Sylow-holdet

I 1918 foreslår DBUs formand, Generalkonsul Louis Østrup, at DBU skal udskrive en turnering mellem udvalgte hold (unionshold) fra de forskellige Lokalunioner. Man havde siden 1913 spillet en Landsfodboldturnering, hvor mestrene fra de enkelte Lokalunioner mødtes for at dyste om et egentligt Danmarksmesterskab. Spillet som en Cup-turnering med den særlige finesse, at KBUs vinder på forhånd var selvskreven til den ene finaleplads. Samme model skulle gælde for denne nye Unionsholds-turnering. Men man anså KBUs byhold som værende så stærkt, at turneringen reelt ingen sportslig værdi ville have for finalen. Så Østrup foreslår, at KBU ikke må benytte sine landsholdspillere i turneringen. På det tidspunkt var landsholdet identisk med KBUs byhold. Der var desuden regler for, hvordan risiko og det forventede overskud skulle fordeles. Som en særlig gestus til DBUs afgåede formand ville man opkalde turneringen efter ham – Sylow-turneringen. Turneringen udskrives 27. august 1918 – efter at have indhentet tilladelsen fra Postkontrollør Ludwig Sylow om at måtte opkalde turneringen efter ham. Bornholm (BBU) måtte dog i starten takke nej til at deltage – de deltog på det tidspunkt heller ikke i Landsfodboldturneringen.

I 1920 skulle finalen være spillet i Århus – på byens nye Stadion – men jyderne ville ikke nøjes med den sædvanlige 1/6 af indtægterne som stadionleje, så det blev igen i København. I 1921 deltager BBU for første gang i turneringen. Efter sit nederlag i 1920 til JBU havde KBU forlangt, at forbuddet mod at benytte landsholdsspillere skulle fjernes. Det havde de andre lokalunioner ikke det mindste imod – de ville hellere end gerne møde KBU i stærkeste opstilling. Men sådan skulle det nu alligevel ikke blive – for nok var forbudsreglen fjernet, men Sylow-finalen blev spillet præcis samme dag, som Danmark mødte Sverige i landskamp i Stockholm.

Fra 1922 spilles Sylow-finalen så samme dag, som den københavnske Pokalfinale spilles – så kunne KBU ikke benytte spillerne fra de to klubber i hvert fald. I 1924 gav det et ekstra problem – for Sylow-finalen skulle jo heller ikke blive en konkurrent til den økonomisk givtige københavnske Pokalfinale. Så KBU slår to fluer med et smæk – man vil stille et hold fra næstbedste geled – de københavnske A-klubber – for at også de spillere skulle kunne opnå at spille repræsentative kampe. Det bliver dermed uofficielt KBUs første udvalgte Seriehold. Også i 1925 stiller KBU med et A-række hold.

I 1926 deltager KBU med to hold – sit A-rækkehold i de indledende kampe, hvor holdet besejres 4-3 af LFBU – og så med lovning om at stille med sit stærkeste hold, byholdet, i finalen. Finalen det år tæller derfor naturligt med som en kamp for KBUs byhold og medregnet dér. Så rystes bolsjerne – Sylow-turneringen nedlægges. Det samme gælder Landsfodboldturneringen og i stedet indføres Danmarksmesterskabs-turneringen. Unionskampe for KBU blev nu udelukkende for Byholdet.