Turneringsordning og deltagelse i turneringer

III. Turneringsordning og deltagelse i turneringer

§ 5 Turneringsdeltagelse

1909-regel 2 : a) En klub kan med seniorhold deltage enten i A- eller B-rækken og ordinært kun anmelde eet hold til hver af Rækkens forskellige klasser.

I 1971 defineres første gang KBUs område som København, Frederiksberg, Gentofte samt den del af Københavns Amt, der er beliggende på Amager. Endvidere gælder, at en lokalunion ikke må optage klubber, hvis hjemsted er under en anden lokalunions område, med mindre den pågældende lokalunion giver sit samtykke. Klubber, der ved Fællesreglementets oprettelse er medlem under en anden lokalunion, kan dog forblive som medlem af denne.

Kun de under den enkelte lokalunion stående klubber kan deltage i dennes turneringer. Klubber fra andre lokalunioner kan kun deltage, såfremt tilladelse foreligger fra disse. Det benyttes så i stigende grad til startende med årene op til årtusindskiftet at lade sjællandske hold i de ældre aldersklasser deltage i de københavnske rækker - Sjælland Boldspil Union (SBU) havde ganske enkelt ikke rækker for dem - og senere i midten af 2010erne til at lade københavnske klubber deltage i pigerækker hos DBU Sjælland - enten havde DBU København ikke selv hold nok til at lave en fornuftig række og/eller de bedste københavnske hold måtte til DBU Sjælland for at få acceptabel modstand.

Fra 1992 er det muligt at deltage og stille hold i overbygningsaftaler eller efter aftaler om delvis fusion.

§ 6 Turneringsformer

1909-regel 3 : b) Række B I's vinder, som eventuelt fremskaffes ved omkampe, spiller mod den nederste i række A I – eventuelt også fremskaffet ved omkampe. Vinderen af denne kamp mellem de to rækker – hvortil eventuelt også vil kunne nødvendiggøres omkampe – deltager den kommende sæson på Række A I og taberen på Række B I. I 1919/20 udgår oprykningskampene mellem sidst i A I og nr. 1 i B I. Ret hurtigt flyttes den slags bestemmelser til et særligt afsnit benævnt propositioner.

I 2013 i Fælles Turneringsregler indføres en sondring mellem ordinære turneringer, der er fortløbende og med mindst én turneringsdel, og pokalturneringer afviklet på Cup-basis, hvor hver kamp skal have en vinder og kun rundens vindere går videre i turneringen frem til en finale.

Desuden introduceres over årene turneringer for hold med holdstørrelser mindre end 11mands.

§ 7 Aldersklasser

1909-regel 2: b) I Junior-række I kan deltage spillere, der inden 1. september i det år, turneringen udskrives (altså f.eks. i turneringen 1909/10 1. september 1909) er fyldt 14, men ikke 17 år. c) I Junior-række II kan deltage spillere, der inden 1. september i det år, turneringen udskrives, ikke er fyldt 16 år. d) Ingen spiller, der kan deltage i Juniorturneringen, må deltage i Seniorturneringen uden efter Unionens særlige tilladelse. 1910 introduceres a) Ynglinge som spillere, der inden 1. september er fyldt 16 år, men ikke 18 år. Det bestemmes samtidig, at spillere, der deltager i Ynglingeturneringen, efter deres alder endvidere kan deltage i enten Senior- eller Juniorturneringen for deres klub. Samme år suppleres med Junior-række III for spillere, der inden 1. september ikke er fyldt 15 år - i 1915 udbygges med Junior-række IV, hvor der kun kan deltage spillere, der ikke inden 1. september er fyldt 14 år. Spillere, som efter deres alder er berettigede til at deltage i Junior III/Junior IV-kampe, men har deltaget i en Junior I/Junior II-kamp, kan derefter ikke i samme halvsæson deltage i junior III/Junior IV-kampe.

I 1919 efterår er der en særlig anmærkning : a) Klubberne har ret til at anvende spillere, som er fyldt 17 år inden 1. september i Seniorturneringen, men vedkommende spillere kan efter at have deltaget i en seniorkamp ikke deltage i Ynglingeturneringen. b) Klubber, der ikke anmelder Ynglingehold, har ret til at anvende spillere, der er fyldt 16 år inden 1. september, i Seniorturneringen. c) Denne ret kan undtagelsesvist – efter indhentet sanktion – af Unionen tilstås klubber, der deltager i Ynglingeturneringen. d) En spiller, der har deltaget i Ynglingeturneringen, kan kun med Unionsbestyrelsens sanktion rykke op i Seniorrækkerne.

