Bag om navnet

Hollænderhallen har navn efter Hollænderbyen på det sydlige Amager.
Historien om den hollandske indvandring til Amager i 1500-tallet er endnu meget usikker blandt historikere. Godsejeren og historikeren Arild Huitfeldt (1546 - 1609) skrev i sin Danmarks Riges Krønike blandt andet følgende om de hollandske indvandrere: "1515 lod Kongen forhandle udi Vaterlandene udi Holland, at hid skulde indkomme nogle Hollændere at bo, hvilket han tilsagde i stor Frihed, og Foraaret 1516 kom nogle herind, hvilke han gav en By på Amager at bo på, kaldet Hollænderbyen, hvortil Dronningen meget hjalp, fordi det Folk særlige ved at omgaas Smør, Ost, Rødder, Løg, Hauger at anrette og Vildgaasefang, hvilket var Gavn for København By".
Det var under Christian II regeringstid i 1500-tallet, at de hollandske bønder kom til Amager. Under et ophold i Norge, kom Christian II i kontakt med en hollandsk forretningskvinde Sigbrit Villums. Hendes datter, Dyveke, blev kongens elskerinde. Det har formodentlig været en af baggrundene for Christians II’s store interesse for det hollandske  og måske også en medvirkende årsag til, at han i begyndelsen af sin regeringstid, inviterede en gruppe hollandske bønder til at slå sig ned på Amager. Hvor mange indvandrere der kom til Amager, vides ikke med sikkerhed – kilderne er usikre, men der nævnes tallet 184. Vi ved ikke om der kom så mange, om det er enkeltpersoner, eller om det dækker over antallet af familier. Det er noget der stadig forskes i. Indvandringen er formodentlig afsluttet omkring 1521. I hvert fald udarbejdede Christian II et udkast til et privilegiebrev i 1521 til de hollandske indvandrere han ønskede skulle bo på Amager.
Men i 1523 kom indvandrerne i problemer, for Christian II tabte magtkampen med adelen og rigsrådet og måtte flygte ud af landet med sin familie og støtter. Dele af adelen stillede herefter krav om, at hollænderne skulle sendes hjem. Så galt gik det dog ikke. De hollændere, der havde bosat sig på Amager, fik lov til at blive.Tidligere havde de haft hele Amager incl. Saltholm,  - eneste undtagelse var kronens fiskerleje og fire gårde i Dragør. De danske fæstebønder, som indtil dette tidspunkt havde levet på Amager, måtte flytte til andre dele af Danmark. Nu fik de kun den sydlige del af Amager. Der kunne de bo i "Grote Magle bii" – altså St. Magleby – også kaldet ”Hollænderbyen”. Først i 1547 blev hollændernes særstatus igen anerkendt af den daværende danske konge Christian III. Christian III’s priviliegiebrev gav hollænderne ret til at bygge og bo i St. Magleby. Indvandrerne og deres efterkommere blev fritaget for hoveri (tvungent arbejde for adelen), og de skulle heller ikke betale tiende (skat til kirken). Blot skulle de betale en vis årlig sum til kronen og de skulle også stille sig til tjeneste, når kronen havde brug for kørsel eller krigstjeneste. Det fremgår også, at hollænderne skulle levere ”så mange Rødder og Løg, som behov gøres til Udspisning" til "Slottet København”. Amager udviklede sig med tiden til "Københavns Spisekammer", og den status blev bevaret de næste mange hundrede år.
Hollændernes måde at organisere deres samfund på, blev bibeholdt: De fik lov til at beholde deres eget retsvæsen, byggende på hollandske retstraditioner. Jorden kunne de dele imellem sig, sælge eller lade den gå i arv efter hollandsk skik. Ifølge hollandsk ret, havde også kvinderne mulighed for at arve. ”Danskerne” i Dragør blev også dømt efter hollændernes ret, og det var ikke særligt populært. St. Magleby's herredømme over Dragør bragte i det hele taget af og til sindene i kog i begge lejre.
Under besættelsen byggede tyskerne en monteringshal for sine jagerfly – Werft Magleby. I dag er det blevet til Hollænderhallen.