1913
Det var, når man så overordnet på det, nærmest en tro kopi af året før. Og dog – man havde udvidet til at gennemføre en 4. holdsturnering i A-rækken. Kommet for at blive var konklusionen. Og Juniorrækken forsatte sin vækst – den kvantitative udvikling tegnede særdeles lys. Kvaliteten steg vel også – men der var nu et par af klubberne, der var i gang med et større generationsskifte og det satte jo tempoet i kvalitetsudviklingen lidt ned hos dem. Men stigningen i medlemstal kombineret med at stadig flere af spillerne nu havde en fortid i ungdomsafdelingen gjorde, at man hurtigt kunne regne med at se de klubber tilbage på mindst samme standard.
Ny deltager er HB – i starten som ekstraordinært medlem. Dermed var man 11 medlemsklubber – efter at have toppet med 17 i 1906 – og det skulle sammenlignes med de 10 man var ved KBUs start 10 år før.
Publikum viste endnu større tilstrømning – ikke mindst til pokalturneringens kampe og især dens slutkamp. Det var i sæsonen 1912/13 blevet til hele 47 dyster mellem københavnske hold og hold fra udlandet – en stigning fra 41 i sæson 1911/12. Godt nok sorterede Federationskampene direkte under DBU – og ikke KBU – men der deltog kun spillere fra de københavnske klubber på disse "landshold", så det var kun rimeligt at man omtalte landskampene som ”sine” og tog dem med i sin beretning.
Man indførte Landsfodboldturneringen – her mødte den københavnske A-række vinder i en direkte kamp om DM vinderen af en forudgående Cup-turnering mellem Provinsens rækkevindere. Turneringen lever helt frem til 1927 – hvert år med KBU-klubben som dansk mester.
Der var modtaget en opfordring fra Rigaer Fussball-Liga om at sende et ikke for stærkt københavnsk fodboldhold til at spille 3 kampe derovre i den russiske påske. Det var lykkedes at danne et kombineret københavnsk II hold – der viste sig at matche niveauet hos værterne. Man kom hjem med en af den danske konsul i Riga, Etatsråd Bornholdt, udsat sølvpokal.
Kilde : DBUs årsberetning 1913, KBUs Jubilæumsskrift 25 år og Johs. Gandil ”Dansk Fodbold”, s. 315-16.