I 1919 introduceres, at de samme aldersbestemmelser, som gælder for deltagelse i den almindelige turnerings seniorrækker også gælder for Pokalturneringen.

I 1937 forår indføres, at ingen spiller må deltage i en anden end den for hans aldersklasse udskrevne turnering uden efter Unionens særlige tilladelse, hvorved dog bemærkes, at klubberne har ret til i seniorturneringen at anvende spillere, som er fyldt 17 år inden 1. september i det år, i hvilket turneringen påbegyndes – men vedkommende spiller kan efter at have deltaget i en seniorkamp ikke deltage i ynglingeturneringen. Klubber, der ikke anmelder ynglingehold, har ret til i seniorturneringen at anvende spillere, der er fyldt 16 år inden pågældende 1. september, og denne ret kan også undtagelsesvis – efter indhentet sanktion fra Unionen – tilstås klubber, der deltager i Ynglingeturneringen. Fra efterår 1938 ændres skæringsdato fra 1. september til 1. august – senere i 1958 ændres til 1. januar i forbindelse med at turneringen omlægges fra efterår/forår til kalenderår.

Fra 1950 må en spiller, der er ”rykket op før tid til senior” gerne rykkes tilbage til ynglingehold i den følgende turnering. Fra 1971 – med indførelsen af Fællesreglementet – gælder, at en ynglingespiller, der har deltaget på seniorhold, atter kan rykkes ned på ynglingehold i samme turnering, men kan herefter ikke igen deltage på seniorhold. Såfremt en ynglingespiller har spillet mere end 4 kampe over halvdelen på seniorhold, kan han dog ikke igen deltage på ynglingehold i samme turnering (Fra 1974 ændret til at have deltaget i turneringens 2. halvdel i mindst 5 af holdets eller et lavere holds kampe.)

Fra 1971 kommer den inddeling, vi bliver fortrolige med mange år fremover:
1. Senior
2. Ynglinge, hvis deltagere ikke må være fyldt 18 år før 1. januar det pågældende år.
3. Juniores, hvis deltagere ikke må være fyldt 16 år før 1. januar det pågældende år.
4. Drenge, hvis deltagere ikke må være fyldt 14 år før 1. januar det pågældende år.
5. Lilleputter, hvis deltagere ikke må være fyldt 12 år før 1. januar det pågældende år.
Spillere, der ikke er fyldt 16 år, kan ikke benyttes på seniorhold.
Fra 1974 udvidet med
6. Miniputter, hvis deltagere ikke må være fyldt 10 år før 1. januar pågældende år.
Fra 1982 udvidet med
7. Mikroputter, hvis deltagere ikke må være fyldt 8 år før 1. januar pågældende år.

Da damefodbold kommer til 1972 udvides listen med (kun gældende for Damer/piger) :
1) Senior
2) Ynglinge, hvis deltagere ikke må være fyldt 17 år før 1. januar det pågældende år.
3) Juniores, hvis deltagere ikke må være fyldt 15 år før 1. januar det pågældende år.
4) Piger, hvis deltagere ikke må være fyldt 13 år før 1. januar det pågældende år.
Spillere, der ikke er fyldt 15 år, kan ikke benyttes på seniorhold.
1975 ændres de tre ungdomsgruppers aldersgrænse til 18 år (ynglinge), 16 år (junior), 14 år (piger) og der suppleres med
5) Lilleputpiger, hvis deltagere ikke må være fyldt 12 år før 1. januar det pågældende år.
Fra 1977 udgår Ynglinge; fra 1978 ændres grænsen for, hvornår en dameungdomsspiller må deltage i seniorkamp til, at hun blot skal fylde 16 år i turneringsåret for at kunne deltage på seniorhold.
Fra 1979 ændres junior-grænsen til 17 år = omfatter nu 3 årgange.
1982 udvides med 7) Mikroputpiger, hvis deltagere ikke må være fyldt 8 år før 1. januar pågældende år – og Ynglinge indtræder igen med aldersgrænse 18 år og krav om fyldt 15 år, mens junior bevares med aldersgrænse 17 år. Og fra 1983 fuldendes med
6) Miniputpiger, hvis deltagere ikke må være fyldt 10 år før 1. januar pågældende år.

