretning at udtale kritiske ord om præcis samme tema. De mange udeblivelser og trækninger rundt om i rækkerne. Efterfulgt af de formanende ord om, at klubberne og deres ledere bør være bedre til at vurdere deres tilgængelige spillermateriale, når de tilmelder hold. Egentlig ris til egen rumpe, hvis man ser på det med KBUs – og nu DBU Københavns – egne øjne. En væsentlig indtægtskilde er jo netop bøderne fra trækningerne – i 2012 løb det op i mere end 600.000 kr. for udtrækninger og udeblivelser. Tæt på 10 % af den samlede indtægt ! 

Kilder : Hellas klubblad juli 1940 og DBU Københavns årsberetning 2012.

Kilde Hellas klubblad 1940