Det internatioanele FodboldStævnet

I 1904 har B 93 Southampton på hånden til to kampe omkring 1. maj – og KB forbindelse til Newcastle United, der skulle spille i København en halv snes dage senere. De to klubber træffer da den fornuftige beslutning at slå sig sammen om engagementerne. Derved dannes ”Det første Internationale Fodboldstævne” - starten for den senere Stævnesammenslutning eller slet og ret ”Stævnet”. Den første komite består af 3 fra B 93 og 3 fra KB.

Fra 1909 har AB og Frem forsøgt at konkurrere med Stævnet (B 93 og KB) om publikums gunst til internationale kampe. Ikke uventet måtte det på et eller andet tidspunkt føre til en sammensmeltning – det skete da også i foråret 1912, hvor de 4 klubber i fællesskab arrangerer det hidtil største Fodboldstævne i København over en lille måned.

1. verdenskrig betød, at man måtte satse skandinavisk i stedet for britisk eller mod andre europæiske nationers klubhold. Der kommer straks tilsagn fra Stockholm og Göteborg om at deltage i en turnering, mens nordmændene (Oslo) ikke mener at have sportslig standard til at kunne deltage.

1917 beslutter KB sig for at gå enegang – de 3 andre fortsætter dog samarbejdet. B 1903 træder til i 1918 som erstatning for KB. Med ophøret af 1. verdenskrig øjnede man chancen for igen at se britiske hold her som gæster – men det nedlægger det engelske fodboldforbund forbud imod. Tilbage stod de langt mindre interessante kampe mod skandinaviske hold, så man satser i stedet for på en Stævnets Pokalturnering og er så fornuftige at invitere KB med som 5. deltager – KB vinder tilmed finalen over B 93.

Næste forhindring er Sportsskatten. Da den igen ophæves har der imidlertid sneget sig både usikkerhed og misfornøjelse ind mellem klubberne. Trods langvarige forhandlinger ender det med, at man går hver sine veje. AB, Frem og B 1903 fortsætter Stævnet,(som det fremgår af deres nål afbildet her) - B 93 søger i stedet samarbejde med KB. Først i 1923 når alle 5 klubber igen til enighed og forenes om at føre Stævnet videre.

Med Alliancens dannelse i starten af 1940 og dets opfordring til samarbejde træffer Stævnet den beslutning, at man vil forsøge effektivt at sætte stopper lige fra dag 1 for at der kan blive en stærk konkurrent. Man indgår eksklusiv aftale med Idrætsparken om, at den ikke må leje ud til Alliancen eller andre konkurrenter til Stævnet. Senere bliver samarbejdet mellem Stævnet og Alliancen bedre og man har gennem årene flere arrangementer. En kamp Stævnet-Alliancen bliver en realitet med kort varsel i 1941. Årsagen er, at Stævnet skulle have mødt Admira, Østrig i 2 kampe – men da de østrigske spillere heiler efter den første kamp som kvittering for publikums klapsalver og der er bataljer mellem danske tilskuere og tyske soldater blandt publikum, bliver Admira sendt hjem af den tyske besættelsesmagt. Stævnet står derfor uden modstander – i første omgang går kampen i vasken, da Stævnet vil have hele entreindtægten selv, men det problem løses over et par dage.

Umiddelbart efter krigen stiller Alliancen og Stævnet i fællesskab op mod britiske og sovjetiske hold og i 1961 mod Bologna med Harald Nielsen på holdet for 41.200 tilskuere i Idrætsparken. Der lægges også op til en årlig kamp mellem Stævnet og Alliancen, men i starten vil Stævnet kun møde med sit B-hold og først når Alliancen evt. har slået det, så stille op med sit A-hold. Alliancen afslår at mødes på de betingelser med henvisning til, at det ikke vil have den store publikumsinteresse.

Fremad Amager og ØB skifter begge fra Alliancen til Stævnet i 1949. I 1955 tager Skovshoved og Køge samme vej. Senere optages Hvidovre og Kastrup. Det lykkes gennem årene at hente hold fra England, Holland, Skotland, Sverige, Jugoslavien, Malta, Belgien, Tyskland, Ungarn, Østrig, Brasilien, Frankrig, Sovjet, Bulgarien, Israel, Spanien, Portugal, USA og Italien til Stævnets kampe i Danmark.

Et særlig kapitel er "Stævnets orkester". Idrætsbladet kan 5/8 1949 meddele, at Stævnet vil oprette sit eget orkester, og at man har skaffet det fornødne stof til at kunne sy deres rød/hvide dragter. Orkesteret er gået i gang med at øve - det sker på KBs anlæg. I tilknytning hertil omtales, at Næstved er den danske klub, der kom først med at få sit eget orkester - og at Dansk Orkesterforening har nedlagt forbud mod at netop dette orkester må optræde ved landskampe i Idrætsparken, da det ikke er medlem af Foreningen. Man vil i stedet acceptere, at man lader sig "nøje" med som hidtil Holbæk militærmusikere, der er medlem af Foreningen.

Se også korte historier nr. 63

Se også plakater

På undersiderne er Stævnets kampe og spillere listet

Kilde : Johs. Gandil : Dansk Fodbold
Alliancens 25 års jubilæumsskrift
B 93 100 års jubilæumsskrift

Stævnet har udgivet et 75 års jubilæumsskrift. Heri er angivet en liste over kampe år fra år - men listen omfatter også kampe mod udenlandske hold eller andre sammenslutninger spillet af den enkelte Stævnet-klub med eller uden forstærkning fra andre Stævneklubber. Listen er sammenholdt med angivelserne i Johannes Gandils "Dansk Fodbold" og kun kampe, der i sidstnævnte værk er angivet som "Det udvalgte hold" eller fra 1912 som "Stævnet" er taget med her.

Det samlede antal kampe :