Fra 1982 optræder Old Boys og Veteraner for første gang i oversigten – tidligere har det været henvist til propositioner for senior.
Old Boys er for deltagere, der er fyldt 33 år før 1. januar det pågældende år, og
Veteran for deltagere, der er fyldt 40 år før 1. januar pågældende år.
Og på damesiden optræder Old Girls, hvis deltagere er fyldt 30 år før 1. januar pågældende år.
Fra 1985 optræder Superveteran som deltagere, der er fyldt 45 år før 1. januar pågældende år.
Og fra 1992 Masters, hvis deltagere skal være fyldt 50 år.
Samtidig er aldersgrænsen nu flyttet til at skulle være opfyldt på spilletidspunktet mod tidligere at være opfyldt inden 1. januar pågældende år.
Supermasters med aldersgrænse 55 år introduceres 1996. Efterfølgende kommer
Grand Old Masters (+60 årige) i 2005
Super Grand Old Masters (+65 årige) i 2011
Grand Veteran Masters (+70 årige) i 2013.

Fra 2016 ændres den nedre aldersgrænse for Old Boys til fyldt 32 år.

Og fra 2017 udvides med en Række for spillere fyldt 75 år på spilledagen.
Også i 2017 beslutter DBU, at alle aldersklasser for ældre skal ændres til blot at hedde henholdsvis "M" for herrer og "K" for kvinder efterfulgt af "+" og den alder som spillerne som udgangspunkt skal være fyldt på spilledagen. Det slår igennem hos DBU København, så klasserne fra nu hedder M+32, M+40, M+45, M+50, M+55, M+60, M+65, M+70 og M+75 samt K+29 og K+36.

Fra 1985 gælder, at piger også kan deltage i drengerækker fra lilleputter og yngre. Og fra 2013 gælder, at piger kan deltage i 1 år yngre drenge end pigens alder i ungdom, men ikke gældende for "Børn".

Fra 2013 sondres mellem Ungdom og Børn. Samtidig er U-betegnelsen indført. U13 og ældre er Ungdom, U12 og yngre Børn. U13 er for spillere, der ikke må være fyldt 12 år før 1. januar det år turneringsåret starter – det erstatter de tidligere benyttede Ynglinge, Junior, Drenge/Piger, Lilleput, Miniput, Mikroput.

§ 8 Aldersdispensation

I 1919 efterår er der en særlig anmærkning : c) Ret til at anvende spillere på senior, der er fyldt 16 år inden 1. september, kan undtagelsesvist – efter indhentet sanktion – af Unionen tilstås klubber, der deltager i Ynglingeturneringen (Klubber, der ikke har ynglingehold kan benytte den fyldte 16-årige uden at skulle søge).

Fra 1985 gælder, at den enkelte Lokalunion kan i særlige tilfælde meddele dispensation, således at max. 3 1. års ungdomsspillere kan deltage i nærmeste lavere aldersgruppe. Fra 1992 gælder, at spillerne dog kun kan benyttes på 1. hold, hvis klubben kun har ét hold i aldersgruppen. Samtidig bestemmes, at disse hold ikke kan blive rækkevindere. Ordningen omfatter også 1. års seniorspillere over for ynglinge.

I 1995 slås fast generelt, at KBU kan meddele særlige begrænsninger samtidig med udstedelse af aldersdispensation. For 7M hold begrænses samtidig antallet af "for gamle spilleer" til max. 2 spillere per hold – og i miniput/mikroput kun til gruppe 2-hold (deltager i rækker uden stilling) og at der ikke må benyttes spillere på aldersdispensation i pokalkampe.

Fra 2013 er det muligt uden at skulle søge at benytte op til 2 op til ½ år for gamle spillere i ungdom og 2 op til 1 år for gamle hos børn – flere eller endnu ældre skal der ansøges til. Og tallet nedsættes til 1 i 3M-fodbold. Ligeledes kan der uden at skulle søge benyttes op til 2 spillere, der er op til 2 år for unge i Old Boys og ældre – dog kun 1 spiller i Grand Veteran Masters, der spiller 5M. I 2019 ændres til 2 spillere også i 5M-kampe.

Fra 2016 behøver man ikke længere søge forud om at benytte spillere på aldersdispensation - de skal, hvis der er tale om mere end 2 per kamp eller de er over ½ år for gamle afkrydses på det elektroniske holdkort som dispensationsspillere og man fortaber muligheden for at blive rækkevinder eller kvalificere sig til oprykning i ungdomsrækkerne. Der må dog i alle tilfælde maximalt deltage op til 4 "for gamle" på et 11M hold og op til 3 på et 8M/7M-hold i den enkelte kamp og heraf max. 2, der er mere end ½ år for gammel. I 2017 bliver det også muligt at benytte 2 spillere, der er født i sidste halvår årgangen før, i ungdomspokalkamp og i fællesrækker for ungdom, men ikke mulighed for at benytte mere end disse 2 eller endnu ældre (spillere født i første halvår af årgangen før).

