Ekspeditionsleder og tovholder

Uden penge – ingen flagstang. Sådan var situationen i Hellas. Hvad gør man så – ja, man gør som guldgraverne gjorde i gamle dage. Ud at lede – opsøge heldet. Ekspeditionsleder blev Eskild Larsen og med ham i spidsen lykkes det at finde ”den” på en byggeplads. Man besluttede i første omgang at ville vente til det blev mørkt. Det blev mørkt – men det blev samvittigheden også. Så næste beslutning – man ville tilbyde 5 kr. for ”den”, når det blev lyst. Det gik, som man håbede og vel også kunne regne ud, det måtte gå. Ejeren har sikkert tænkt – tager jeg ikke de 5 kr. så hugger de bare ”den” om natten og så får jeg slet ikke noget. ”Den” bliver til flagstangen hos Hellas, hvor den så falder for vinden søndag 9. oktober 1938 – man har styr på begivenhederne i den klub. ”Den” levede som flagstang hos Hellas i 8 år – og havde i sin nedstigning nær ramt en af ekspeditionsdeltagerne, der havde været med til at finde, hjemtage og rejse den.

Det med midlerne har stedse været et problem – også for Hellas. Der kom krav om, at kampene skulle spilles på lukket bane. I det mindste de fine af kampene – det mindste man skulle leve op til var ”snor” om banen. Men det kræver jo både stolper og tov. Sådan noget koster jo. Og klubkassen har ikke råd. Kravet dukker for Hellas op det sidste år af Danmarks Besættelse, 1944. Man indhenter tilbud. Løsningen bliver at man må oprette sit eget tovholder-aktieselskab. Aktierne koster 10 kr. per stk. og bliver selvfølgelig nummereret. Efter hver kamp kan man så trække den heldige – heldig betyder, at man vil få købt sin aktie tilbage af udstederen, Boldklubben Hellas, og erstattet med 10 kr. I virkelighedens verden har man ydet klubben et rentefrit lån – men selvfølgelig også haft en ekstra grund til at møde frem til hjemmekampene. Er jeg mon i dag den heldige ?

Kilde : Hellas-klubblade oktober 1938 og februar 1944

Hellas.png

Kilde klubbladet 1938

Foto Engdraget klubhus 1932.JPG

Klubhuset - flagstangen ses til højre.