KBU eller SBU
I tiden omkring og under 1. verdenskrig var der kraftig grøde i oprettelsen af fodboldklubber. Det kunne man ikke rigtig fornemme på KBU – her var blot 11 medlemsklubber i 1913, dermed en tilbagegang fra de 17, man var tilbage i 1906. Men i omegnen skete der noget – man opretter klubber og slutter sig sammen lokalt. Derfor opstår bl.a. Amager Boldspil Union (1912), Nordre Birks Boldspil-Union (1913), Valby Boldspil-Union (1913), Nørrebro Boldspil-Union (ca. 1915), Forstædernes Boldspil-Union i Brønshøj/Husum-området (1916). Amager, Valby, Nordre Birk og kort efter Nørrebro starter med at slå sig sammen i Københavns Forstadsklubbers Bold Union (KFBU) i 1916 – en paraplyorganisation, men også med egne turneringer især for sine medlems-boldunioners udvalgte hold.
Næste skridt for boldunionerne og deres fodboldklubber måtte være at komme med i DBU. I starten mente KFBU at de burde med som selvstændig lokalunion. Der var Sjællands Boldspil Union (SBU) – men det var mest for klubber langt væk fra København – og Københavns Boldspil Union (KBU) oplevede man som alt andet end interesserede i at få nye klubber med, hvis de ikke lå meget centralt inde i København. DBU så dog nødigt endnu en lokalunion på Sjælland – men det måtte erkendes, at KFBU med op mod 30 klubber var en ordentlig mundfuld. Ikke mindst for KBU, der kun var halvt så mange klubber.
Der må hidsige forhandlinger til – og DBU må ind som mægler. Det ender med, at KFBU (dog uden sine klubber fra Nordre Birk) optages meget provisorisk i KBU – får sin egen turnering og uden at KBU reelt blander sig i den. KFBUs formand kunne få lov til at deltage i KBUs bestyrelsesmøder, men kun under de punkter, der havde direkte berøring med deres meget isolerede turnering. Det gav den øvrige og gamle garde af KBU-klubber et pusterum – det lå i kortene at der måtte åbnes for i hvert fald en del af klubberne fra KFBU til at blive rigtige KBU-medlemsklubber. KBU går igen til DBU – der må findes en løsning. Og efter KBUs opfattelse skal løsningen ligge i, at der på forhånd træffes et valg om de nye klubber skal havne i KBU eller i SBU. Dem, som det kom til at handle om i sidste ende, var klubberne fra Nordre Birk Boldspil-Union (NBBU). Kort forinden var HIK sluttet i Nordre Birk Boldspil Union og var kommet ind i KBU efter en del besvær – i starten ikke spille hjemmekampe ude i Gentofte Kommune, det skulle være i Københavns og dermed på Fælleden. Ikke spille i hvidt – det krav droppede man dog igen med henvisning til, at det ville blive for dyrt at skifte under 1. verdenskrig. Men i Nordre Birk deltog klubber som Skovshoved IF, Gentofte Boldklub og Vangede Idrætsforening, der faktisk lå meget nær på HIK. Alligevel sagde KBU nej til at tage dem ind – Valby-, Nørrebro- og Amager-klubber kunne gå, men ikke Gentofte-klubber.
Med DBUs stempel indgås i 1921 den aftale, at Nordre Birk-klubberne må ty til SBU, hvis de vil ind i DBU – og det vil de. På SBUs Generalforsamling 29. maj 1921 optages efter henstilling fra DBU 9 klubber fra Nordre Birk Boldspil-Union, og samtidig udvides SBUs bestyrelse med NBBUs formand, L. Hartoft fra Gentofte Boldklub. Nogle kilder taler om kun 8 klubber, der træder ind fra NBBU i SBU. Differensen må skyldes, at Gentofte Boldklub og Vangede Idrætsforening slår sig sammen som GVI i 1921 efter ansøgningen om optagelse i SBU, men før turneringen starter. Så det ender med 8 og ikke 9 nye SBU-deltagere. Det førte til et sportsligt løft hos SBU. Allerede første sæson vinder Skovshoved mesterskabet – og endnu 4 titler henter de i løbet af 1920erne. Det skaber misundelse hos de andre sjællandske klubber og er stærkt medvirkende til, at Skovshoved ansøger KBU om at komme med hos dem i stedet – det sportslige niveau hos KBU var mærkbart højere end i SBU. Den indgåede aftale var altså ikke mere nagelfast end at dette skifte kunne accepteres og tilmed blev stærkt billiget fra alles sider. KBU fik en stærk klub ind – SBU slap for at se næsten monopol på sit mesterskab. Det kostede Skovshoved deltagelse i DBUs rækker og i starten så det tilmed ud til at de skulle starte i KBU-række B selv om de var sjællandsmestre. Det ender dog med, at Skovshoved både bliver optaget i KBU – med virkning fra 1929/30-sæsonen – og at de øvrige klubber henstiller til KBUs Bestyrelse, at det fra start bliver i KBU-række A, hvilket det da også ender med.
