Fodbolden kom med posten

Det var i september 1878, at den første rigtige fodbold vakte ligefrem sensation. Denne dansk fodbolds ”Adam” dukkede op på Sorø Akademi. På denne kostskole gik også en del elever, hvis danske forældre opholdt sig uden for landets grænser. Ikke mindst i England – hvor det at sende sine sønner på kostskole var nærmest en lov. En af dem, Johannes Juhl Raahauge, fik så til sin fødselsdag af sin far sendt en fodbold i gave - far var grosserer i Hull. Den slags kunne ikke holdes hemmeligt for de andre af skolens elever. Den skulle selvfølgelig straks i brug.

Selv de drenge, som ellers ikke drev anden sport end at ryge tobak i Filosofgangen, gav den dag afkald på elevpiben for at deltage i fodboldprøven. Selv gymnasiasterne, der ellers holdt sig for fornemme, holdt sig ikke denne dag tilbage fra at kaste sig ud i spillet med de yngre elever. En sand fodboldfeber bredte sig den dag på Akademiet.

En boldpumpe var ikke fulgt med gaven. Så det voldte nogen vanskeligheder at få bolden pumpet tilstrækkelig hård med ”mundpumpen” – men det gik. Over 100 deltog i spillet – bolden blev bearbejdet med en lidenskab, som var det den argeste fjende, der skulle bekæmpes. Ikke mindst vakte det uhyre morskab, at en nærsynet gymnasiast, som i kampens hede havde tabt sin hat, mishandlede denne ganske forfærdeligt i den tro, at det stadig var fodbolden, han sparkede til.

Trods den gode start, tabte interessen sig dog hurtigt, da den første bold var slidt op. En ny bold kostede mange penge, og spillepladsen var dårlig og for lille til de mange, der ville deltage. Så Sorø Akademi kom ikke til at indtage en førerrolle i dansk fodbold ud over at have lagt jord til den første fodbolds svæven henover grønsværen. Men en af deltagerne kunne ikke helt glemme det – Ludvig Sylow. Han blev siden postkontrollør og et kendt medlem af KB. Æresmedlem i KB, dekoreret af Majestæten med Ridderkorset, indehaver af både DBUs og DIFs ærestegn. Æres den, der æres bør – den første bold havnede ikke på Nationalmuseet som et danefæ. Sylow ærede omvendt KB ved at indsætte klubben som sin universalarving – men han sad også 34 år i KBs bestyrelse.

Kilde : Johannes Gandil, Dansk Fodbold

Kilde KBU 100 år