Kløvermarken

Adresse
Kløvermarksvej 40, 2300 København S

Størrelse
Første angivelse lyder på 15 11M baner
1976 angivet til 11 11M baner + 1 grusbane + 1 håndboldbane
2000 angivet til 24 11M baner + 12 minibaner + 1 grus + 1 kunst + 1 rugbybane

Første KBU kamp under dette banenavn :
19. august 1934 kl. 10.00 Sylvia-Dragør

Første officielle turneringskamp på kunstgræs er 14. april 2007, hvor Føroyar i Københavnsserien spiller 2-2 mod Frem.



Anlægget har været og benyttes stadig af en mængde klubber (de mest centrale fremhævet)

Absalon, Academics, Amager FC, Amager Kammeraterne, Amalie, Amandas Sønner, Arctos, Argon, Athletic Amager, B 62, Banjul United, Boca Seniors, Bold & Lajs, Breeze, Brødrene, Byens Baglår, CIK, CM Jurnited, Cop. Calcio, Cop. Juniors, Cop. Zebras, CSC nr 1 o g2, CSKA, Dasac, Deportivo Cobayas, DJA, Dynamo FC, Egedal, EKJ Polyt, FC de Nord, FC Ø, Fk6k, Firkanten, Fremad Forsing, Føroyar, Græsrødderne, Grønjordskollegiet, Hakoah, Hattrick, Hattrick 04, Hekla, Iben, IBP United nr. 1, IBP nr. 2, Kalas, KFB, FFD Kralupy, Kongens Calcio, LA United, Laddersfield, Lejerbo, Lokomotiv, Ludo, Montecristo, NFC, NI, Nyhavn, Nøddealliancen, Nørrebro FF, Nørrebronx, Olympia, Olympic, One Team, Pain, Pharma, Prespa, Real l’Hopital, Reservatet, Rigspolitiet (=RPIF), SC Amager, Semler, SGIB, SIK Fight, Sion, Sorana, Spark, Sporting Skovsnegl, Standard, Street Society, Sukkerbold, Sundby KFUM, Sunshine, Sylvia, Søde Stjerne, Sømændene, Sønderbro, Sønderbro Fight, Team 2. sal, TKC, Torvebo, Türkspor, 1way, Wovern, Young Boys, ØKF nr. 1 og 2, Ørestad, Ålenes FF

Kildemateriale
Københavns Idrætspark 1911 - 61/86,
B 1908 50 år,
Standard 60 år,
Sylvia 75 år,
DBU Københavns Fodboldmagasin 2018/4 : billeder af omklædningsrum 

Sundby Boldklub hersker over en ende af Kløvermarken - dette banested går under betegnelsen Raffinaderivej/Kløvermarken - se Raffinaderivej

Det er Christian 4, der igangsætter anlæggelsen af Christianshavn i perioden 1618-40. Det brede åbne havområde opfyldes gradvist over de næste århundreder. I 1680 fuldføres voldanlægget – for at beskytte flådens leje i havnen indenfor. Det inddæmmede og gradvis indvundne areal er dog sumpet og tit oversvømmet – og reelt fastlagt til demarkationsområde og militært øvelsesareal. Dog med tilladelse til at Christianshavns beboere kan lade deres kreaturer græsse her. Området bliver også brugt til at sprede latrinkuler fra de københavnske husstande og som åben losseplads for alskens affald.

Først i 1909 åbnes der for bebyggelse i Amagerbroområdet. Området har også huset Københavns Rettergang (Henrettelsesplads) 1806-57 placeret tæt på, hvor det nuværende Øresundskollegie ligger.

1892 åbnes Vennelyst som den første københavnske kolonihave – senere følger yderligere 6 til lige op til Kløvermarken.

1907 åbner Amagerbanen og derved får Kløvermarken sin nuværende trekantede form. Toget benyttes også til at transportere latrinaffald fra København, som så spredes ud dels over Kløvermarken, dels køres videre ud og bruges som landbrugsgødning. Langs jernbanen opstår en lang række – større eller mindre – industrier. Og så kommer der et voldsomt byggeboom på hele Amager.