§ 9 Eftertilmelding

I 1995 bestemmes, at efteranmeldte hold normalt kun kan træde ind, således alle kampe i en turneringshalvdel kan afvikles – fra 2000 ikke træde ind efter 3. spillerunde. Turneringsudvalget kan beslutte, at et efteranmeldt hold kan fortsætte et trukket holds program og få overført dets resultater.

§ 10 Afmelding/Tvangsudtrækning

1909-regel 3 : c) En klub, der i den foregående sæson har deltaget enten på Række A I eller B I, kan ikke uden unionens tilladelse opgive sin deltagelse her for at spille i en lavere klasse. d) Samme bestemmelse gælder med hensyn til overgangen fra II til III holds-turneringerne inden for deres respektive rækker. Med Fællesreglementets indførelse i 1971 kommer reglen om, at såfremt en klub trækker hold ud af turneringen, skal klubbens lavest rangerende hold udgå inden for den pågældende kategori. Dog kan der i særlige tilfælde bevilges dispensation.

Fra 2013 tvangsudtrækkes hold, hvis det udebliver eller melder afbud til 3 kampe i samme turneringsår – og tvangsudtrukne hold ikke kan fortsætte i en pokalturnering for sin årgang. Fra 2017 ændres det til, at et hold trækkes ud umiddelbart efter at det er udeblevet/har meldt afbud/er udvandret samlet 3 gange i samme halvår.

§ 11 Pointgivning, stilling og rækkevinder

I 1910 beskrives pointberegningen i et særligt tillæg til Turneringsreglerne : a) En vunden kamp tæller + 2 points. Ved en vunden kamp forstås en afgjort kamp, der er spillet færdig i overensstemmelse med Love og Turneringsregler. b) Herunder er indbefattet det tilfælde, at en klub har givet behørigt møde, medens den anden er udebleven eller nægter at spille, og derfor i henhold til Turneringsreglerne begærer sig erklæret for sejrherre. c) Endvidere det tilfælde, at den ene part under en kamp – inden dennes slutning – erklærer sig for overvunden. d) Endvidere den kamp, som en klub skulle have spillet mod en anden klub, når denne trækker sig ud af turneringen, efter at kampene i denne er påbegyndt. e) En uafgjort – men tilendebragt – kamp tæller + 1 point. Ved uafgjorte kampe forstås kampe, som er spillet færdige, men ved hvis slutning begge parter står lige. Fra 1995 ændret til 3 point for vundet kamp – og det slår igennem alle steder i reglementet, hvor der tidligere har været omtalt ”2 point” for vundet kamp.

I efteråret 1925 anføres i regel 3, at deltager en klub med mere end eet hold i turneringsrække, så spiller disse hold deres første turneringskamp mod hinanden – og i tilfælde af, at denne ender uafgjort ansætter Unionen en ny kamp. Vinderen erholder +2 points, hvis turneringen er enkelt, og +4 points, hvis turneringen er dobbelt - fra 1950 spilles også et indbyrdes opgør om foråret og nu tildeles vinderen af efterårets kamp altid kun +2 point.

1910 beskrives i samme tillæg stillingsberegningen : a) Ikke-spillede kampe tæller hverken i dividend eller divisor. Som ”ikke spillede” regnes kampe, der ikke er bleven afholdt, enten fordi begge parter har været enige om at udsætte dem (under iagttagelse af turneringsreglernes bestemmelser), og uden at de senere er bleven spillet, eller fordi de af begge parter er afholdt i strid med turneringsreglerne (f.eks. uden rettidig indhentet tilladelse på andet sted end det af Unionen fastsatte eller på en anden dag eller på en anden tid (klokkeslæt), eller fordi ingen af parterne har givet møde, selv om den ene af parterne har erklæret kampen tabt for sig eller ikke har villet spille. b) Herunder hører tillige påbegyndte kampe, som af en eller anden grund udsættes uden senere at blive spillet. c) Det samlede pointsantal beregnes i forhold til de tilendebragte kampe. Den klub, som opnår den højeste kvotient, bliver sejrherre. Står to eller flere klubber lige, rangerer den øverst, der har overvundet den eller de andre : kan sådan rangering ikke finde sted, får klubber med lige stor kvotient samme nummer, og i tilfælde af, at dette bliver nr. 1, fastsættes der omkampe mellem nr. 1’erne, indtil der er fremskaffet en definitiv nr. 1. d) Unionsbestyrelsen fastsætter for hver turnering minimumsantallet for en klubs tilendebragte kampe for, at den skal kunne komme i betragtning ved beregningen af nummerordenen i turneringen.

