Bag om navnet
Nørrebroparken er en park i København vokset frem på det område hvor den gamle Nørrebro Station tidligere var placeret. Da jernbanen blev nedlagt i 1930'erne og erstattet af S-togene frigjorde det et stort areal mellem beboelsesejendommene og industribygningerne. Løbende voksede der et grønt bælte op, som efterhånden blev til Nørrebroparken. Den grønne cykelrute, der løber gennem parken, følger således det gamle jernbanespor mellem Nørrebro og Frederiksberg.
Først fra 1933, - tre år efter stationens lukning, - blev der fremsat forslag om stedets anvendelse i Borgerrepræsentationen. Den nordlige del skulle anlægges til hvileplads for de ældre. Den sydlige del
anlagdes som en legeplads med et stort sandbassin samt en rulleskøjtebane og et soppebassin. Boldbaner på grus og græs blev også indrettet. Første etape blev indviet i august 1934. Man talte om at etablere et egentlig sportsanlæg vest for lindealleén - det endte i 1935 dog med en skrabet plan, der anlægges med mindst mulig udgift med græsplæner med enkelte fritstående træer og de fornødne bænke og drikkebrønde – samlet omkostning 41.000 kr.
I Nørrebroparken sprøjtede parkbetjenten vand på asfalten om natten i vinterperioden. Når vandet var frosset til is, havde man den fineste skøjtebane. Naboarealet med græs, blev også oversprøjtet - skøjtebanen udvidet til det dobbelte. Om aftenen var skøjtebanen belyst indtil klokken 24, af et antal kraftige projektører anbragt i høje træpæle i banens hjørner. Det hændte mange aftener, at en driftig person havde stået hjemme i sit køkken og sat små æbler på en tynd rund træpind og overtrukket æblet med transparent rød glasur og kom hen til skøjtebanen og solgte dem for 50 øre stykket. Det var en meget populær form for slik, som man enten kunne glæde sig selv med eller en pige, som man havde fået et godt øje til ude på banen.
En del af Nørrebroparken blev omdannet til tunnelbyggeplads i forbindelse med Metro Cityringen – parken genetableret, da tunnelarbejdet var afsluttet.
