Fodbold på grønlandsk

I KBUs turneringer har siden 2005 deltaget en klub med navnet FC Nanoq. En fodboldforening som samlingspunkt for grønlændere, der enten bor fast i Københavnsområdet eller er hernede på lånt tid for at uddanne sig. Klubben er på ingen måde racistisk – så også ikke-grønlændere er yderst velkomne.

Klubben er stiftet tilbage i 1979 – under navnet IT 79. Det var et skidt navn – i en tid, hvor IT blev stadig mere udbredt i det danske samfund. Vi har sågar haft et Ministerium for Forskning og InformationsTeknologi (IT). Så man besluttede at skifte navn for ikke at blive forvekslet med at være et it-firma. Nu skulle man hedde FC Nanoq – det grønlandske navn for isbjørn, som også indgår sammen med en fodbold i klubbens logo.

I KBU-starten spillede man i den absolut laveste række for 1. seniorhold, Serie 5. Men oprykning sendte Nanoq lidt opad i systemet – måske endda lidt for meget opad. For det første var man reelt uden træningssted og for det andet begyndte den grønlandske landstræner at blande sig. Han argumenterede for og fik overbevist de bedste af spillerne til at skifte til større københavnske klubber. Meget af klublivet foregår i Det Grønlandske Hus i Løvstræde tæt op til Købmagergade. Det er også i det område man henter sin trøjesponsor – klubben er ikke mindst aktiv i vinterhalvåret og ikke mindst i GrøndalsCentret.

Trods den beskedne placering i det københavnske fodboldhierarki er Nanoq ikke desto mindre, hvad de selv kalder grønlandske mestre. Man spiller nemlig i august en meget prestigefyldt match mod navnefællerne fra Århus – staver dog deres klub Nanok. Og her trak Nanoq den fedeste sæl, eller hvad en isbjørn ellers sætter pris på. Hjemme i Grønland spilles også om det grønlandske mesterskab. Det er for de mest hårdføre – for indtil for få år siden foregik det på en bane af mest grus og sten. Så det var ikke så sjovt at være målmand og glidende tacklinger var kun for masochister.

Kilde : Artikel af Niels Rasmussen i Københavnsk Fodbold 2009 nr. 5

Den københavnske deltager