2000
Så kom ikke alene årtusindskiftet, men også broen over Øresund til Skåne. Det skulle markeres med et stærkt udvidet samarbejde med svenskerne på den anden side Sundet på fodboldfronten – Skånes Fottboll Forbund. Erfaringsudveksling mellem administrationscheferne var vel det mindste. Mere iøjnefaldende skulle fælles turneringer være – ynglingene på drengesiden og damejunior på pigesiden skulle være pionererne. 4 klubber fra hver – ikke de allerbedste, men netop subeliten lige under – skulle udover at deltage i sin egen nationale turnering også dyste med dem hinsidans.
De københavnske fodboldanlæg var nedslidte i svær grad – KBUs repræsentant i KI, næstformand Henrik Ravnild, veg dog ikke tilbage fra at udtrykke, at han vurderede at der foregik et seriøst vedligeholdelsesarbejde på alle anlæg. Men problemer – også af imagemæssig karakter i og på KI-anlæggene og deres drift – det kunne man ikke løbe fra.
Om det var for at markere årtusindskiftet skal være usagt – men i hvert fald kom den bedste ungdomsrække i hver aldersklasse nu til at hedde ”Mester” frem for det mere anonyme ”Række 1 eller Række A”. Bredden fik dog også sin bid af kagen – 2000 blev også første år med 7M-rækker hos de ældre (i Veteran og Masters) og hos damejunior.
Disciplinærsiden optog også sindene i 2000 – helt som de forudgående år, og de efterfølgende skulle vise sig at have samme tema højt på dagsordenen. Hvad skulle man gøre. I 2000 tog man det drastiske skridt at sende alle sine bestyrelsesmedlemmer ud for at overvære de kampe, hvor det man nu betegnede som ”problemholdene” deltog. Ikke mindst var man OBS på spillere med udenlandsk baggrund, der var overrepræsenteret i disse kampe. Alle spillere skulle være velkomne både i klubberne og på banen, men Fodboldloven og de disciplinære retningslinier skulle hverken behandle dem bedre eller værre end andre spillere.
Et andet tema, der var oppe årligt i denne tid var Turneringshåndbogen – men nu skulle den helt afskaffes og helt overgå til at være elektronisk. Formanden Torben Mogensens lakoniske kommentar – han havde været med i mange år i gamet – ”Fagre, nye verden ?” Kattelemmen var dog åbnet – der skulle være plads til både de klubber, der var på forkant med den nyeste udvikling inden for IT og de, der ikke lige havde mulighed for ”at springe på toget”. Men alle fik en person i sin midte med adgang til Fodboldens store Intranet.
Turneringer forløb som altid – på godt og ondt. Ondt opfattede man beslutningen i DBU om, at København nu kun skulle levere én fast oprykker fra Herrernes Københavnsserie til Danmarksserien – den anden måtte man ud i et kvalifikationsspil for at sikre sig. Det kunne KBU ikke se sportsligt begrundet – og man var i mange år derefter parat til i hver eneste årsberetning at se på dette felt. Statistikken skulle gerne – og det kom den da også rigeligt til – dokumentere, at KBU havde ret : København var sportsligt berettiget til 2 og ikke 1 fast plads.
Antallet af hold faldt – især på herreseniorsidens 11M-rækker – så væk med Serie 6 efter år 2000. Endnu værre så det ud på damesiden – her måtte Rødovre trække sit hold helt oppe i Elitedivisionen. Uhørt og meget trist – Rødovre måtte nu starte helt nedefra igen i KBUs Serie 1. Der var desværre også kun fundet plads til en enkelt KBUer i Damejunior-DM – 4 havde ellers søgt. De 3 forsmåede kunne så i stedet se frem til de internationale dyster mod Skånes hold. Galt gik det også i den hjemlige damejuniorrække – 2 hold tilbage. De blev tilbudt at spille med hos de voksne damer i Serie 1 og klarede sig ganske flot her.
De få pigehold var også i år et tema i Børneudvalgets regi. Man besluttede at de kunne søge deltagelse i en lavere årgang i drengenes turnering – for de skulle kunne komme ud at spille. Det skulle de jo gerne blive mindst lige så dygtige af frem for at dyste mod jævnaldrende piger, der ikke fandtes.
Det med at blive dygtigere var også på dagsordenen andetsteds. Uddannelsesudvalget støttede DBUs syn – der var simpelthen for mange udbudte kurser. Det skulle strømlines, gøres enklere – vel også mere synligt.
Flere klubber havde etableret såkaldte væresteder for de yngste – med Play Stations, lektiehjælp og dermed en slags fritidsklub i fodboldklubben. Det mente man nok var kommet for at blive.
Kilde : KBUs årsberetning 2000