Bag om navnet

Damhusengen er engen, der grænser op til Damhussøen og er i dag et rekreativt område på grænsen mellem Københavns Kommune og Rødovre Kommune - langt det meste af området ligger i Københavns Kommune. 

Damhussøen er dannet ved opdæmning af Harrestrup Å, den tidligere Ovre Å, og Grøndalsåen. Hvornår dette skete, vides ikke med bestemthed, men i 1561 mageskiftede Frederik II med Københavns Universitet, således at universitetet fik retten til fiskeriet og rørhøstningen i søen. Det er første gang, man træffer søens navn - her som Langevadsdam. Det nuværende navn, Damhussøen, fik den først ca. 1800. Søen var skabt som vandreservoir for København. Oprindeligt løb Grøndalsåen ud i Damhussøen. Det blev ændret, så vandet løb fra Damhussøen ind mod byen. Ved Bispeengen fik Grøndalsåen tilløb fra Lersøen og løb nu gennem Ladegårdsåen til Peblingesøen.

Søen er med navnet Damhus Sø opkaldt efter Damhuset, der rent faktisk omvendt er opkaldt efter søen, der blot tidligere hed Langevaddam eller blot Dammen. Vejfarende måtte passere det sumpede område ved siden af kongevejen, så godt det lod sig gøre. For at forhindre uretmæssig brug af kongevejen ansatte kongen en bomvagt, der fik bolig i "Langevadsdamhuset" ved det sydvestlige hjørne af søen. I folkemunde blev navnet snart til "Damhuset" - og efterhånden fik Langevadsdam navn efter huset og blev til "Damhussøen".
Damhuset

Damhuset og Damhuskroen ca. 1920.