Bag om navnet

Vandtårnet stod i Lergravsparken ved Østrigsgade/Øresundsvej lige overfor Hessensgade og fik navnet Sundby Vandtårn. Vandtårnet blev bygget i år 1900, og det var meget tiltrængt til den store befolkning der flyttede til Sundbyerne. Tårnet blev et vartegn for hele området. Tårnet havde en altan hele vejen rundt, og herfra var der en fantastisk udsigt.

Det stod i flere år efter at det havde udspillet sin rolle. I 1967 skulle tårnet dog væk - sprængningen fandt sted 29. april 1967.

Langt op i 1800-tallet foretog myndighederne sig intet trods de efterhånden mange klager fra befolkningens side over den dårlige vandkvalitet – og det fik katastrofale følger. Da koleraen i sommeren 1853 nåede København bredte den sig så voldsomt især i de tættest befolkede dele af byen, at den alene i Sundby-området krævede ca. 5.000 dødsofre blandt bydelens ca. 13.000 indbyggere – og først da indså man, hvor sundhedsfarligt det gamle vandforsyningssystem var. I 1860 fik staden København så et moderne vandværk med sandfilteranlæg og jernrørledninger, der kunne føre vandet fra fjernere liggende kilder og under højt tryk fordele det til byens ejendomme.