Opsynsmanden

Efterhånden som fodbolden bredte sig i København – og klubberne fik adgang til ”egne baner” steg behovet for at få nogen til at holde opsyn med det hele og passe det i det daglige. Kun yderst få klubber fik mulighed for selv at eje deres baner - resten spillede på kommunalt ejet jord, men hvor kommunen og klubberne har fundet frem til fornuftige selvstyreordninger, hvor klubberne selv skal passe deres eget og også deltage i den daglige drift. Derved blev opsynsmanden – måske tilmed et ægtepar – en meget central person med titel af netop opsynsmand eller klubhusbestyrer, inspektør m.v.

Et betroet job – læs bare arbejdsbetingelserne for den første opsynsmand i HIK ansat i 1901. På det tidspunkt lejede HIK et stort stykke jord, der gik fra Strandvejen og helt ned til Øresund med plads til nogle tennisbaner, en stor fodboldbane, et par kroketbaner, en krum og en lige fodløbsbane samt en springgrav foruden en badeanstalt. Til at holde opsyn med det ansatte man en opsynsmand for den fyrstelige løn af 25 kr. per måned. For den løn skulle han være til stede på banen fra kl. 8 om morgenen til mørkets frembrud med 2 timers bevilget middagspause. Fodboldbanen skulle være klar til brug til senior alle hverdage fra kl. 7 aften til mørkets frembrud samt søndag kl. 10-12 og for junior tirsdag, torsdag og lørdag kl. 4-5 om eftermiddagen. Gymnastik og hugning (en form for fægtning) fik tider tirsdag og fredag kl. 8½ -10 om aftenen – atletik, svømning og tennis kunne man formentlig komme og dyrke, ”når det passede en”.

14 år senere var der kun tennisbanerne tilbage på Strandparksvej – nu lå det øvrige HIK på Phistersvej en god km længere mod nord og med en ekstra juniorbane ved Tranegårdsvej en lille ½ km væk. Nu var det for meget for opsynsmanden – William Hansen. Han kunne jo kun være ét sted. Man søgte at skaffe ham ”en stor dreng” til hjælp – men det lykkedes ikke. I stedet antog man Williams kæreste – hun blev senere Fru Hansen eller slet og ret ”Mutter” – formedelst 40 kr. om måneden. Oveni måtte hun så tjene på servering fra en lille te-restaurant i Opsynsmands-lokalet. En te-restaurant er der vist ikke mange andre danske fodboldklubber, der kan prale af at have haft. William kunne så passende også klare jobbet som incasso-mand – tage rundt for at kradse kontingentet ind. Har sikkert måtte møde op flere gange nogle steder hos dem, der ikke lige havde pengene parat til at betale for egen eller deres børns idræt ved første besøg. Nu havde han jo tid i overskud – oveni at passe 2 fodboldbaner (prikke huller med greben, når det regnede for meget, så vandet kunne løbe ned – vande med kande eller slange, når det var tørke – kridte op til kamp), 15 tennisbaner (skulle fejes, børstes linjer, vandes), passe klubhuset og gøre rent i de to omklædningsrum, passe haveanlæg med rosenbede m.v. samt passe klubtelefonen. Og så lige runde tennisbaner og klubhus nede i Havnen og se efter juniorbanen på Tranegårdsvej.

Han fik heldigvis hjælp af Bestyrelsen – dengang måtte man virkelig arbejde, når man lod sig vælge til det. Ikke nok ”bare” at komme til møderne og træffe beslutninger, møde frem ved festlige lejligheder, når klubben eller nogen skulle fejres. Næh, man fik banevagter – hver bestyrelsesmedlem måtte tegne sig for en af ugens dage, hvor det var ham, der stod for at holde opsyn, holde ikke-medlemmer væk fra banerne, lukke og slukke.

Hr. og fru Hansen var HIKs opsynspar helt frem til 1958 – tæt på 50 år og dermed også under Besættelsen og tiden efter. Mutter stod for regnskabet. Som alle andre steder kunne man købe ”på klods”. Nogle kom til at løbe fra en lille regning hos Mutter, når de måtte flygte til Sverige under Besættelsen. Det siges, at da en kom hjem til Danmark i maj 1945 som del af Den Danske Brigade – vores soldaterkompagni samlet og trænet i Sverige – og første gang besøgte sit ”gamle HIK” blev han nærmest overfaldet af Mutter, der kunne præsentere ham for en regning på 2 kr. 35 øre skrevet på bagsiden af pappet fra en kasse med havregrynskager. Helte-soldaten måtte stå skoleret og betale sin gæld – den kunne ikke bare godskrives i glædesrus over Befrielsen.

Kilde : HIKs jubilæumsbog 1900-50

Kilde HIK 50 år

En kendt opsynsmand - Severin Jensen, KB