Selv stjernerne hjalp til

Primitivt – ud over alle grænser. Høj som lav måtte hjælpe til, hvis der skulle blive en kamp ud af det. Var der en eller flere, der ville luske udenom – ja, så bad man dem om at forsvinde. Måske med lidt klarere sproglige vendinger end som her har fundet vej til papiret.

En af Danmarks fodboldikoner – Sophus ”Krølben” Nielsen – ja, ham med de 10 mål i en og samme landskamp, har berettet om, hvordan det var at spille kamp i KBUs bedste række i de første år. Sophus spillede for Frem også inden klubben i 1905 rykkede væk fra Fælleden og ud til Enghavevej i Valby :

”Alle spillerne på holdet var faktisk, hvad man kunne kalde rekvisitinspektører. Alle mødte et par timer før den fastsatte kamptid i den lejlighed, som vi havde lejet og som tjente som både opholdsrum og omklædningsrum. Vi skulle kridte bane og sætte snore op rundt om hele banen. Endvidere skulle vi rejse mål – og der skulle graves huller først til målstolperne. Det forarbejde op til en kamp var i høj grad med til at styrke kammeratskabet og sammenholdet. Alle spyttede i næverne og tog fat – med glæde. Fest bagefter – men ikke på klubbens regning. For kassen var meget ofte tom – så man betalte selv.”

Den gamle kæmpe kunne ikke lade være med at slutte interviewet i klubbladet op til sin 70 års dag med at komme med følgende selvoplevede : ”Kammeraterne betød meget – men det gjorde ens kone også. Hun kunne opmuntre som ingen anden, hvis det var kikset en kampdag. Derfor mit opråb til alle fodboldkoner : Lev med i jeres mands fodbold. Opmuntre ham, når humøret et langt nede. Det betyder så meget for en spiller at vide at den, der står ham nærmest, følger ham og hans klubs resultater.”

Kilde : Frems klubblad 1958, nr. 1

Kilde Frems klubblad 1958