Østerbro Stadion

Adresse
Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø
tidligere Staunings Plads.

Størrelse
1 11M Opvisningsbane

Indvies
12. maj 1912

Kampbane for
B 93, Ryvang, Skjold, ØB, Østerbro

Kildemateriale
Københavns Idrætspark (KI) 1911-36 (25 år, side 61 og 86)
Københavnsk Fodbold 2008/nr. 5

Filmklip

http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/kender-de-kobenhavns-idraetspark

Østerbro Stadion indvies 12/5 1912 – i starten er der kun ståpladser; først fra 1922 med tribune.

Fra Dagbladet: Østerbro Stadion – eller som det blev kaldt i pressen Københavns Stadion – indvies 12. maj 1912, Samme dag blev der spillet fodboldkampe i Idrætsparken – så indvielsen blev rent sportsligt markeret ved et meget stort atletikstævne efter at den officielle indvielse var overstået. Dagbladet giver følgende omtale: På det tidspunkt da Idrætsparkens fodboldbane var ved at tømmes, begyndte folk at indramme den store grønne oval i nabolaget - Københavns Stadion, - til dens højtidelige indvielse og siden gav plads for årets første større idrætsstævne. Indvielsen indledtes med en opmarch af samtlige stævnets deltagere - 80-100 var der i alt – som med forbundsbanneret og klubfaner i spidsen akkompagneret af en klingende messingmarch tog opstilling på græsset foran de særligt indbudtes rækker, hvor man bemærkede Idrætsforbundets protektor Hans Kongelige Højhed Kronprinsen (den senere Christian X) og borgmester Jensen som de mest notable gæster. Idrætsforbundets formand, overretssagfører Nathansen, trådte nu frem og holdt indvielsestalen – gik i sin tale helt tilbage til oldtidens grækere og også de tidligste danske konger, før han omtalte de mere nutidige tiltag. I 1896 havde han som Atletikforbundets formand sendt andragende til Københavns Magistrat og man skyldte ikke mindst borgmester Jensen stor tak for den prægtige bane. Med et leve for den frie idræt, orkestertouche og hurraråb sluttede indvielsesfestligheden og straks efter tog konkurrencerne deres begyndelse, idet stafetløbet ”København Rundt” kort forinden havde fundet sin afgørelse – Arbejderes IK vandt. Dagens andet hovedløb var kampen om mesterskabet i Marathonløb, der ligeledes blev afsluttet på banen, hvor løberne tog den sidste kilometer. Løbet startede kl. 1 ¼ ved Husarkasernen og løbet gik om ad Vedbæk-Trørød-Gammel Holte-Øverød-Rudersdal og hjem ad Kongevejen. Vinder blev Johs. Christensen fra Københavns Fodsport Forening i tiden 2 timer 46 minutter og 36 sekunder, hvilket var ny rekord.

Fra 1952 kan man benytte Østerbro Stadion som aflastningsbane i fodbold for Idrætsparken – får året efter lysanlæg. Sidstnævnte bestående af 4 ca. 35 høje lysmaster hver forsynet med 15 stk. 1.000 watt pærer. Første lyskamp er B 93 - Malmø FF en tirsdag aften i oktober 1953 (ender 2-2 og denne ellers ret enestående Danmarkspremiere overværet af mindre end 5.000 tilskuere.)

Østerbro Stadion benyttes en del år om vinteren til offentlig skøjtebane.

B 93 får i 1965 til huse i tribunen med omklædningsrum, klublokaler, klubrestauration m.v. - de lokaler overtages efter B 93s udflytning til Svanemølleanlægget af Skjold.

Københavns Idrætspark (KI) skriver i sin årsberetning for 1952 : Østerbro Stadion skal moderniseres – det kræver at man kan få en aftale med naboerne, Skt. JakobsKirken og B 93 (der godt nok kun lejer sit areal af Københavns Kommune). Man har brug for at få et hjørne af kirkens grund og 5 tennisbaner fra B 93. Aftalerne går i hus – B 93 får så nedsat sin årlige leje fra 10.000 kr. til 8.000 kr. og 10 års uopsigelighed (dog med den klausul, at man efter de første 5 år kan opsige med 1 års varsel). Kirken får til gengæld opført et kapel. Det er planen at opføre en tribune med plads til 1.700 overdækkede pladser.

I KI-årsberetning 1953 står følgende : Man spillede den første kamp på den nyrenoverede bane 24/10 1953, hvor man havde måtte lægge græstørv på de dele af løbebanerne og springgravene, der lå på det græsareal, der skulle bruges som kampbane – KFUM mødte Horsens.

Tilskuerrekorden til en fodboldkamp er 10. november 1963 til B 93 - Randers Freja - 6.900 tilskuere.

Se også plakater

Idrætshuset: Indviet 6/6 1914. Var under 1. verdenskrig overtaget af Militæret.

Lawn-tennis Hallen (B 93s tennishal): opført 1911 og overladt B 93

Østerbro Svømmehal og Badeanstalt: Indviet 11/11 1930.

I mange år havde Skjold omklædningsrum under den gamle hovedtribune i Idrætsparken, men Skjold får sine egne omklædningsrum og klublokaler i og under tribunen på Østerbro Stadion, - overtaget efter B 93, da de flyttede til Svanemølleanlægget.

Storklub åbner historisk port til Stadion efter 60 år.
B.93 har fået tilladelse til at åbne en historisk port, som tusindvis måske har bemærket, når de har gået eller cyklet på Østerbrogade, men som kun et fåtal nulevende personer har haft mulighed for at benytte.

Ingen ved med sikkerhed hvornår, den senest blev anvendt som indgang til Østerbro Stadion.
Hans Drachmann og Palle ’Banks’ Jørgensen, klubbens henholdsvis formand og historiker, gætter på engang i 1940erne.

