Morgenmads-prof

Amatørreglerne var meget strenge – spillerne måtte under ingen omstændigheder modtage kontanter for at spille. Heller ikke gavekort eller andet, der kunne omsættes. Kun meget langsomt kom der ”tabt arbejdsfortjeneste” ind som en mulighed. Et var, at spilleren ikke måtte kunne tjene på at spille fodbold – men direkte at have udgift ved at skulle blive væk fra arbejdet og derved miste indtjeningen. Det var måske at spænde buen for hårdt.

Så i mange år var fester, - godt med mad og drikke – og så rejser den måde, man kunne belønne sine bedste spillere på. Og når det gik ekstra vildt for sig, så gratis støvler, spilletøj og få sit udstyr passet og plejet i og af klubben. Så havde man virkelig stjernestatus.

Men, mere hellige var man nu heller ikke. Heller ikke helt i toppen af kransekagen – hos DBUs landshold. Carl Holm fra B 1903 røbede i hvert fald i et interview i 2003 op til KBUs 100 års jubilæum, at han under en af sine landskampe havde oplevet følgende :

”DBU-lederne gav os 5 kroner ved morgenbordet samtidig med at de sagde, at vi for Himmelens skyld ikke måtte sige det til nogen. Pengene skulle dække omkostningerne til porto og brevpapir lød forklaringen. Men papiret havde vi jo med hjemmefra, og så dyrt var det altså heller ikke at sende breve. Faktisk formåede jeg engang på en tur til Sverige at samle så mange penge sammen på ”portokontoen”, at jeg kunne købe børnetøj med hjem.”

Carl skulle have været med på Danmarks Olympiske fodboldhold i 1952 ved Helsingfors – kom også med, men ikke i kamp. Han var nemlig nærmest totalskadet med korsbåndet. Kom dog i gang igen – men var flere gange gjort ukampdygtig af skader. I starten havde han lydt kælenavnet ”Carl Speed” som den hurtige centerforward han var – men hurtigt blev det ændret til ”Gamle Holm”, selv om Carl kun var midt i 20erne. Under det navn indgik han faktisk i et stykke, der blev opført i Radioteatret.

Professionel i udlandet blev han ikke – men det var tæt på. I en opvisningskamp for Frem – B 1903 havde lånt Carl ud til den kamp – i Madrid mod Atletico Madrid gik det faktisk så forrygende for Carl i den ene ende af banen og Per Henriksen som målmand i den anden, at de begge blev tilbudt at blive rigtige prof. i den spanske storklub. Men det blev ved tilbuddet.

Kilde : KBUs 100 års jubilæumsbog ”På Banen”