KBU 50 års jubilæumsskrift

Resume : KBU stiftes 29. april 1903 – men det er ikke starten på organiseret fodbold i København. 14 år før var DBU stiftet – reelt som et ”KBU”. Tiden forud for KBUs stiftelse i 1903 beskrives i jubilæumsskriftet. Herefter er bogen opdelt efter de skiftende KBU-formænds peridoer.

KBU stiftes af 10 klubber : AB, B 93, Frem, KB, KFUM, ØB samt Athenæe, Lydia, Olympia, Frederiksberg Boldklub, - de 4 sidstnævnte afgik ret hurtigt ved døden, selv om nogle klubber med tilsvarende navne senere er dukket op. Første sæson spilles i alt 102 kampe i 3 senior- og 2 juniorrækker. I starten er KBU fraktionsopdelt mellem de 4 baneejende (KB, B 93, Frem og AB) og de øvrige. KBU går derfor ind i forhandlinger med Magistraten og Fælledboldklubbernes Union om at skaffe også de andre faste baner. Det lykkes – fører til Fælledparkens baner, Fælledklubhuset og Idrætsparken.

I 1906 spiller man sin første KBU-bykamp – mod Berlin. KBU står også for udvælgelsen og træningen af de danske olympiske fodboldhold i 1908 og 1912. Man indfører dommerhonorar – i 1907 sat til 10 kr. per kamp. I 1909 indføres lægeundersøgelse af spillere og fra 1909/10 introduceres pokalturneringen. Et evigt tilbagevendende spørgsmål er dommerne – de dømmer nemlig meget uens og tolker reglerne forskelligt. Derfor nedsætter man i perioden op til 1920 et Dommerudvalg til at klare lovfortolkning og i det hele taget finde egnede dommere.

I 1919 rammes man af indførelsen af ”forlystelsesskat” – forsvinder først i 1921 – som klubberne omgår ved at hverve passive medlemmer, der så måtte overvære kampene ”gratis”. Kampe mod andre lokalunioner klarer man over den særlige Sylow-turnering, hvor KBU møder den samlede vinder fra de øvrige lokalunioner – men KBU måtte dog ikke benytte landsholdspillere !! på sit hold. Først i 1927 indføres et Danmarksmesterskab for klubhold (beskrives s. 27).

I 1928 får man konkurrence fra det nydannede Dansk Arbejder Idrætsforbund. Man sætter sine klubber stolen for døren : vælg os eller dem, men ikke noget med dobbeltspil. For at have styr på spilleberettigelse indfører man i 1932 en licensordning (uddybes s. 67) – et andet problem er de stigende antal firmakampe, der trætter spillerne. Under 2. verdenskrig rammes man af et forbud i 1943 mod at spille kampe (forsamlingsforbud) – det gav udsættelse af samlet 500 kampe til 1944 !

I starten havde vinderne af pokalturneringer fået medaljer af rent guld – de vil lige efter 2. verdenskrigs start koste 143 kr./stk. Derfor går man over til forgyldte medaljer – til 7 kr./stk. Så kunne man senere – måske – ombytte dem, når guldprisen igen var overkommelig ! Det er også i tiden lige efter befrielsen, at man laver grænsedragningsaftalen mellem SBU og KBU. Status i 1953 : 59 klubber og ca. 37.000 spillere fordelt på 664 hold dog incl. de passive. Derfor er man også gået over til heldagssekretær – lønnet – med tilknyttet kontorassistent (en dame !) og man har fået kontor i Østerbro Svømmehal.

I 1947 vedtager man – på opfordring fra HB og Viktoria – firmaforbudet (ikke tilladt at spille for sit firma, hvis man også ville spille i en KBU-klub). I 1942 udskriver DBU en pokalturnering for lokalunionernes juniorhold – et landsjuniorstævne. Ynglinge kommer til i starten af 50erne med deres tilsvarende.

I et særligt afsnit bringes portrætter af KBUs sekretærer gennem årene – samt Dommerudvalget.

Cricket får sit eget kapitel

Lister :
KBUs bestyrelsesmedlemmer 1928-53
KBUs medlemstal
Oversigt over alle klubber incl. de udtrådte
Antal deltagende hold gennem årene
Pokalfinaler
KBUs unionshold
Spillere på unionshold

KBU logo nr. 2.JPG

KBUs logo nr. 2