Bag om navnet

Først op gennem det 20. århundrede har Kongens Enghave udviklet sig fra et nybyggerland langt ude på civilisationens overdrev til en egentlig bydel. I spredt fægtning kan der påvises bopladser fra jæger- og bonde stenalder. Fra Frederik I`s tid omkring 1530 blev bydelen udlagt som græsning (Enghave) og høslet til de kongelige stalde ved Københavns Slots Ladegård.

Enghavevej strækker sig i dag fra Vesterbrogade til Borgbjergsvej. Langs vejen ligger blandt andet Enghave Plads og Vesterbro Brandstation. Desuden ligger den tidligere Enghave Remise og Hovedværkstedet for Københavns Sporveje, der nu benyttes af forskellige kommunale afdelinger, langs Enghavevej. Gadens navn kendes fra 1683. Fra starten af 1600-tallet gik vejen helt til Valby (Gammel Køge Landevej), men i 1933 forkortede man Enghavevej, således at denne del af vejen fik nye navne, som Ellebjergvej, Stubmøllevej, Wagnersvej og Glucksvej. I 1949 tog man endnu en bid af vejen, idet stykket fra Vasbygade til Mozarts Plads fik navnet Borgbjergsvej. Tidligere statsminister Anker Jørgensen boede på Borgbjergsvej.

Bydelens lokalhistorie begynder i 1795. Det år blev Kongens Enghave udstykket i 22 parceller og gamle Enghavevej anlagt i et ubrudt forløb hele vejen fra Vesterbrogade helt ud til Gl. Køge Landevej. Efter udstykningen blev der fra ca. 1800 anlagt/opført nogle få gårde langs med Enghavevej. Frederiksholm, der fra 1871 var hovedkontor for Frederiksholm Teglværk, er det eneste, der stadig står tilbage fra dengang og dermed er bydelens ældste hus.

I 1886 skulle de gamle Christian IV-volde omkring Københavns gamle Vesterport sløjfes, og den gamle voldmølle Sct. Lucis Mølle, der lå ved nuværende Vester Voldgade, blev flyttet ud til Enghavevej. Der stod den i 28 år indtil Sankt Hans Aften 1914, hvor der var nogle drenge, der legede med tændstikker.

Mod slutningen af Første Verdenskrig var lergravene ved Frederiksholm tømt, og teglværket flyttede til Nordsjælland. Den store bolignød i årene efter 1918 medførte, at en del tilflyttere fra provinsen valgte at slå sig ned i Kongens Enghave. Sporvognslinje 3 blev forlænget ad Enghavevej frem til sporvejssløjfen ved Frederiksholm/Sydhavns Plads i februar 1915. I begyndelsen ansås den som en slags blindtarm til linje 3, der kørte i penduldrift fra Enghave Plads, men fra 1924 ophøjedes den til en regulær del af hele linjen. I oktober 1937 blev linje 3 omsider forlænget de sidste 400 meter hen ad Enghavevej til den dengang næsten nyanlagte Mozarts Plads.

I de første mange år måtte bydelens skolebørn hver dag gå den lange vej ind ad Enghavevej for at komme ind til Alsgade Skole/Ny Carlsbergvej Skole og efter skoletid ligeledes trave tilbage til Frederiksholm karréerne. Først i 1930 blev Bavnehøj skole – som et led i bebyggelsen af Bavnehøj kvarteret, hvor der blev opført flere kommunale udlejningsejendomme i "pædagog"gaderne – opført på pladsen bag ved Vesterbro Brandstation.