1990
Formand Kjeld Hjort kunne flere gange tage ordene ”For første gang” i sin mund og sætte det på print det år. Det var første gang nogensinde, at KBU afholdt sommermøde – en skik, der skulle holde ca. 20 år. Debut i Frihedens Idrætscenter 10. september 1990 – og med stor succes efter KBUs egen vurdering ud fra de mange positive tilbagemeldinger, der var kommet fra klubdeltagerne. Man havde her diskuteret Strukturrapporten (kommet i starten af 1990), den nye Folkeoplysningslov og Københavns Kommunes holdning til selvsamme lov. Det kunne med glæde oplyses, at der fra den samlede københavnske idræt var massiv opbakning til at pege på KBUs kandidat, Henrik Ravnild, som dets repræsentant i det nye Folkeoplysningsudvalg for København Kommune – samme Henrik Ravnild havde været sommermødets mødeleder. 1990 blev også ”første gang” – siden sidst i 1966 – at KBU havde udtaget et ”Udvalgt Seriehold”. Det blev til en dyst mod Dansk Arbejder Idrætsforbunds udvalgte – og en 3-0 sejr.
KBUs kontor var blevet anerkendt som uddannelsessted og havde kvitteret ved straks at ansætte en elev – Per Frandsen hentet fra fodboldens egen verden. Desværre for KBU – og heldigt for Per – så var det fra fodboldens top, man havde hentet eleven. Samme år skrev Per professionel kontrakt med franske Lille – slut på den elevtid.
Turneringsmæssigt sagde man farvel til DBUs Talentturnering. Afløseren hed U/20 – turnering med pengepræmier og andre DBU-tilskud. Første vinder – og dermed DM-mester – kom fra det københavnske i skikkelse af Hvidovre, der over 2 finalekampe slog AGF. Sejrsmålet selvfølgelig scoret i sidste minut på udebanen i Århus. Også Old Boys kunne kåre en DM-mester fra 1990 – det blev Næstved. Generelt udtrykte KBUs ledende folk tilfredshed med kvaliteten af københavnsk fodbold – når man sammenholdt de indspillede placeringer i de landsdækkende rækker med, hvad andre og større Lokalunioner kunne fremvise. Men omvendt var man noget betænkelig ved kvantiteten. Også omgivelserne var man ikke helt stolte ved – mangel på faciliteter, mange afmeldinger af hold og mangel på dommere. Man havde talt sig frem til, at 55 hold havde afmeldt sig i løbet af 1990, mens 26 havde eftertilmeldt sig. Dommermanglen søgte man ad gulerodens vej at komme til livs – de 6 mest aktive dommere (41 kampe var rekorden det år) blev præmieret med 2 landskampbilletter hver.
Ændringerne i top af DBUs rækker – reelt en nedskæring i antal deltagere oven over KBUs egne rækker – havde som ventet givet ret så kraftige dønninger nedefter i KBUs rækker i skikkelse af ofte 5-7 hold, der måtte forlade sin række og rykke en tand ned. Bestemt ikke KBUs turneringsudvalgs livret – det skulle desværre vise sig, at det ikke blev sidste gang man måtte finde sig i ikke at få sin livret på det felt i den kommende tid.
Uddannelsesudvalget var heller ikke just fremme med de mest positive ord i sin beretning. Man havde udarbejdet en rapport med titlen ”Ledelsesproblemer i danske fodboldklubber” bl.a. ud fra besvarelser på KBUs Repræsentantskabsmøde. Mange sagde ”ja” til lederuddannelse – men det viste sig i praksis, at de ofte mente ”blot ikke for mig”. DBU skulle løfte problemet og udvikle en decideret lederuddannelse i skikkelse af et klubbaseret kursus. 1990 blev også året, hvor man i princippet besluttede sig for at sige ja til at ansætte en KBU-konsulent.
Det år blev man også vidne til en klubfusion - Sylvia og Standard gik sammen i Kløvermarkens Forenede Boldklubber (KFB), en fusion der et par år efter blev yderligere udvidet og vel lagde grunden til, at også andre klubber senere fandt sammen.
Kilde : KBUs årsberetning 1990
