Sortsyn fra sort dommer

En ”god” historie er bestemt ikke altid god – her er eksempel på en, hvor det gode ikke ligger i indholdet, men i at man forhåbentlig kan lære noget ved at læse den.

”Jeg har skrevet til Københavns FodbolddommerKlub og meddelt, at jeg stopper som fodbolddommer. Grunden til, at jeg stopper er, at jeg ikke synes at det gav mig nogle særligt gode oplevelser. Tværtimod bliver jeg ked af at opleve, at ungdomsfodbolden mere og mere – siden jeg selv spillede – nu handler om at vinde og svine hinanden til, hvis der sker fejl, jorde modstanderen, og ikke mindst svine dommeren til, hver gang der er en mulighed for det. Jeg har ikke lige psyken til at ignorere at trænere og forældre opfører sig så svinsk over for mig, når jeg dømmer. Ingen andre steder har jeg oplevet en så barnlig opførsel fra voksne mennesker. Og det værste er, at det også ødelægger børnenes moral, og får dem til at hidse sig op over dommeren og modstanderholdet. Jeg kan bl. nævne trænerne fra Tårnbys 1. lilleput og AB 70 1. lilleput, som noget af det mest usympatiske jeg har mødt.

Jeg har dyb respekt for de af mine - nu tidligere - dommerkolleger, der kan ignorere den slags og ikke tager tingene personligt. Men sådan er jeg desværre ikke bygget – og jeg har ikke tålmodighed til at lære det. Jeg synes det er en trist udvikling fodbolden tager – glæden for spillet forsvinder langsomt i takt med at ambitionsniveauet stiger helt ned i de små rækker.

Jeg håber, at det må lykkes for Lokalunionen at få nogle gode dommere, der har mod til at tackle de uciviliserede og barnlige voksne trænere til næste sæson.”

Netop AB 70 og Tårnby gik sammen 3 år efter i AB Tårnby.

Indlæg i Københavnsk Fodbold, 2005 nr. 2 fra en 18-årig, nu eks-dommer.