1919
Uændret 13 klubber. Nys tilkomne hed Borup. Alle 13 havde deltaget i Pokalturneringen. Status på fodbolden i København det år : kvantitativ stigning i antal hold, kvalitativt kunne man maximalt svinge sig op til at sige ”uændret”. Det var et stort minus, at det ikke var lykkedes at få engelske hold som gæster – men det engelske fodboldforbund havde nægtet dem tilladelse til at spille i udlandet. Så man måtte ty til Sverige og Norge, hvis man ville møde udlændinge – og det ville man jo gerne.
Der sker et formandsskifte. Kristian Middelboe (KB) afløser N.P. Holst.
Udover Borup – endnu kun ekstraordinært medlem af KBU – havde man som en særlig afdeling optaget Københavns Forstadsklubbers Boldspil-Union. Med dem en samling på ”nogle og tyve” mindre klubber. De havde beholdt egen administration og med så ringe tilknytning til KBU, at medlemsforholdet nærmest var at betegne som værende af formel karakter. For at finde frem til en brugbar fremtidig turneringsordning nedsatte med et særligt udvalg på Generalforsamlingen.
Nyt på turneringssiden var, at man igen havde oprettet en Ynglingeturnering.
Et stort problem er Sportsskatten, der indføres ved lov af 4. oktober 1919. Det er tilmed en skærpelse af den skat – reelt en fordobling – der pålægges Varieteforestillinger, baller og maskerader. Alle offentlige amatørsportskampe – dog fritages til KBUs store forargelse roning, svømning, atletik, skydning og gymnastik – pålægges denne skat. Klubberne svarer igen ved ikke at spille internationale kampe, og ved at gøre turneringskampene til privatkampe mellem de 2 klubber. Så kan man give sine medlemmer adgang til disse kampe – og slippe for at betale skat. Så klubbernes skare af passive medlemmer vokser markant. Heldigvis ophæves skatten igen efter 2 år.
Et andet problem var, at Idrætsparken havde udlejet sin bane til ”Rundskue-fodboldkampe” – og tilmed på en turneringssøndag i efteråret. Man gik straks i aktion for at få det lejemål annulleret. Det lykkedes ikke – så for at undgå fremtidige lignende tilfælde ville man lave forhåndsaftale med Københavns Kommunes Magistrat. Man undgik ikke den slags ”ligegyldige” kampe, men fik dem dog rykket til dage, hvor de ikke kom på tværs af KBUs kampe.
Kilde : DBUs årsberetning 1919, KBUs Jubilæumsskrift 25 år og Johs. Gandil ”Dansk Fodbold”, s. 325-28.
