Fremad Amager 100 år

Fremad Amager 100 år – 1910-2010

Resume : Indledes med et afsnit om ”hvordan fodbold kom til Danmark”. Hvor der filosoferes lidt over problematikken skole/kostskole, borgerskab/arbejdere. En interessant oplysning er, at i 1902 var 12 ud af 16 fodbolddommere akademikere.

Fremad Amager er stiftet på et møde på Cyklistpavillonen Alhambra – lå tæt ved Sundbyvester Plads - 10. juni 1910. Navnet Fremad skulle både vise forbindelsen til arbejdersiden, men også til Byggeforeningen Fremad, hvor de fleste af de unge boede. Initiativtagerne til mødet var Carl og Laurits Lauritsen, Kaj Rasmussen (ældst af de fremmødte selv om han var blot 18 år – eneste udlærte svend - og skænkede den første fodbold), Ebert Nordbjærg (bliver første formand), Charlie Christensen (bliver første sekretær), Johannes Larsen og Carl Nielsen (bliver første kasserer). De første træninger skete på en ubenyttet kommunal grund lige over for Alhambra – her holdt man til indtil 1922. Man lagde ud med private søndagskampe mod andre Amagerhold – og indførte samtidig et bødesystem for at udeblive til træning (5 øre) og mere ved kampudeblivelse. Klubdragten ser ud til i starten at have været stribet (billede fra ca. 1920) for senere at blive sort med et rødt V for og bag (1926), selvom der også optræder et foto med et hvidklædt hold (1926). I 1945 går man over til den blå bluse med hvide ærmer og hvide shorts.

Et første ”lyspunkt” er, da den første Kastrup BK opløses i 1911 – for man opkøbte fra ”dødsboet” bl.a. et sæt målstænger, og samtidig søgte nogle af spillerne ind i Fremad A. Fremad A er med til at stifte Amager Boldspil Union (ABU) i januar 1912 – 2 senior- og 1 juniorrække her fra april 1912. Man bebrejder KBU at de var meget uvenligt stemte over for at optage nye medlemmer – de gamle klubber havde sikret sig særrettigheder og stemmeflertal. For at klare den situation, at ABU var for snævert og KBU var umuligt at komme ind i, er man med til at stifte Københavns Forstadsklubbers Bold Union (KFBU) i 1916 – man satsede også på at samle udvalgte hold fra Amager, Nørrebro, Frederiksberg, Valby og Nordre Birk, der kunne møde hinanden. Udover at holde sig ude af KBU holdt KFBU sig også ude af DIF. Man søger – og bliver i 1920 – ekstraordinært medlem af KBU, for året efter at blive ordinært medlem. Man får i årene efter pæn sportslig succes og oplever at flere gode spillere fra Frem og KB melder sig ind – bl.a. Alf Olsen fra KB, der også opnår landskampe for Fremad A som den første Fremad A-spiller. I 1924 vinder man Fælledklubbernes Pokalturnering.

Udover at spille fodbold kaster man sig som andre klubber også over at spille revy samt arrangerer fester i bl.a. Sundbyhallen. Fra 20erne begynder man også at have ungdomshold. I 1931 kommer man reelt under administration af DBU, der må betale udgifterne/rejsetilskud ved klubbens deltagelse i DM. Efter en semifinalesejr over konkurrenten fra ”Hvidkålsøen” (B 1908) når man i pokalfinalen mod KB i 1933 – man engagerede Carl Skomager til træner. Dommer Einar Ulrich (fra HIK) dømmer et ”tyndt” straffe til KB – så KB vinder 3-2. Overskuddet fra finalen var 4.000 kr. Året efter slutter man med 0 point i KBUs bedste række – men klarer sig fri af nedrykningen ved at besejre B 1908 i de 2 nedrykningskampe. 25-året ”fejres” med nedrykning – nr. 8 af 8 i KBU og nr. 10 i DBU af 10.

I 1939 får den første ”rigtige” Fremad A-spiller sin landsholdsdebut – Oscar Theisen. Udlandsrejser har man allerede i 1930 – til de baltiske lande. I slutningen af 40erne oplever man at de første spillere smutter til udlandet på prof-kontrakt – Kaj Frandsen som den første til Italien. Ideen med at spille hjemmekampene søndag i kirketiden har man hentet i Brønshøj. Sportsligt er højdepunktet, da man slår KB 1-0 i 2. kamp (første 1-1) af KBUs sidste pokalfinale i 1953.

