KBU 100 års jubilæumsskrift

På Banen – med københavnsk fodbold gennem 100 år, - er titlen på KBUs 100 års jubilæumsskrift

”På Banen” er fortællingen om fodboldspillets oprindelse i og udvikling fra folkelig Fælled-kultur i København til nationalsport i Danmark – fortalt i intervaller på 25-50 år. Blandet med personlige beretninger, statistikker og små notitser om klubber og episoder igennem årene. KBUs formænd har fået hver deres lille præsentation – egen sportslig karriere – og de ændringer, der skete i netop deres regeringsperiode.

Da DBU blev stiftet i 1889 og i adskillige år frem var fodbolden i Danmark i praksis rent københavnsk. DBUs unionshold – senere kaldet landsholdet – var identisk med KBUs hold og blev mere eller mindre finansieret af de københavnske Stævneklubber. Det er på de københavnske fælleder, at dansk fodbold har sit udspring og fik sin sammenhæng mellem elite og bredde.

Fodboldens start i Danmark : De første oplysninger om en dansk fodbold knytter sig til Sorø Akademi, hvor eleven Johannes Juhl Raahauge i september 1878 fik en fodbold i fødselsdagsgave af sin far, der var grosserer i engelske Hull. Blandt medeleverne var Ludwig Sylow, der siden markerede sig stærkt i KBs første år. Fodbold blev første gang præsenteret på Eremitagen ved Klampenborg 7. september 1879 – KB var stiftet som klub på det tidspunkt, men havde langbold som sin sport. Den første rigtige fodboldkamp spilles 16. december 1883 på Eksercerpladsen ved Rosenborg Slot mellem et juniorhold fra KB og et fra Birkerød Kostskole.

Fælleder/Fælledparken : De eneste frie arealer i København var Fællederne – oprindelig græsningsmarker for køer, og det var de stadig ved siden af, at de nu også blev benyttet af soldaterne og Borgerbevæbningen til deres militærøvelser. Man skulle have Kommunens tilladelse og Politimesterens påtegning for at spille der. Og så var der lige det med sædeligheden – ”den nøgne krop var syndig”. Det mærkede en flok KBere, da de engang i 1880erne krydsede Blegdamsvej i deres fodboldtøj og blev anholdt for krænkelse af den offentlige blufærdighed. KBs formand havde det største besvær med at få den sag henlagt hos Politiet. Det ændrede sig omkring århundredskiftet, hvor det at være solbrændt og bade nu blev attrået. I 1893 overgik brugsretten til Fællederne fra Militæret til Kommunen – men der gik stadig køer og græssede – fodboldspillerne måtte sætte en ny bane op hver gang, de ville spille, og slæbe det hele med ud på Fælleden. Omklædning foregik i det fri – kun de mest velhavende klubber havde råd til at leje lokaler til den slags.

I forbindelse med at Frederiks Hospital (i dag Rigshospitalet) skulle flytte ud på Nørre Fælled rettede DBU i 1890 henvendelse til Folketinget for at få 25 tønder land reserveret til boldklubbernes aktiviteter. Samtidig søgte man tilskud fra staten til sit arbejde – men fik afslag. Der skulle gå 15 år før en behjertet københavnsk overborgmester, Jens Jensen, tog de afgørende skridt til at få etableret Fælledparken. I april 1905 beslutter Københavns Kommunalbestyrelse at der skal anlægges en folke- og idrætspark på Blegdams og Øster Fælled. Man udskrev en offentlig konkurrence om planen og opstillede ”et program” for den nye park, der udover store sletter til møder, fester, leg, boldspil og anden idræt også skulle rumme en særlig indhegnet Idrætsplads på 6,6 ha til opvisning og øvelser i gymnastik, boldspil, gang, løb, kast og andre atletiske øvelser. Vindere blev ingeniørerne Svend Kock og O.K. Nobel – og deres planer bliver grundlaget for anlæggelsen, der finder sted 1908-11. Det samlede KBU – Fælledklubbernes Boldspil Union var forinden trådt ind i KBU – spillede en afgørende rolle. Man fik reelt langt de fleste af sine ønsker opfyldt – 60 tdr. land til offentlig Fælledpark, klubhus til 19 klubber (det koster 100 kr. årligt at leje sig ind til omklædningsrum, bade og mødelokaler), Opvisningsbanen Københavns Idrætspark til 10.000 stående og 1.600 siddende tilskuere - indvielsen finder sted 25. maj 1911. Siden er Østerbro Stadion (1912), Idrætshuset (1914) og sidst i 1920erne Tennishallen og Østerbro Svømmehal kommet til.

Social tilknytning : Nøgternt set tog hverken arbejderbevægelsen eller Socialdemokratiet fodbold til sig fra start. Der blev stiftet både en Typografisk Boldklub fra 1886 og Skomagernes Sportsklub fra 1887 – men de forsvandt hurtigt. Fodbold var fra start borgerskabets og funktionærernes spil.

