Bag om navnet

Espelunden burde nok have heddet Aspelunden – for esp er synonymt med træarten asp eller rettere Bævreasp, - et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks. skovlysninger og ved søer og åer. Denne træart optræder som pionértræ på våde, sure og magre jorde. Evnen til at danne rodskudkloner gør, at det kan overleve både brand, rydninger og græsning gennem århundreder. Aspens hovedrødder når vidt ud og så dybt ned, som jordbundsforholdene tillader. Finrødderne er veludviklede og danner filt. Desuden danner rødderne rodskud meget villigt – især efter såring.

Navnet Espelunden antyder da også, hvad Espelunden oprindelig var – et lidt magert, vådt og surt jordområde. Dårlig landbrugsjord uden dog at være mose.