Bag om navnet
Sundbyøster er en bydel i Københavns Kommune og fra 2002-2007 en administrativ bydel på Amager-siden før bydelene Sundbyøster og Amagerbro i 2007 blev administrativt sammenlagt under navnet Amager Øst.
Sundby bestod oprindelig af landsbyerne Sundbyøster og Sundbyvester, begge nævnt i Roskildebispens jordebog fra 1370. Sundbyøster lå langs nuværende Øresundsvejs nordside, - fra Amagerbrogade til Frankrigsgade, - og bestod af en række på 14 tæt sammenbyggede gårde. Ved Østrigsgade lå en mindre bebyggelse, Kokkedals Huse.
De to landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester - "Sundbyerne" - hørte oprindeligt til Tårnby Kommune før de i en kort årrække blev en selvstændig kommune, indtil byerne i 1902 blev indlemmet i Københavns Kommune. Siden 1870’erne var der sket en vis tilflytning og "Sundbyerne" havde udviklet sig til et industri- og arbejderkvarter.
Under belejringen af København i 1658 blev Sundbyerne stærkt ødelagte. Da man modtog underretningen om, at svenskerne var gået i land på Amager, beordrede kongen af forsvarsmæssige grunde, at de to landsbyer skulle sættes i brand. Samtlige 27 gårde nedbrændte.
I 1700 var det meste dog bygget op igen og Sundbyøster havde 14 gårde og 20 huse. I 1800 var der omkring 5 gårde, 45 mindre gårde og 60 huse uden jord. 3. november 1814 brændte hele den vestlige del af byen, i alt 7 gårde og 10 huse. En del af de nedbrændte ejendomme blev opført igen uden for landsbyen. I 1842 brændte en del af landsbyen igen, denne gang 2-3 gårde og 10 huse i den østlige ende af byen.
Øresundsvej er den gamle hovedgade i landsbyen Sundbyøster. Alle landsbyens gårde lå i en række langs med gaden, med opdyrket land på den ene side og græsningsarealer på den anden. Gaden begyndte at ændre sig i 1755, da et kongeligt privilegium tillod håndværkere og sømænd at bosætte sig i Sundbyøster og Sundbyvester. De omkringliggende landbrugsområder blev udstykket i slutningen af 1800-tallet.
Den første del af gaden blev gradvist bebygget med etageejendomme efter århundredskiftet. Flere store fabrikker åbnede i den fjerne ende af gaden i 1910'erne og 1920'ere. En af dem var Nielsen & Winther, en maskinfabrik og flyproducent der tidligere havde ligget på Blegdamsvej. Virksomheden åbnede en stor fabrik på Øresundsvej 147 i 1917. Komplekset var tegnet af Frederik Wagner. Få år senere, i 1921, blev det overtaget af Vølund. NKT åbnede et stort kabelvalseværk på en nabogrund i 1908.
Omkring 1906 begyndte udbygningen af sidegaderne ved Holmbladsgades vestlige del. Herman Ebert var manden bag byggeriet og anlægget af det præsentable kvarter, hvis gader fik navne efter svenske landsdele: Skånegade, Nordlandsgade, Smålandsgade og Jemtelandsgade på nordsiden af Holmbladsgade, samt Blekingegade og Aalandsgade syd for. Aalandsgade var allerede dengang tænkt som starten på en ny, diagonal vejforbindelse til Kastrupvej. Men Jacob Holms reberbane lå indtil videre i vejen for denne del af projektet. Hermann Ebert ønskede at de opførte ejendomme skulle adskillle sig fra de ”sædvandlige kaserner” i Sundbyerne, som det hed i Amager Avis’ omtale. Byggeriet blev tegnet af Christian Christiansen og K. Mandrup-Poulsen, og blev et imposant lejlighedskompleks med tårne på gadehjørnerne. De enkelte lejligheder, hvoraf nogle var på fem værelser, havde elektrisk lys, centralvarme og vandskyllende toiletter. Ebert havde store planer for det fortsatte byggeri ned langs Holmbladsgade. Han bekostede selv anlæg af en kloakledning i gaden.
Kvarteret omkring Frankrigsgade blev planlagt udbygget i 1930, men arbejdet blev sinket af Besættelsen, og fortsatte i 1950’erne.
