Moderlig kritik
Boldklubben Standard stiftes i 1913. De første 3 år spillede man kun privat arrangerede kampe – så var det også lidt nemmere at finde passende modstandere. Først i 1916 meldte man sig til den første større gennemgående turnering – i Amager Boldspil Union – med indbygget fare for i stillingen at få udstillet sine sportslige kvaliteter. Men man må jo lære at tage et nederlag med godt humør og uden at bryde helt sammen.
Den egenskab at kunne tage et nederlag med godt humør uden at bryde sammen havde G. Lund Henriksen – dengang var fornavn det mindst vigtige – og kammeraterne på 1. holdet rigelig brug for. For de vandt ikke så ofte – i begyndelsen var der mange klø at hente på banen.
Og når man så kom hjem efter kamp, blev man ofte modtaget af ens ”gamle” mor med ordene ”Gudfader bevar os vel, sikke nogle sønner jeg har – I kan da heller aldrig vinde”. Det var bare at klø på for ikke at få klø hver gang. Når holdet så endelig halede en sejr hjem – og det skete tilmed flere gange – sad mistroen til hendes sønner der stadig. Det glædesstrålende budskab om en vunden kamp affødte kun bemærkningen ”Ja, så kunne det andet hold vel heller ikke spille !”
En besk pille at måtte sluge fra sit mødrene ophav – men den har nok alligevel virket stimulerende på sønnernes anstrengelser. Man trænede reelt hver dag – 3 faste træninger og så frivilligt på de træningsfri dage – på den gamle bane ved Vandtårnet.
Kilde : Standard 25 år
Kilde Standard 25 år