-Jeg er kommet på Østerbro Stadion siden 1971, og jeg erindrer kun tre indgange med såkaldte tælleapparater; én på hver side af Idrætshuset og én ved vores gamle klubhus, hvor der nu er VIP-parkering til kampe i Parken, fortæller Hans Drachmann.
Palle ’Banks’ Jørgensen, som begyndte at følge B.93 i slutningen af 1950erne, husker det på samme måde.

Andre mener, porten blev lukket i 1960erne; i så fald var det før begyndelsen af april 1963, da jeg som journalistelev på Politiken dækkede min første fodboldkamp: B.93 mod Odense KFUM (for derefter at se B 1901’s debut i 1. division mod KB i Idrætsparken inden jeg kørte ind til redaktionen på Rådhuspladsen for at skrive mit referat).

Det kan siges med nogenlunde sikkerhed, at indgangen har været lukket i mindst 60 år.

Royalt besøg på lægterne
Østerbro Stadion, der stadig ligger så tæt på Parken, at Ederson, den brasilianske målmand i Manchester City FC, sagtens kan sparke bolden fra den ene til den anden, blev opført med henblik på atletik og indviet 12. maj 1912 af den daværende Kronprins Christian.

To dage senere overtog han den trone, hans far Kong Frederik VIII havde siddet på i kun 6 år og 106 dage. Kong Frederik VIII, der i nogle år havde haft hjerteproblemer, blev fundet død på sit hotelværelse under en udflugt til Hamborg.

Kong Christian X var meget interesseret i idræt og især fodbold. Næsten til sin død som 76-årig 20. april 1947 var han fast gæst til Danmarks landskampe i Idrætsparken. I pausen gik han ind på banen for at hilse på spillerne på de to hold og dommer-trioen.
Kongen kendte alle de danske spillere og kommenterede gerne deres præstationer.
-Utroligt, at en så lille mand kan spille så godt, sagde han til den 166 cm høje ’Lille Kaj’ Hansen, boldvirtuosen, der i 27 landskampe lavede 12 mål (25 / 9 for B.93 og 2 / 3 for Frem).
Dertil replicerede ’Lille Kaj’, der var lige så rap i munden som på fødderne:
-Tak, Deres Majestæt. Men De ved nok, at en lille og vågen er bedre end en stor og doven.
Kongen var 2 meter høj.

Østerbro Stadion blev indenfor et par år ombygget (samtidigt med at Idrætshuset blev opført fra 1911 til 1914), så der også kunne spilles fodbold på arealet. Det var primært for at aflaste banen i Idrætsparken, hvor der ofte var 3-4 kampe i løbet af weekenden. En anden nærliggende bane ’Trekanten’ ved Vibenshus Runddel (dér hvor Egmont Kollegiet nu ligger) kunne ikke anvendes til store kampe. Dertil var tilskuer-faciliteterne for ringe.
Det var først fra efteråret 1954, B.93 benyttede Østerbro Stadion som sin hjemmebane.
15. maj 1954 – Store Bededag – rykkede klubben for første gang nogensinde ud af 1. division; landets bedste række. Det skete på sidste spilledag på Køge Stadion i overværelse af 13.000 tilskuere i en by med kun 10.000 indbyggere. Med 0-0 sikrede Køge Boldklub sig som den første klub udenfor København det danske mesterskab, mens B.93 endte på 10. og sidstepladsen.

Fra 1954 til 1980 spillede B.93 på skift i Idrætsparken og på Østerbro Stadion med en afstikker til Valby Idrætspark i sæsonen 2008-09, mens Østerbro Stadion gennemgik en større ombygning,
hvor blandt andet banens størrelse blev udvidet fra 102 m x 65 meter til 105 x 68 for at opfylde DBU’s krav.
Samtidigt blev antallet af løbebaner til atletik udvidet fra 6 til 8 og belagt med det bedst tænkelige kunststof.
Tilskuerrekorden til en fodboldkamp på Østerbro Stadion er 6.850, som så B.93 vinde 6-2 over Randers Freja. Ugen efter blev det til en sejr på 3-0 over Odense KFUM og oprykning til 1. division.

Superliga-bold og store atletik-stjerner
Det var også på Østerbro Stadion, 26. juli 1998, klubben debuterede i sin foreløbigt eneste sæson i Superligaen. 5.660 tilskuere så B.93 score til 1-0 mod de danske mestre fra Brøndby IF efter kun tre minutters spil for dog at tabe 5-1.

Dengang skulle de 12 klubber møde hinanden tre gange hver. I det næste opgør mellem B.93 og Brøndby IF skete det også på Østerbro Stadion – 25. oktober 1998. B.93, der i 11 kampe havde opnået ét point, vandt 1-0 på et selvmål; den formentlig største sensation i Superligaens historie.

Tilskuerrekorden på Østerbro Stadion er 12.000 – til atletik. Den blev sat i 1992, da Københavns Idræts Forening (KIF) fejrede sit 100-års jubilæum med deltagelse af talrige verdensmestre, olympiske guldvindere og verdensrekordholdere, deriblandt den legendariske amerikaner Carl Lewis.

I 1961 var der 11.000 tilskuere for at opleve Wilma Rudolph, som året før havde vundet tre guldmedaljer ved De olympiske Lege i Rom – i 100-og 200 meterløb samt 4x100 meter. Den yndefulde amerikanske gazelle havde haft polio som barn.
Det var dagbladet BT med den dynamiske sportsredaktør Børge Munk Jensen som primus motor, der havde hentet hende til København. For det initiativ blev han kåret som Årets Sportsjournalist i 1962; som den første nogensinde.

B 93 har vundet det danske mesterskab ni gange; senest i 1946. Det samme har AB; senest i 1967.