GVI fortsætter i SBU, selvom både HIK og SIF nu er i KBU, der også har deltagelse af B 1903, der fra 1929 har etableret sig som klub i Gentofte Kommune efter udflytningen fra Fælledparken. GVIs formand, L. Hartoft, opnår tilmed at blive formand for SBU fra 1928/29-sæsonen. Nordre Birk Boldspil-Union trives som supplement og der var ikke noget i vejen for, at klubberne kunne deltage både i egne pokalturneringer og hos SBU, hvor NBBU får sin egen turneringskreds. Vi skal helt frem til 2. verdenskrig, før GVI følger i Skovshoveds spor og flytter fra SBU til KBU. Det sker med virkning fra sæsonen 1944/45. Det sker som umiddelbar konsekvens af endnu en aftale mellem DBU, KBU og SBU.
Med KBUs fungerende formand Ivar Lykke - den valgte formand Svend Behrendt var bortrejst som det hed i Besættelsens sidste år og Ivar Lykke som valgt næstformand måtte træde i stedet - som bagmand indgår man en grænseaftale, der går ud på at fremover skal KBU tage sig af Klubber i Københavns, Frederiksbergs og Gentofte Kommune samt fra Amager. Øvrige skal gå til SBU. Klubber, der allerede var medlem hos KBU, kunne blive – det gjaldt bl.a. Hvidovre, Rødovre og Hero. Med denne aftale var det oplagt, at GVI skiftede fra SBU til KBU.
I den anden ende af København var Rødovre IC startet i SBU 1928. De trådte dog ud for i stedet at melde sig til i DAI i 1933. Det er så herfra, de i 1941/42 opnår at komme ind i KBU – var det sket et par år senere skulle de efter grænseaftalen være gået retur til SBU.
En nystiftet klub - Gentofte BoldKlub 49 – når at melde sig i SBU i 1949, men straks efter skifter de over til KBU, hvor de som Boldklubben Stadion optræder i KBU 1950. Så grænseaftalen må have vaklet lidt her, men dog sat sig igennem.
AB bliver den første, der går den modsatte vej - fra KBU til SBU. Det sker i 1962, men skyldes en adresseflytning i bedste amerikanske stil kombineret med en klubsammenlægning med en eksisterende SBU-klub. Flytning fra det indre Nørrebro til Bagsværd. Den anden frafaldne bliver Boldklubben Hero, der skifter fra KBU til SBU fra 1980. Det sker i forbindelse med en klubsammenlægning – hvor den ene klub deltog hos KBU, den anden hos SBU selv om de lå på samme baneanlæg.
Nørrebro United (NBU) fra KBU og Grønne Stjerne fra SBU går sammen i 2009 som NBU-Grønne Stjerne. Det er eksempel nr. 2 på, at en KBU-klub og en SBU-klub går sammen. I dette tilfælde ligger de dog ikke fysisk på samme anlæg som Hero og Gladsaxe gjorde – og NBU-Grønne Stjerne vælger KBU.
Tæt på nutiden har Jægersborg som KBU-klub indgået et samarbejde på Futsal-siden med en SBU-klub. Det har dog ikke ført til krav om, at hverken den ene eller anden part skal skifte lokalunion.
I dag har man i turneringsreglementet en regel om, at det er muligt at søge om at kunne deltage i turneringer hos en anden end den DBU-lokalunion, hvor man er medlem. Derfor optræder enkelthold fra Sjælland i dag i de københavnske rækker for ældre spillere – fordi DBU Sjælland har et langt fra så veludbygget turneringssystem for de mere modne årgange som DBU København har. Ligesom flere københavner-klubber deltager i de bedste sjællandske pigerækker – her er det så manglende muligheder for sportslige udfordringer i det københavnske, der er motivet.
GVI har en særlig plads i hele dette set-up. Det er meget bemærkelsesværdigt, at klubben i sin levetid både har givet ophav til en SBU-formand, Overassistent L. Hartoft, og til en KBU-formand, Torben Mogensen. Det kan ingen andre klubber præstere – dels er det at have været med i 2 forskellige DBU-lokalunioner forbeholdt en meget begrænset skare, og at man begge steder når at besætte formandsposten er vel slet og ret enestående.
Skovshoved IF kan brøste sig af som klub både at have stillet spillere til Sjællands udvalgte hold og siden til Københavns byhold.
