1932

Der oprettes en licensordning. Ordningen gik ud på, at for samtlige en klubs turneringsspillere udfærdiges et identitetskort med fulde navn+fødselsdata – det kort skulle opbevares i KBUs kartotek. Ikke mindst ved klubskifter har dette system haft betydning – først når en spiller var afmeldt i en klub kunne han deltage for en ny. Nuvel, det forøgede arbejdsbyrden på KBUs kontor. Ordningen skulle undervejs i sin levetid give anledning til en del tabte point, når det blev konstateret, at klubberne havde benyttet spillere, hvis licens ikke var i orden.

Nu dukkede også problematikken op omkring både at spille for sin klub i KBUs turnering og for sit firma andetsteds – men først 10 år senere skred man her til det alvorligt mente firmaforbud.

Der var sædvanen tro afviklet kvalifikationskampe mellem nr. sidst i en række og nr. 1 i rækken under. Efter de måske ikke helt fair regler – at nr. sidst blot ikke måtte tabe begge kampe for ikke at miste sin plads. Og det lykkedes begge nr. sidst at bevare deres pladser i henholdsvis Mesterskabsrækken (HIK) og A-rækken (Valby).

Pokalfinalen for junior var afviklet i Idrætsparken – overværet af 10.000-12.000 tilskuere. For der havde været gratis adgang for skoleelever.

Det svingede sædvanen tro i kampene mod udenlandske hold. Det ene år med flest sejre til KBUs hold, det næste år med flest tabte. Det år var der flere tabte end vundne kampe.

Kilde : DBUs årsberetning 1932, KBUs Jubilæumsskrift 50 år og Johs. Gandil ”Dansk Fodbold”, s. 357.