Rødovre 50 år

Boldklubben Rødovre 50 år – 1927-1977

Resume : Klubben stiftet 27. juli 1927 af 9 unge mennesker, der samledes på Skærbæksvej 9. Klubben fik navnet Rødovre Idræts Club – R.I.C. I starten nøjedes man med privatkampe, før man meldte sig i SBU 1928. Vintertræningen foregik i starten ved boksning hos ”onkel Sven” i Brædehytten på Roskildevej 333. Efter nogle år hos SBU fik man ondt i økonomien af de mange lange rejser på Sjælland og gik så over til DAI i 1933. I 1940 stemmer man om at søge optagelse i KBU – men den gik ikke glat igennem : KBU kunne ikke godkende klubbens bane på Tostedgaard. Kompromis : man måtte spille på Engdraget, men flyttede kort tid efter ind på Rødovre Stadion. Tiden hos DAI slutter med at man vinder Københavnsmesterskabet (slår Dania 4-1 på Trekanten med Aage Christensen som alenemålscorer). I efteråret 1946 starter forhandlinger om at slå RIC sammen med Orients Boldafdeling – det sker 3. marts 1947 som BK Rødovre. Udover at spille i KBU deltager man i NBBUs pokalturnering (om Heppokalen). Efter en tid at have haft fælles klubblad med Orient får man sit eget fra 1961. Rødovre formår at spille sig op i divisionerne fra 1958 – men må hurtigt ud igen. Også Rødovre har spillet revy for at tjene penge – på Damhuskroen. Damefodbold startes i 1960 af Bent Nielsen – i starten må Bent selv arrangere en turnering, for DBU ville ikke. Rødovre har Solveig Hansen med på det danske hold, der 1971 uofficielt vinder WM i Mexico – og så kommer damefodbold på KBUs og DBUs program. Blandt de sportslige højdepunkter peges på 3 sejre i KBUs ungdomspokalturneringer.

Andre idrætsgrene :
Udover fodbold også gymnastik i Rødovre Skoles gamle gymnastiksal. Senere kom badminton og damehåndbold til fra ca. 1935 – badminton fik timer i Knuthenborghallen i Valby søndag formiddag. Boksning kommer til fra 1934 – blev nedlagt og genstartet flere gange. Senere gik håndbold sammen med R.O.G. til Rødovre Håndbold Club.

Baner :
De første træninger foregik på en bane på hjørnet af Roskildevej og Randrupvej. Omklædning i det fri og brusebad kun når det var regnvejr.
1935 flytter man til en mark ved Tostedgaard, hvor man får et skur til at klæde om i af kommunen – et skur, der senere flyttes til Rødovre Stadion. Badning foregik i køernes vandtrug på gårdspladsen. Banen måtte før kampe tømmes for køer og deres ”kasser”.
En kort overgang spilles på Engdraget.
Fra 1942 hedder det Rødovre Stadion – her må man i starten klæde om i et kælderlokale hos ”hr. Kaas”, et klubmedlem. Skuret fra Tostedgaard følger med – det udvides med udendørs koldt brusebad. Senere får man en tyskerbarak – centralvarme, koldt og varmt vand samt et par skurvogne. Desuden en selvanlagt slaggebane med lys. I 1965 kommer Rødovrehallen til.
Senere kommer Espelunden og baner ved Islev Skole samt Tinderhøj Skole til (s. 50)

Lister :
Klubbens formænd (s. 31)
Æresemblem-modtagere (s. 43)

Markante fotos
Klubbens klubhuse (s. 48-49)