I 1909-11 samles opfindere, vovehalse og eventyrere og afprøver hjemmebyggede flyvemaskiner på netop Kløvermarken – Alfred Nervø letter i 1909 og flyver ind over København og tilbage, Robert Svendsen flyver året efter over Øresund fra Kløvermarken. Kløvermarken bliver Københavns første flyveplads , hvor verdens første civile luftfartsselskab stiftes i 1918 med regelmæssige flyvninger København-Malmø og København-Hamburg. I 1925 flytter den civile luftfart til Kastrup – mens militæret bliver til 1940 og senere hjemmeværnet har arealet ved bane 1-3 til engang i 1980erne.

Efter slutningen på 2. verdenskrig benyttes Kløvermarken til teltlejr suppleret med barakker for ca. 20.000 flygtninge fra det østlige Tyskland.

I Københavns Idrætsparks (KI) årsberetning fra 1950 kan man læse følgende : Man regner med, at anlægget kun kan benyttes i kort tid – så alt er og vil forblive primitivt. Man har planer om at erhverve den store administrationsbarak og indrette den til omklædningsrum for mænd. Man regner med at anlægge 5-6 fodboldbaner – resten af anlægget vil man efter planerne benytte til golf og cricket. Græsset er meget nedslidt, så man regner ikke med at anlægget kan benyttes før i løbet af sommeren 1953.

I KIs årsberetning fra 1951 følges op med følgende : Krigsministeriet har nu efter lange forhandlinger stillet arealet til kommunens disposition, der herefter har overladt det til KI med tanke på, at det skulle tjene som aflastning for Sundby Idrætspark. Man har købt den på anlægget liggende store barak og istandsat den, så den fra 1/10 1951 kunne åbnes til boksning, brydning, gymnastik, bordtennis og vægtløftning. Desuden er der 8 lyse, gode omklædningsrum samt et par mødelokaler. Man håber at kunne tage de 3 første fodboldbaner i brug nu efter sommeren 1952. Fakta var, at Københavns Idrætspark (KI) fik overdraget den store administrationsbarak 1/10 1951 fra den nedlagte flyveplads – indrettede den til omklædningsrum og samme år tilsåes banerne (15 fodboldbaner samt  2 håndboldbaner).

I 1952 åbnes Kløvermarken så som idrætsanlæg. Året før har A.P. Møller købt det store grundareal øst for Kløvermarken med tilkørsel fra en nyanlagt Raffinaderivej og her opføres Pyrolyseværket.

Udviklingen følges via KIs årsberetninger. I den for 1952 kan man læse : Nu er der 19 fodboldklubber, der har ”indlejet” sig. Oprindelig var der 6 træningsbaner – men et par af de dårligste er nedlagt, da man i efteråret 1952 fik 3 kampbaner i orden. En kampbane er en uindhegnet bane, men som opfylder krav til størrelse sat af KBU. Man har endnu ikke fået afsluttet brugskontrakt med Forsvarsministeriet – før det sker, vil man ikke udbygge faciliteterne. Det fremgår så til gengæld af referatet fra KBUs Bestyrelsesmøde 8. juli 1952, at man 24. juni 1952 havde besigtiget banerne på Kløvermarken, hvor man konstaterer, at banerne er i en meget dårlig forfatning og absolut uegnede til turneringskampe - idet de er fyldt med sten og murbrokrester, dårligt tilsåede (radsåning) og meget ujævne. Man havde derfor skrevet til Københavns Idrætspark (KI) og meddelt, at banerne var kasserede til turneringskampe og havde samtidig henstillet, at banerne blev pløjet op, renset for sten, planeret og tilsået på ny.

Og videre i KIs årsberetning for 1953 : Det præciseres, at arealet ejes af Forsvarsministeriet, der har stillet det til rådighed for Kommunen og KI under den forudsætning, at skydebanearealet ved Amagerfælledvej til sin tid skal omdannes til park og idrætsanlæg, så Kløvermark-baneanlægget kan nedlægges. Man håber dog at opnå en permanent løsning og som led heri købe de sidste barakker fra den internationale flygtningelejr.

