1975

Et år på det jævne, kunne man udlede af Formandens beretning – ”nogenlunde hæderligt”, ”lidt skuffende”, ”tilfredsstillende”, ”pænt”, ”ikke helt på toppen”, ”jævnt gode” var de værdiladede ord, der blev hæftet på de forskellige københavnske topklubbers præstationer i DBUs rækker. Som altid kom de først, når formanden skulle gennemgå året – man starter vel fra toppen. Rangeringen hed DBUs divisioner for herrer, Danmarksserien for herrer og kvalifikationskampene til den – så fulgte Dame-DM – før han sluttede med de københavnske ungdomspokalfinaler. Afsnittet rundet af med de traditionsrige ord – der kunne læses år efter år samme steds i beretningen – ”På Bestyrelsens vegne ønsker jeg hermed alle de forannævnte vindere og oprykkere tillykke med de fine resultater”. Nedrykkerne og taberne kunne måske trøste sig med, at det var kommet med, at de havde kæmpet godt, haft en fin slutspurt eller lignende.

DBU havde som konsekvens af det eftersyn, man havde givet ungdomsfodbolden, nedlagt sin ynglingeturnering for Lokalunionerne. For at råde bod på det havde KBU indledt et samarbejde med Skånes Fodboldforbund i skikkelse af en årlig kamp. København havde lagt græs til den første – og vi så nu frem til at kunne få revanche for nederlaget næste år, når der efter planen skulle spilles i det svenske. Tilmed nok med både Ynglinge og Junior – så havde man dog 2 heste at spille på. Samme juniorer var – kunne formanden oplyse – allerede gået i gang med at forberede sig til det og Landsturneringen for 14-17 årige i form af træningssamlinger i hele vinteren.

Damerne havde dystet mod LFBU – vundet 2-1 efter godt spil lød vurderingen – mens man havde tabt 0-5 mod FBU – ret skuffende lød vurderingen til gengæld her. Så konklusionen lå lige for: ”Vi mangler stadig den sidste bid for at kunne være helt med”.

Et lys i mørket var, at antal udvisninger ikke var steget og advarslerne kun steget i antal svarende til, hvad antallet af hold var steget. Og så kunne man læse det ellers ret så sjældne, at der havde været endda meget stor søgning til kurser – det var O-trænerkurset, der trak. Så meget, at man måtte afvikle flere den kommende januar. Dommerrekrutteringen derimod havde ikke haft et godt år. Man opfordrede klubberne til at hente en dommerinstruktør ud i vinterens løb for at give spillerne i klubben en populær undervisning i fodboldlovene – den skjulte bagtanke, at så kunne nogle af dem måske tænke sig at supplere sit spil med også at dømme for KBU.

DBUs nedsatte Strukturudvalg havde dristet sig til at foreslå, at der skulle en aktivrepræsentant i Unionsbestyrelserne. Det fik dog en ublid medfart på Repræsentantskabsmødet – nedstemt med stor majoritet. Det var tiden ikke moden til.

Kilde : KBUs årsberetning 1975