Bag om navnet

Gentofte er en bydel i Storkøbenhavn i Gentofte Kommune. Den var oprindelig en landsby i Nordsjælland.

Oldtidsfund har påvist beboelse ved Gentofte Søs bredder i stenalderen. Kirken, som i dag er byens ældste bygning, er fra 1100-tallet. Navnet Gentofte dukker første gang op i år 1186 i et gavebrev fra biskop Absalon til biskoppen i Roskilde: "...mansionem de Gefnetofte cum omnibus pertenentiis suis" (Gentoftegård med al dens tilliggende).

Bynavnet kan som mange andre "-tofte"-byer indikere, at byen er opstået i vikingetiden. Tofte har normalt haft betydningen "særeje" eller "særjord". Det antyder, at området har været ejet af en storbonde eller en betydningsfuld slægt. Forstavelsen "Gen" indgår ofte i navne på byer, der ligger i nærheden af søer eller fjorde.

Gentoftegård har som storgård været afgørende for landsbyens opståen og tidlige udvikling. Både kirken, kongen og et stort antal herremænd har ejet både den og andre gårde i området. En optegnelse fra 1685 viser, at byen bestod af 19 gårde, hvoraf 18 hørte under kongen. Den sidste, der antagelig var Gentoftegård, tilhørte dronning Charlotte Amalie, som havde fået den i bryllupsgave. Man ved ikke præcis, hvor Gentoftegård lå, men undersøgelser tyder på, at den lå der, som nu er hjørnet af Gentoftegade og Mitchellsstræde.

I 1635 bestod Gentofte af 20 gårde - i 1682 af 19 gårde og 15 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 716,1 tønder land. 

I 1842 opstod det lokale selvstyre, da der blev oprettet sogneforstanderskaber. I anden halvdel af 1800-tallet gennemgik Gentofte en rivende udvikling: endnu i 1858 hed det: "Gjentofte, smukt beliggende ved Gjentofte Sø (Kirke, Præstegaard, Skole, Hospital, Kro)”, og i 1872 nævnes tillige "flere Lyststeder, Teglværker".