Ønsket om eget klubhus vokser gennem 50erne – hæmmes af, at kassereren i 1951 forsvinder med 70.000 opsparede kr. Redningen hedder dels støtte fra Stævnet (Fremad A får ganske enkelt overskuddet fra en af kampene solo) og dels indtægterne fra pokalfinalerne i 1953. Man køber derfor i 1954 af dødsboet for skuespilleren Carl Fischer villaen på Irlandsvej 43 for 62.500 kr. Ombygningen klares af frivillige – klubhuset indvies 25. marts 1955.

50 året fejres med kæmpefest med masser af honoratiores på restaurant Nimb - Jubilæumskampen var mod det kommende OL-hold. I 1966 tiltræder Henry Salomonsen som klubbens første pressesekretær. Det er også i de år man engagerer sin første udenlandske træner, Alois Pfeiffer. Fremad A får som andre trøjesponsor i 70erne – Storno for en pris af 25.000 kr. for 2 år.

Profvognen er man også med på – allerede i 1970 indfører man præmiechecks og fra 1978 har man et anpartsselskab. I 1971/72 når Fremad A i pokalfinalen, men taber 0-2 til Vejle og tjener dog 80.000 kr. på finaledeltagelsen. Alligevel skal Fremad A i Europa-Cup for pokalvindere (Vejle vandt DM) og møder her FC Besa, Albanien – hjemme spilles i Valby IP. En skrækkelig udekamp – banen under vand, målene 12 cm for lave og banen kridtet med læsket kalk. Besa går videre efter 1-1 i Valby og 0-0 hjemme.

I 70erne dukker så det helt store talent op fra ungdomsafdelingen – Frank Arnesen. Der omtales mange store kampe – en af dem er lokalopgørene mod Kastrup i 1976. I 1984 – 22/11 – erklærer Fremad A Prof. Fodbold APS sig konkurs. Året efter får man kvindefodbold – men allerede i 1971 havde der været en føler fra Sundby BKs kvinder p.g.a. uoverensstemmelse her.

1985 var de første reelle tanker om en fusion mellem B 1908 og Fremad Amager fremme – så man kunne få hele Sundby IP for sig selv. Kikser dog. Senere dukker tanken om at fusionere med Kastrup op – men det ender med, at Fremad Amager i stedet for 2. gang stiger på prof-vognen i 1988 med et 2-sidet anpartsselskab (Fr. Amager skyder 41.000 kr. ind, Fremads Venner 30.000 kr.). Det holdt til 1990 – så gik man konkurs igen. Tilbage som amatør og med en gæld på ¼ million. Man flirter lidt med FC København ved dennes start, men det bliver ikke alvor. Man siger som den eneste ja til at prøve at samles i et ”Amager FC”, men de andre amagerklubber siger nej. Sportsligt går det imidlertid strygende – man rykker i SuperLigaen i 1994 – men det bliver en kort oplevelse. Det bliver stadig sværere gennem 90erne at få økonomi og sportslige ambitioner til at hænge sammen.

På ungdomssiden fænger ideen om fælles elitehold fra Amager – FS Amager ser dagens lys og får sportslig succes.

Endelig i 2007 ser FC Amager – Fremad Amager, Kastrup, Dragør, KFB – dagens lys nu med Tody Jönsson i spidsen. Men igen går man konkurs, tvangsnedrykkes og FC Amager opløses.

Banesteder :
Man startede på et ubenyttet kommunalt område lige over for Alhambra og blev her indtil 1922 – banen skulle være pløjet, tromlet og havde mange slags græs.
1922 rykker Fremad A ind i Sundby Idrætspark (der indvies med kampen Fremad Amager-B 1908, som B 1908 vinder 4-1) med klubvilla på Irlandsvej fra 1954.
I 1974 får Sundby Idrætspark ny tribune og året efter flytter Fremad A ind i egen villa på Sundbyvestervej 60

Lister :
Æresmedlemmer – side 15
Klubformændene portrætteres
Klubrekord – side 62

Markante fotos :
Cyklistpavillonen Alhambra – side 8
Klubvillaen på Irlandsvej – side 39
Klubhuset på Sundbyvestervej – side 57