KB : Der eksisterede i 1878 en forening med navnet ”Football Club” i København – den gik i forhandling med KB om en sammenlægning, og 24. oktober 1878 beslutter KB at tage fodbold med på sit program som led i klubbens øvelser. Den første annonce så dagens lys i en københavnsk avis : ”Søndagen den 5te Januar kl. 11 Fodboldtspil på Gardens Exercerplads, såfreemt Veiret tillader det og fremtidig hver Søndag paa samme Tid og Sted”. Hvorfor nu her og ikke på Fælleden ? – jo, man fandt vejen for lang og besværlig at tage ud på Fælledens græsunderlag, så man fik lov til at benytte pladsen foran Rosenborg, når der ikke var militære øvelser. Her spillede KB så fodbold forår og efterår – og cricket i sommermånederne - fra 1882. Cricket var først til at flytte ud på Blegdams Fælled – den sten- og grusbelagte eksercerplads var ikke egnet til gærdespillet, og spillerne ville gerne træne mere end de 2 gange ugentligt, hvor pladsen var ledig. Senere fulgte fodboldspillerne efter og drog også  ud på Blegdams Fælled.

DBU og KBU : Fodbold og Cricket hørte sammen – ofte udøvet af de samme personkredse – så man samlede fra 1889 al boldsport i samme forbund. Det gjaldt også tennis, der dog  går selvstændig i 1920; cricket forlader først DBU i 1953. I 1889 kendte man til 86 boldklubber – alle blev inviteret til DBUs stiftende generalforsamling 18. maj 1889. 21 fra København og Jylland mødte frem – 10 meldte sig ind på dagen (6 københavnske + 4 jyske). Dette gamle DBU tog så i 1903 navneforandring til KBU, overtog aktiver og passiver - med undtagelse af retten til udgivelse af love for fodbold og cricket og 150 kr. af kassebeholdningen. Det forblev i det tilbageværende DBU, der nu fik de enkelte lokalunioner incl. KBU som medlemmer. Det blev aftalt på et møde i efteråret 1902 – på det tidspunkt var alle jyske klubber udmeldt af DBU og i stedet meldt ind i JBU. KBUs stiftende generalforsamling og DBUs årsmøde, hvor lovene ændredes så afgørende, fandt sted samme dag – 29. april 1903. Fra start havde DBU kun JBU, SBU (stiftet 1902) og KBU som sine medlemmer. Efter lovene sad Stævnet på posten som DBUs formand – reelt sad de førende københavnske klubber på magten både i KBU og DBU selv om de ikke udgjorde flertallet hverken af klubber eller i bestyrelse m.v. frem til 1953.

Baneejende klubber : KB – fra 1893 på Sct. Marcus Alle ; B. 93 – fra 1901 på skøjtebanen mellem Østre Alle og Jakobskirken ; AB – fra 1902 ved Tagensvej ; Frem – fra 1904 ved Enghavevej – købte eller lejede sig til egne baner og bliver derved ”de baneejende klubber”. Her arrangerer de opvisningskampe mod udenlandske klubber – og finder efterhånden (B 93 og KB først fra 1904) sammen i ”Stævnet” (Frem og AB kommer med her i 1912, B 1903 noget senere i 1918).

Fælledklubbernes Boldspil Union : 1903 (sådan hed den senere B 1903 fra start) og 10 andre klubber gik sammen i denne Union og gennemførte fra efteråret 1905 deres egen fodboldturnering. De træder ikke ind i KBU ved dets start i 1903 – optages først efter et par år samlet i KBU.

Internationale kampe : Den første bykamp – mod Hamborg – fandt sted 1898 på en interimistisk indhegnet bane ved den nye Husarkaserne på Østerbro. København sejrede 5-0. Men ellers spillede man sine internationale kampe ude hos KB, hvor man kunne spærre helt af og derved med mening tage entre.

KBUs udvidelser : Første større er, da Fælledklubberne (11 klubber) træder ind – næste er Forstadsklubbernes Boldspil Unions (26 kloubber) tilknytning over flere tempi og efter meget indviklede og langvarige forhandlinger med DBU som mægler i 1918.

Enkelttemaer :

Striden mellem de baneejende klubber og de øvrige KBU-klubber (1911, s. 19),
Sportsskatten (1919, s. 21)
”DM” for klubhold (1913, s. 27 og siden s. 29)
Sylow-turneringen (1918, s. 28)
Tabt arbejdsfortjeneste ved landskampe (1928, s. 28)
KI (1938, s. 30)
Licensordning (s. 30)
Landsjuniorstævne (s. 30)
Grænsedragningen mellem KBU og SBU (s. 39)
Den voksende KBU-gæld til sine klubber (s. 40)
KBUs faste plads i DBUs bestyrelse (1954, s. 42).