1985
Formandens beretning – den fyldte i år ca. ½ side i en årsberetning i ellers lille format – indeholdt en besked fra formand Kjeld Hjorth om, at ”DBUs guldnål er tildelt vor formand Kjeld Hjorth”. Så skulle det vist være på plads – om han selv som KBUs formand havde overrakt nålen stod der ikke, men det har næppe været tilfældet. Der var et godt nålestik til advarslerne og udvisningerne – de var begge i årets løb faldet i antal i forhold til 1984-niveauet. Man kunne notere, at der blandt de nye klubber i 1985 med damehold for første gang var både Skjold og Vanløse, der jo begge skulle markere sig på spindesiden hvad angår damefodbold i årene, der kom. Men også, at for en traditionsklub som Borup blev 1985 sidste år som deltager i KBUs rækker.
Den store omvæltning var sket på seniorsiden. Her var hele turneringssystemet lagt om. Skellet mellem om man var divisionsklub eller ej var afskaffet samtidig med at man havde sagt farvel til betegnelserne Københavnsserien I-V, Mellemrækken I-V, A-rækken I-V, B-rækken I-IV, C-rækken I-II og D-rækken. I stedet var der nu etableret en pyramide – stadig med Københavnsserien i top, men hvor resten så hed Serie og med numrene 1-2-3-4-5-6 efterfulgt af et puljenummer, der voksede og voksede jo nærmere man kom pyramidens bund. Og klubberne deltog uanset deres 1. holds status – målet og håbet var, at man ville ramme sportsligt korrekt og nå frem til meget jævnbyrdige rækker. Dog havde man bevaret modellen med at lade 1. hold kun møde 1. hold – altså lige med undtagelse af Københavnsserien, hvor 1. og 2. hold var mikset. Ligestillingen havde man samtidig taget hul på, for samtidig blev den bedste damerække nu navngivet Dame-Københavnsserien frem for som hidtil at have heddet Dame Serie I. De gamle kunne også mærke pustet af det nye – en Superveteranrække for 45+ var koblet på. Og i ungdom – her havde man virkelig vovet pelsen og blandet de stærkeste 2. og 3. hold med 1. hold fra andre klubber – alt sammen motiveret i ønsket om at få matchet de enkelte sportsligt så korrekt som muligt.
Fodboldens verden kunne naturligvis ikke leve isoleret fra den øvrige verden – så Foreningen af Registrerede Revisorer havde tilbudt at afholde lokale kurser i moms- og skattespørgsmål specielt for idrætsforeninger, og ikke mindst fodboldklubber. Det påtog Kursusudvalget sig at stå for. Det var nu ikke fordi det med kursusdeltagelse var allerhøjest på fodboldlederes ønskeliste – Kursusudvalgets formand kunne i hvert fald konstatere, at det nu var 2 sæsoner siden der havde været tilstrækkelig tilmelding til afholdelse af et lederkursus. Dommerudvalget kunne berette, at man ligesom tidligere år havde foretaget løbetest af dommerne. Det førte til, at Dommerklubben anmodede om, at man begrænsede sig til at løbeteste dommerne i Danmarksserien og Københavnsserien – det gav ikke mening at forlange at dommere oppe i 40erne skulle leve op til at løbe 400 meter på 75 sekunder. Det kunne kun føre til at flere stoppede – og man kunne bestemt godt bruge deres rutine i KBUs egne rækker selv om de ikke kunne oversprinte alle spillerne.
Dommermanglen var et problem – det erkendte alle. Skulle man tage hårdt fat om nælden og kræve, at en klub enten stillede med en dommer for hver 3 hold – eller også måtte betale sig fra det gennem en ekstra bøde/afgift på 500 kr. ? Penge, der ikke skulle bundfælde sig i KBUs kasse, men ud at virke ved i første omgang at nedsætte betalingen for at tage en dommeruddannelse og ellers virke for at gøre dommerhvervet endnu mere attraktivt. Indtil nu blev det ved truslen.
Kilde : KBUs årsberetning 1985
Artikler i Københavnsk Fodbold : 2008 nr. 3 og 2005 nr. 4
