Fine og de almindelige

Nogle kampe er mere alvorlige end andre. Kampene i KBUs turneringer – og nu DBU Københavns turneringer – hører til de alvorlige. Man skylder både sig selv, modstanderen og de øvrige hold i sin række at yde sit bedste – det hører med til godt sportmannship, fair play og hvad der ellers kobles på af mere eller mindre uskrevne moralske udtryk og krav. Det er ikke forbudt at more sig i kampene – det hører også med, men må ikke få overvægt. Det sjove må man henvise til showkampe. Så den slags har der været mange af gennem årene i de københavnske fodboldklubber. Deres jubilæumsskrifter er levende beviser på det.

I Dragør Boldklub vil man gerne kalde en spade for en spade. Så man spillede slet og ret interne ”komiske kampe”. En af slagsen er ”Sen- og fine”-kampene. På den ene side kun spillere, der kan fremvise et efternavn, der ender på –sen – på den anden et hold udtaget blandt alle de andre med mere fine efternavne. Naturligvis spillede man om en særlig pokal – udsat af en af de fine, D. Strøbech. Det forlyder, at i hvert fald indtil 1932, da Dragør runder sine første 25 år, har ”de Fine” haft overtaget.

I 25 års jubilæumsskriftet – under klubbens motto ”Ved udholdenhed nås målet” – optræder ”Dragør Boldklubs bedste 11 gennem 20 år (frem til klubbens 20 års jubilæum). Ser man på efternavnene, så taler de også for, at ”de fine” må have haft overtaget – 6 ”fine” og 5 ”sen’er” udgør holdet.

Kilde : Dragørs 25 års-jubilæumsskrift

Dragør_Boldklub.png

Kilde Dragør 25 år