Trekanten

Adresse
"Trekanten" mellem Jagtvejen og Nørre Alle, Østerbro

Størrelse
1 11M opvisningsbane + 2 mindre træningsbaner

Anlægget indvies 16. maj 1939

Første KBU kamp
13. august 1939 kl. 10.00 HB-Ryvang i A-rækken

Sidste KBU kamp
23. juni 1954

Klubber på anlægget

Opvisningsbane for alle klubber i KBU

Kildemateriale

Københavns Idrætspark 1911-86 - Københavnsk Fodbold 2012/nr. 1

Ca. 1,4 hektar mellem Jagtvejen og Nørre Alle – indvies 16/5 1939 med omklædningshus med en kamp mellem HIK og de øvrige klubber i Fælledsammenslutningen (skulle have rummet 36 klubber på det tidspunkt), dog minus deltagelse fra ØB og KFUM på sidstnævnte hold, da de begge havde vigtige turneringskampe få dage senere. Idrætten blev sagt op igen 30/4 1954.

Stor er og var Fælledparken – mere end 30 hektar. Alligevel var der ikke plads nok til alle, der gerne ville træne fodbold og spille turneringskampe. Man måtte udvide – og det lå lige for at kaste blikket på de dengang tomme jorde lige i nærheden. Især den ubeplantede Fælled-trekant i hjørnet mellem Jagtvej og Nørre Alle. Problemet var, at det var ejet af Staten og ikke af Københavns Kommune – Kommunen var trods alt nemmere at forhandle med. Og set fra fodboldspillernes side endnu værre – det var med et mildt udtryk uegnet til fornuftigt spil. Alt andet end plan og heller ikke vandret. Alligevel gik man i gang – tegningerne lå færdig september 1934. En opvisningsbane, 2 træningsbaner, en udendørs håndboldbane samt omklædningsbygninger var der plads til mellem Nørre Alle, Jagtvej og så den lille vej, der adskilte det hele fra ABs Baner og "Gymnastikhøjskolen". En tværvej, der bar det ret uheldige navn "Latrinvejen" og derfor på tegningen optrådte med det mere neutrale "nuværende vej".

Man gik i gang med at planere i 1937 – og klarede det med det vandrette ved at gøre banen lidt højere på midten og så skråne lidt ud mod sidelinierne. Det skulle vise sig at være klogt, for banen udviklede sig til at kunne klare endnu mere end banerne ovre i Fælledparken – vandet løb godt af og da det samtidigt var ret åbent kunne vinden klare resten. Banen fik meget naturligt navnet "Trekanten" – indvielsen fandt sted 16. maj 1939.

I pressen kunne man om indvielsesdagen læse følgende i Nationaltidende følgende :
"3-4 år har grønsværen fået lov til at ligge i fred og ro – så banen var topfin ved indvielsen. Banen klart bedre end Idrætsparkens græsdække – eller snarere mangel på samme. Banen på alle sider omgivet af gode tribuner. Banen kan huse 4.000-5.000 tilskuere – har kostet 80.000 kr., er helt indhegnet, har 2 ståtribuner på langsiderne, omklædningsrum med 8 styrtebade og lokaler til opsynsmand. Dog klagede spillerne over, at græsset var lidt for højt. Der var flag og guirlander, højttaler og tale ved overborgmester Viggo Christensen før dommeren – den ære tilfaldt HIKs gamle back Arnold Jensen, der vikarierede de første 10 minutter for Einar Ulrich, der først skulle spille sin tenniskamp færdig før han kunne overtage rollen som dommer – satte spillet gang. Første mål scoret på Trekanten stod HIKs Reinholdt Christensen for efter 5 minutter.

Fra knoldene på Fælleden til Moritz Rasmussens permanent-bølgede lækre grønsvær på Trekanten – det var for meget for Fælledens folk. De kan klare at spille bold på knolde, mens det kniber i de nye fine omgivelser. Det var som at komme fra toppede brosten til et billard. Banen skal deles mellem KBU og DAI. Kun 1.800 overværede indvielseskampen, hvor HIK besejrede det kombinerede Fælledhold med 6-1. Målene scoret således : 1-0 Reinholdt Christensen, 1-1 Henning Nielsen, 2-1 Jørgen Fleischer - 3-1 Jørgen Fleischer, 4-1 og 5-1 Eigil Hansen, 6-1 Jørgen Fleischer."

Fælledklubberne stillede med Niels Christensen, Henning Nielsen (HB), Jens Nielsen, Svend Hansen (Union), Aage Nørregaard (Ryvang), Sigurd Christensen, Svend Nielsen (Viktoria), Bruno Sass, Verner Larsen (Borup), Børge Holst og Sigurd Christensen (?). HIKs hold : Knud Hansen, Poul Duebjerg, Per Brandtmar, Aage Andersen, Eigil Hansen, Børge Hansen, Erik Spang-Larsen, Leslie Bolton, Børge Jensen, Rupert Jensen, Jørgen Fleischer og Reinholdt Christensen.

I 1939 spilles 86 kampe på Trekantens Opvisning – med plads til 5.000-6.000 tilskuere og dertil 5 håndboldkampe. Banen blev brugt af Fælledklubberne; men var også aflastning for klubber i både 2. og 3. division, når de ikke kunne få plads i Idrætsparken. Banen var også hjemmebane for Danmark, når der blev spillet landskampe i håndbold. Det var ment som en kortvarig, midlertidig aflastningsbane – men den fik en levetid på 15 år. Så kom opsigelsen fra Staten, der stadig ejede jorden – 30. april 1954 med virkning 2½ måned senere. Erstatningen så i starten ud til at skulle være en af de 3 baner i Ryparken, men det endte med at blive Klosterhaven ovre på den anden side i Fælledparken. Smart – for med en lille udvidelse kunne der blive plads til at overføre tællerapparaterne fra Trekanten.

Vi ved, at der i 1949 afvikles 26 kampe på anlægget - året efter steget til 36. Usikkerheden om fremtiden kan følges i Københavns idrætsparks (KI)s årsberetninger fra de år. I KIs 1950-beretning skrev man : Trekanten forventes nedlagt fra efteråret 1952 til fordel for opførelsen af et Studenterkollegium (det senere Egmonts Kollegie). I 1950 var der spillet 79 kampe – overværet af 34.000 tilskuere. Det er stadig tanken at indrette en afløsnings-kampbane i Ryparken. KI kunne så i 1951-beretningen skrive : Kollegie-byggeriet udsat - Trekanten kan leve videre. I KI-beretning 1952 dukker et nyt problem op : AB havde fået lov til at benytte banen til træning – det kan den ikke holde til.

Og så i KI-beretningen for 1954 : Pludselig besked – anlægget skal rømmes og efterlades i sømmelig stand 15/7 ! Det var oprindelig planen at etablere en aflastning på Ryparken – men så skulle man afgive en af de tre træningsbaner, der allerede var i brug i Ryparken, og derudover skulle der investeres 200.000 kr. i vejanlæg. Så det dropper man . I stedet vil man etablere Klosterhaven som afløser. Man når at spille 27 kampe på Trekanten frem til 23/6. Man kunne tage en del af ”inventaret” med og genbruge det i Klosterhaven – omklædningshuset købte staten.