I 1995 optræder følgende regel for stillingen  : a) flest point b) bedste samlede måldifference c) flest scorede mål d) indbyrdes kamp – point, måldifference, flest scorede mål e) omkamp, hvis slutplacering er afgørende for deltagelse i den efterfølgende turneringshalvdel. Fra 2013 er der 2 beregningsmodeller – efter om holdene mødes et lige eller et ulige antal gange indbyrdes henover turneringen. Og der sker i en prioriteret rækkefølge -kendetegnet ved at man går frem punkt for punkt, men aldrig går tilbage i punkterne igen. Hold med flest udeblivelser sættes lavest ved pointlighed og indbyrdes opgør tæller før samtlige kampe i turnering med lige antal turneringsdele. Der fastsættes også i 2013 regler for, hvordan man skal beregne på tværs af ligestillede puljer (bedste placering, færrest udeblivelser, bedste pointsnit (point delt med kampe), bedste målforskel (målforskel delt med antal kampe), flest scorede mål i gennemsnit per kamp).

Med Fællesreglementets indførelse i 1971 kommer som del af § 15 en bestemmelse, der siger, at ved udeblivelse kan pågældende hold almindeligvis ikke blive kredsvinder. Og fra 1977 udvides med, at hold, der udvandrer fra en kamp – uagtet om det skyldes spillerne eller disse forlader banen efter anmodning fra træner/holdleder – normalt ikke kan blive kredsvinder eller rykke op i en højere række.

Fra 1986 gælder, at såfremt hold udtrækkes af turneringen, er resultaterne af de indtil udtrækningen spillede kampe gældende. I resterende kampe tildeles modstanderklubben 2 point. Fra 1992, at udeblevne hold får 0 point og målscore 0-2 – modstander 2 point og 2-0 i målscore. Fra 1996 ændret til 3-0 (de 2 point er forinden hævet til 3 point). Fra 2013 udgår et hold helt af turneringen og evt. spillede kampe annulleres, hvis udtrækning sker inden 4. kamp, mens de bevares i stillingen med alle efterfølgende kampe sat til 0 point og 0-3, hvis de udtræder efter at have spillet mindst 4 kampe. Endvidere gælder, at DBU København kan taberdømme lavere rangerede hold, der har gennemført deres kamp samme spilledag som et højere rangeret er udeblevet - i 2018 blødt op med at det ikke gælder i specifikt angivne lavere seniorrækker samt i alle ungdoms- og børnekampe.

2016 udvides med en §, der nøje beskriver op- og nedrykningsscenariet - 2. hold kan aldrig komme til at spille rækkemæssigt højere end et 1. hold, kun 1 hold fra hver klub i samme pulje - dog undtaget laveste række, - alle hold på samme Række-niveau er oprykningsberettigede uanset holdnummer, ikke rykke op hvis et andet hold fra klubben samtidig rykker ned til samme række eller er udgået fra den højere række, evt. tvangsnedrykning for at sikre at der kun kommer et hold fra samme klub i samme pulje. Dog beslutter man året efter - i 2017 - at lade 2017 og 2018 samt senere forlænget med 2019 være forsøgsår, hvor man vil tillade op til 2 hold fra samme klub i samme pulje hos Herre Serie 3 og lavere, Kvinder Række 1 og lavere, 7M Herre Række 3 og lavere samt at reglen om at et hold ikke kan rykke op, hvis et andet af klubbens hold er udgået eller rykker ned fra rækken over sættes ud af kraft i prøveårene.

I 2016 kommer også en udførlig §, der beskriver forholdene omkring op/nedrykning til Københavnsserien forårsaget af deltagelsen af hold fra DBU Bornholm. Udgangspunktet er, at der skal være plads til 2 hold fra DBU Bornholm fra Københavnsserien og opefter - men at antallet kan blive mindre, hvis der ikke er "egnede" (oprykningsparate) hold fra DBU Bornholms bedste Herrerække til at afløse evt. nedrykkere fra Københavnsserien.