1993

KBUs 90 års jubilæum blev fejret med et stævne for U/15 og U/16 unionshold, hvor BBU og FBU sammen med henholdsvis Skåne (hos U/16) og Brøndby (hos U/15) havde deltaget. Stævnet var afviklet i Sundby Idrætspark med B 1908 som klubvært.

Formand Torben Mogensen måtte indlede sin skriftlige beretning for året med at konstatere, at en af Unionens ældste klubber, Frem, desværre p.g.a. rod i økonomien havde måttet degraderes fra sin plads i divisionen – og kunne ikke undlade at bemærke, at det var netop Frems egen forening, Divisionsforeningen, der havde indgivet konkursbegæringen. Sammen med, at en anden gammel divisionsklub, Skovshoved, var rykket ned p.g.a. manglende sportslige resultater, var KBU nu nede på blot 8 divisionsklubber. Det tegnede ikke godt for den fremtidige kvalitet i københavnsk fodbold lød formandens vurdering.

Udskiftninger i bestyrelsen sker som regel ved årsmødet – men i 1993 havde man mistet 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant i utide. Det gik, men bestyrelsen følte sig lidt amputeret. Alligevel havde bestyrelsen fundet tiden moden til at drøfte den fremtidige struktur for københavnsk fodbold. Konklusionen var, at KBU ubetinget støttede turneringsmæssigt samarbejde med de andre Lokalunioner – men på alle øvrige områder (administration, økonomi, fodboldpolitisk) var københavnsk fodbold bedst tjent med at KBUs placering i lokalunionsstrukturen under DBU forblev uændret. Derfor hilste man også med tilfredshed, at turneringssamarbejdet med SBU og LFBU i junior og ynglinge var blevet genoptaget i 1993. FBU var stadig med på pigesiden, hvor overbygningsrækkerne fortsatte uændret.

Slendrian hos 7 klubber – havde ikke fået opgivet deres medlemstal til Danmarks Idræts Forbund i tide – havde ført til tab af både tipspenge og 1 mandat til DBUs Repræsentantskab udover at det misvisende fremstod som om KBUs samlede medlemstal var faldet i årets løb. Et sted, der viste reel nedgang, var antallet af dommere. Efter dommerklubben KFDs mening var en medvirkende årsag, at KBU ikke bakkede nok op, når dommere blev forulempet. Det havde givet anledning til en rundskrivning fra KFDs side til klubber, som KBU omvendt karakteriserede som utilstedelig selvtægt.

1993 havde bragt nye ting på banen i de københavnske turneringer – 7M fodbold for lilleput og drenge samt kvinder, damejunior og piger. Det var blevet en succes, så man ville straks udvide tilbuddet til også at gælde junior og ynglinge. Disciplinært gik det - kunne man næsten sige - som det plejede. Der blev udvist en spiller i ca. hver 8. kamp og en udvisning udløste i gennemsnit lige under 2 spilledages karantæne. Men det bekymrede, at antallet af grovere forseelser – især ikke-fysisk, men vedvarende chikane af dommere – viste stigning.

Et område, der afgjort var i grøde, var fodbolden hos de yngste. KBU var kommet først med sit Børneudvalg – det havde DBU og de andre Lokalunioner hurtigt lært at kopiere – og et meget lovende koncept i skikkelse af DBUs Fodboldskole var blevet afholdt i årets løb hos 8 klubber.

Kilde : KBUs årsberetning 1993

Artikel i Københavnsk Fodbold : 2010 nr. 3