Besynderlig ide
Søndag 28. august 1927 kl. 1 – i dag ville vi sige kl. 13 – skulle ØB og HB mødes i KBUs Pokalturnering. Stedet Idrætsparkens Fodboldbane – entre 2 kr. på 1. parket, 1. kr. på 2. parket. Pressen var på stikkerne – advarede mod, at ”Når spillerne på søndag stiller op til dagens første pokalkamp, vil tilskuerne hurtigt opdage, at de er forsynet med numre. Arrangementet af denne match er således det første, der tager den ide op, som man allerede længe har drøftet i Pressen. Vi tror, det er klogt gjort, da det utvivlsomt vil hjælpe tilskuerne til at følge de enkelte spillere, som for en stor del er Idrætsparkens publikum ubekendt”.
Tallene fra 1 til 22 blev bragt i anvendelse – dengang måtte man kun benytte 11 spillere på hvert hold; ikke noget med at skifte blot én reserve ind. Og man lægger også mærke til, at ikke to spillere på banen havde samme nummer. Tallet var anbragt helt oppe på ryggen – var store og tydelige og lette at læse. Konklusionen var, at ideen burde prøves endnu en gang – mere overbevist var man øjensynligt ikke – for en noget større tilskuerkreds.
Når man så læser kampreferatet får man et noget andet syn på det hele. Måske fordi, kampen bestemt ikke var faldet i referentens smag – læs blot :
”Kampen mellem HB og ØB havde kun samlet nogle få hundrede tilskuere omkring Idrætsparkens bane. Den var så sandelig heller ikke mere værd ! Der blev først og fremmest serveret dårligt spil, og da dette senere udartede til også at blive hårdt, hvorved det sank ned i et 5. klasses niveau, er spillet ikke megen omtale værd. De færreste af kampens 22 spillere havde synderligt begreb om boldbehandling : forwards ude af stand til et effektivt sammenspil, da de aldeles ikke forstår hinanden, og backs spiller alene fodbold på den manér, at de sparker bolden bort – helst så langt som muligt – hvorefter de sandsynligvis tror, at de har gjort deres pligt. Det hele var en skrækkelig omgang, og en ren tortur at se på.
Dertil kom, at klubberne havde fået den besynderlige ide, at spillerne skulle have numre på. HBs målmand (der virkelig synes i besiddelse af et vist talent for spillet) havde nr. 1 og venstre wing nr. 11. ØBs målmand havde nr. 12 og holdets venstre wing nr. 22. Ideen, der på forhånd syntes ganske uden rimeligt formål, minder om øl og totalisator, men bidrog til at kaste yderligere et skær af ”jeg ved ikke hvad” over kampen. Spillerne reduceret til væddeløbsheste.”
Hvordan gik kampen så ? Jo HB lagde for med at komme foran 3-0 – så scorede ØB 3 mål til 3-3 før HB sluttede af med 4-3 scoringen. Fulgt af følgende svada i avisen ”Sidste fløjt kom som en befrielse”.
Kilde : ØB 100 år – særnummer af ”ØB-avisen”
Kilde ØB 100 år
ØBs modstander i den besynderlige kamp
Kampen spillet i Idrætsparken - her set fra luften ca. 1935