På et møde i april 1954 får de mange klubber på Kløvermarken lovning på at der installeres varmt vand i omklædningslokalerne fra efterårets start. Der stilles ligeledes en 20 meter lang barak op med plads til 4 bordtennisborde. I sin årsberetning meddeler KI for 1954 : Der er udvidet med en ekstra omklædningsbygning – indeholder 3 omklædningsrum for mænd samt 1 for damer. Samtidig udstyret med et kedelanlæg – så man nu kan forsyne det hele med varmt vand.

KI meddeler i sin årsberetning for 1956 : Man regner stadig med at skulle afgive arealet – for i stedet at få Amager Fælledvej-skydebanearealet. Men her skal i givet fald ske et betydeligt jordarbejde før det kan bruges.

KI kan i årsberetning for 1957 meddele, at endnu en omklædnings-barak er anskaffet.

KI oplyser i 1962, at anlægget nu rummer 15 fodboldbaner samt 2 håndboldbaner og benyttes af 21 fodboldklubber. I 1964-årsberetningen opgør man antallet af KBU-kampe til 360 og dertil kommer 123 DAI, 304 i FKBU, 113 i KFIU og 52 private. Det år får man opstillet det gamle lysanlæg fra Sundby Idrætspark.

I sin årsberetning for 1974 angiver KI, at der nu findes 18 fodboldbaner samt 1 grusbane og en permanent rugbybane. Her spilles 503 KBU-kampe, men dertil kommer 1.117 FKBU-kampe, 426 KFIU-kampe og 189 DAI-kampe.

Det hele falder så til, - Amager Fælledvej-skydebanearealet opgives som afløser for Kløvermarken, der nu må betragtes som sikret for idrætten. Bane 1 indhegnes og forsynes med en mindre træ-ståpladstribune i 1983.

Først i 1985 får Kløvermarken dog status som permanent idrætsplads - KI overtager officielt arealet fra Staten/Forsvaret. Senere overtager man R98s tidligere lokaler m.v..

Senere anlægges kunstgræsbane, ligesom Sundby Boldklub flytter ind i den ene ende af anlægget ved Raffinaderivej med eget klubhus og egne baner efter at deres anlæg på Amager Fælledvej (Amagerbro) inddrages til bygning af DR-byen. En ny kunstgræsbane projekteres (indvies 16/9 99) – anlagt oven på den gamle grusbane (pris 3,6 mio kr. incl. moms) samtidig med at Sundby Boldklub flytter ind.

Sønderbro indvier sit nye klubhus 19. august 2000. KFB kommer til i 1991 - indvier 29. september 2001 - sit nye klubhus.

B 1908:
I 1909 har man hvervet så mange medlemmer, at man begynder at spille træningskampe på Kløvermarken. I 1910 får man lov til at klæde om i et af militærets materialeskure og spille på deres øvelsesplads.

Standard:
Klubben flytter til Kløvermarken i 1952.

Sylvia:
1927 køber man BK Stars klubhus på Flyvepladsen (535 kr.) – og her bliver man til 1940, idet man dog i 1933 sælger sit klubhus til Hekla og flytter til Lejren ved Faste Batteri. Man køber dog huset tilbage allerede i 1934 – samtidig med at man atter flytter til Flyvepladsen ved Kløvermarken. I 1945 må man flytte til Sundby Idrætspark. I 1952 går turen atter tilbage til Flyvepladsen (Kløvermarken) – fra 1973 klæder senior om i Hejredalsgade (Kongelige Grønlandske Handels tidligere omklædnings- og kantinebygning).

Indtil 1934 spiller man sine turneringskampe i Sundby Idrætspark – herefter bliver Kløvermarken af KBU godkendt som egnet bane. Efter perioden lige efter befrielsen – hvor man spillede i Sundby Idrætspark – har man siden 1953 spillet på Kløvermarken.

KFB :
Har et stort samlet beskrivende afsnit I sit 25 års jubilæumsskrift om Kløvermarken – lige fra inddæmningen til den meget omstridte periode, hvor der var planer om at bygge en ”ringbebyggelse” omkring hele anlægget til ”billige boliger” (Overborgmester Ritt Bjerregaards planer)